Fordomsfri debat efterlyses. GMO kan skåne miljøet

DEBATTEN OM genmodificerede organismer (GMO) er fuld af myter. Således tror cirka 20 procent af europæ erne fejlagtigt, at deres egne gener kan blive modificerede, hvis de spiser genmodificeret mad. Og hver tredje tror, at der kun er gener i genmodificerede tomater og ikke i konventionelle tomater.

Jeg kunne godt tænke mig en mere fordomsfri debat om GMO.

Derfor har Fødevareministeriet udgivet en rapport om GMO, hvor eksperterne kommer til orde, så vi på et sagligt grundlag kan bli ve oplyst om fordele og ulemper ved genteknologien.

Jens Krogh fra Økologisk Landsforening mener dog ikke, at der er behov for at diskutere de "såkaldte myter". I sit læserbrev den 13. november kalder han GMO-afgrøder for "våde drømme" og fordømmer rask væk genteknologien som værende uden fordele.

Når jeg læser forskernes bidrag til Fødevareministeriets rapport, er billedet langt mere nuanceret. Tag for eksempel GMO-majs, der har fået evnen til at danne det såkaldte Bt-toxin. Stoffet er giftigt for de skadedyr, der ellers ville ødelægge majsen, men skader hverken mennesker eller nytteinsekter. Faktisk bruger selv økologiske landmænd stoffet til at holde skadedyr væk fra deres afgrøder.

Forskerne påpeger stille og roligt, at når majs på denne måde er resistent over for skadedyr, kan landmanden nedsætte sit forbrug af sprøjtegifte. De gør dog samtidig opmærksom på, at landmanden af gammel vane i nogle tilfælde har sprøjtet alligevel, og miljøgevinsten er således udeblevet.

GMO er ikke et vidundermiddel, der løser alle verdens problemer. Som med andre teknologier er det et redskab, der, brugt med omtanke og under de rette forudsætninger, kan hjælpe os til en mere skånsom produktion af fødevarer.

Eva Kjer Hansen (V) er fødevareminister