Sene aborter på grund af små handicap er en myte

Dommer Torben Hvid er formand for Abortankenævnet. Han mener, at praksis omkring tilladelse til abort efter 12. uge er restriktiv:

– En meget stor del af fostrene ville ikke leve alligevel. Og når det gælder misdannelser, giver man kun tilladelse til dem, hvor det er virkelig alvorligt. Vi er meget tilbageholdende, så vi med god samvittighed kan sige, at de tilladelser, vi giver, i høj grad er velbegrundede, siger han.

Formand for LEV, landsforeningen for udviklingshæmmede, Sytter Kristensen, kalder det positivt, at størstedelen af aborterne bliver til på baggrund af alvorlige handicap:

– Selvfølgelig skal der være mulighed for abort, hvis det er meget svære handicap, så meget skadede børn ikke fødes til et kort liv i smerte med stor sorg for forældrene. Men vi mener stadig, det er problematisk, at man frasorterer fostre med Downs Syndrom, der har mulighed for en tilværelse med stor livskvalitet, siger Sytter Kristensen.

De mange dødeligt syge børn, der bliver aborteret, har betydet et stort fald i antallet af børn, der dør før, under eller lige efter fødslen. I Skejby drejede det sig i 2004 om 56 børn. Sidste år var tallet mere end halveret til 25.

Også andre steder i landet har man bemærket denne tendens, blandt andet på Herlev Amts- sygehus, hvor Morten Lebech, formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, er overlæge:

– Selvom abort kan være belastende, kan det ikke sammenlignes med fødslen af et dødt barn. Det er en meget stor belastning for forældrene at få et barn, der er dødt ved fødslen eller meget handicappet og dør kort tid efter. Og det påvirker også personalet, uanset hvor professionelle de er, siger han.

vaaben@kristeligt-dagblad.dk