Borgernes adfærd er ved at ændre sig i en mere klimavenlig retning. -
- Colourbox
Morten Mikkelsen, Nanna Schelde |
27. november 2009
Uanset hvilken klimaaftale verdens ledere når frem til, har borgerne allerede fået en mere klimavenlig adfærd. Otte ud af ti danskere er klar til at ændre levevis for klimaets skyld
Fru Jensen indfører en ugentlig kødfri dag, og de røde hakkebøffer bliver skiftet ud med svinekoteletter. I stedet for solskinsferien til Thailand rejser hun til Tisvildeleje, og familiebesøget i den anden ende af landet når hun med tog og bus frem for den langt mere forurenende stationcar.
De små forandringer i den jensenske livsstil er mindre spektakulære end de anstrengelser, som klimatopmødeminister Connie Hedegaard (K), FN-generalsekretær Ban-Ki Moon og USA's præsident, Barack Obama, gør sig for at få en global klimaaftale. Men borgernes adfærd er ved at ændre sig i mere klimavenlig retning, og ifølge den britiske professor i klimaforandringer Mike Hulme vil denne ansvarlighed skabe flere klimarevolutioner end verdens politiske overhoveder tilsammen.
- Klimaforandringerne betyder vidt forskellige ting for forskellige mennesker. Men overordnet giver klimaforandringerne os nye ressourcer, nye indsigter, nye myter og et nyt ordforråd, der kan bruges kreativt, siger Hulme, som i bogen "Why We Dis-agree About Climate Change" (Hvorfor vi er uenige om klimaforandringer) argumenterer for, at klimaforandringerne har flyttet sig fra alene at være et problem, der skal findes en teknologisk løsning på, til også at indebære kulturelle, psykologiske og spirituelle forandringer i vores liv.
Såvel eksperter som meningsmålinger peger i retning af, at danskerne er begyndt at udvise større klimaansvarlighed. Trendforsker Mads Arlien-Søborg ser det som den vigtigste livsstils-tendens lige nu:
- Det er en form for grøn revolution, som i omfang minder om kvindefrigørelsen i 1970'erne. Den hører til de store og ret sjældne trends, der siver ned i alle afgrunde og sprækker af samfundet.
Catinet Research og EA Energianalyse har for Dansk Energi interviewet 1100 voksne danskere om klimaansvarlighed. I undersøgelsen placerer danskerne ansvaret hos sig selv, og otte ud af ti er parate til selv at ændre adfærd. Når borgerne bliver spurgt mere konkret, falder entusiasmen dog lidt. Men hver fjerde vil flyve meget mindre, og hver femte vil køre meget mindre i bil og spise meget mindre kød.
John Thøgersen, professor i økonomisk psykologi ved Handelshøjskolen Aarhus Universitet, har netop gennemført en europæisk undersøgelse af klimakampagner. Han vurderer, at kampagnerne vil slå fejl, hvis de appellerer mere til pengepung end hjerte, og hvis de i for høj grad overlader valget til den enkelte:
- Vi kan se, at de argumenter, som anvendes til at overtale forbrugeren til at ændre adfærd, er afgørende for, hvorvidt små skridt også fører til mere vidtgående klimavenlige valg. En adfærdsændring, som er motiveret af hensyn til klimaet, har større sandsynlighed for at bringe mere med sig, end når motivationen er at spare penge.
Jeppe Læssøe, professor i miljøpædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, er overbevist om, at en stor del af befolkningen er ved at ændre vaner på grund af klimabekymring. Han er samtidig enig i, at den enkelte kan have svært ved at overskue de mange klimaråd:
- Borgerne er i et dilemma. Vi vil gerne opføre os ansvarligt, men har ikke lyst til at lide afsavn. Det bedste råd, man kan give, er at vælge nogle få adfærdsændringer ud, som virkelig batter, og indarbejde dem som vaner.
schelde@kristeligt-dagblad.dkmikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk