Send artiklen Danske jøder slår igen mod medier til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danske jøder slår igen mod medier

Mosaisk Trossamfund er begyndt at optræde mere i medierne. -

- stock.xchng

10 debatindlæg Hold mig opdateret

Formanden for de danske jøder vil ikke længere stiltiende finde sig i medier, der omtaler jøder ud fra fordomme og uvidenhed

Det jødiske samfund i Danmark er begyndt at optræde mere offensivt, når medier efter trossamfundets opfattelse bruger misvisende eller diskriminerende udtryk om Israel, jødedom og jøder.

For tredje gang i år tager Mosaisk Troessamfunds formand, advokat Finn Schwarz, til genmæle mod danske medier, som efter hans mening overtræder grænsen for, hvad man kan sige om jøder.

Senest i forbindelse med en udsendelse på Danmarks Radios P1 i oktober, hvor Israel også blev benævnt "den jødiske stat" i et indslag, som handlede om verdens landes placering på en skala i forhold til ytringsfrihed. Ingen andre lande blev ifølge Finn Schwarz' brev til chefredaktør på P1 Anders Kinch-Jensen omtalt i religiøse termer.

Finn Schwarz opfordrer i brevet til, "enten at udelade udtryk som "den jødiske stat" i indslag, hvor der ikke er en saglig sammenhæng mellem religion og indslagets indhold, eller at så- danne (usaglige) sammenhænge anvendes ved andre stater ...".

Annonce
Anders Kinch-Jensen udtrykker i sit svar principiel enighed i, at man ikke bør blande religion ind i journalistiske indslag, hvor det religiøse ingen betydning har.

"Men i denne sammenhæng mener jeg dog, at du skyder gråspurve med kanoner. Udtrykket "den jødiske stat" optræder en enkelt gang (...) Andre steder i indslaget , hvor Israel omtales, bruges udtrykkene "de israelske myndigheder", "Israel" og "regeringskontorerne i Jerusalem"." Anders Kinch-Jensen skriver videre, at der altså er tale om en sproglig variation.

Det mener Finn Schwarz ikke.

– Frankrig nævnes fem gange, Italien fire, uden at man af den grund mener at skulle variere med "katolsk".

Det er ikke mindst den israelske krig mod Gaza i 2008-2009, der har skærpet bekymringerne for chikane af jøder i Danmark. Derfor har Finn Schwarz tidligere i år klaget over tegninger i Ekstra Bladet og Politiken, som han mente spillede på henholdsvis antisemitisme og en usmagelig sammenligning af Gaza og holocaust. Ekstra Bladets chefredaktør, Bent Falbert, kaldte klagen "hysterisk", mens Politikens Tøger Seidenfaden erkendte, at tegningen i Politiken var "stødende for alle, der har en erindring om nazismens forbrydelsers omfang og karakter."

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Danske jøder slår igen mod medier

Jørgen Christensen, publiceret d.04/11 10:56 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske jøder slår igen mod medier
Blev Israel ikke dannet som en jødisk stat? Hvis det er fornærmende og utilbørligt at omtale staten som jødisk, er dette så ikke at forlange løgnagtigheder nårsomhelst den gode tone foreskriver det? Brixtofte var ikke kriminel. Statsministeren er ikke statsminister. Danmark ligger ikke i et tempereret klimaområde. Hvis det altså kunne modsige en ønsket politisk formet åndelig kreation (uanset det ville være løgnagtigt eller ikke)? Eller udsætte nogen for en vurdering af nogen art.

Gælder det så også for Hamas? At de ikke må omtales som terrorister, da mange af dem jo slet og ret er socialarbejdere (hvilket er årsagen til deres større popularitet end PLO, har jeg læst mig til). Eller som en illegal regering, som man må boykotte og chikanere på enhver måde? Samle kræfter imod aktivt internationalt?
Del Link

Re: Danske jøder slår igen mod medier

Keld, publiceret d.04/11 17:32 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske jøder slår igen mod medier
Angående anti-semitisme, som bliver brugt i artiklen, er
dette forkert idet det betyder både jøder og arabere, der
begge er semitiske folk.
Desuden har Israel i deres grundlov en slags "sharia", hvilket blev omtalt om DR`s usendte i Israel, angående en
kvinde der ville skilles, men den religiøse domstol sagde,
de kunne komme igen om 5 år, hvilket medførte en vis opstan-
delse i Israel
Keld
Del Link

Re: Danske jøder slår igen mod medier

helge, publiceret d.04/11 18:05 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske jøder slår igen mod medier
Det er underligt at man ikke vil kendes ved at Israel blev oprettet som en stat for jøder og dermed er og anerkender sig selv som en jødisk stat.
Helge
Del Link

Re: Danske jøder slår igen mod medier

Christianity, publiceret d.04/11 21:57 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske jøder slår igen mod medier
Jeg tror han mener at man ikke skal kæde jødedommen sammen med affærer der suverænt vedrøre nationalstaten Israel. Fx ville det være ligegyldigt at nævne at Israel er en jødisk stat i forbindelse med forsvars/angrebs krigen i Gaza fornyelig, da det alene vedrørte staten Israels indbyggeres sikkerhed, og ikke jøders sikkerhed, ej heller var det et jødisk korstog mod indbyggere i Gaza.....

....omvendt så anvendes udtrykket Islamisk stat ikke om Iran på samme måde når der omtales deres støtte til Hamas.

Jeg tror at det er det hans kritik går på, og altså ikke at han fornægter at Israel er en jødisk stat. Men der kan jo være noget jeg har misforstået....
Del Link

Re: Danske jøder slår igen mod medier

karsten1, publiceret d.04/11 22:09 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske jøder slår igen mod medier
Israel er i 1948 grundlagt som den jødiske stat, Israel. Dette er sandheden om den sag. Og Israel er en jødisk stat, f.eks. er hele familie-lovgivningen hos Israel udlagt til ortodokse rabbinere, som dømmer efter Moselovene, bl.a. i skilsmisse-sagger, ikke efter verdslige love.

Og formanden for de danske jøder må vænne sig til at bo i Danmark, hvor vi kan sige hvad vi vil om stort set alt. Ellers må man flytte til Israel, må han.
Del Link

Post deleted by Chr Arffmann

Anonym, publiceret d.04/11 22:31 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske jøder slår igen mod medier
Del Link

Re: Danske jøder slår igen mod medier

godaften, publiceret d.04/11 22:50 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske jøder slår igen mod medier
Prime Minister Benjamin Netanyahu told visiting U.S. envoy George Mitchell on Thursday that his government would condition talks over Palestinian statehood on the Palestinians first recognizing Israel as a Jewish state.

"Israel expects the Palestinians to first recognize Israel as a Jewish state before talking about two states for two peoples," a senior official in Netanyahu's office quoted the new prime minister as telling Mitchell, U.S. President Barack Obama's special envoy to the Middle East.

Another Israeli official said Netanyahu saw Palestinian acceptance of Israel as a Jewish state as "a crucial element in moving forward with the political dialogue".

http://www.haaretz.com/hasen/spages/1078827.html
Del Link

Re: Danske jøder slår igen mod medier

CMHermansen, publiceret d.05/11 13:38 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske jøder slår igen mod medier
Montaigne har ret i, at Staten Israel er oprettet som en jødisk stat. Det sagde Ben Gurion i sin oprettelsestale i 1947, jf. Det israelske Udenrigsministeriums hjemmeside "ACCORDINGLY WE, MEMBERS OF THE PEOPLE'S COUNCIL, REPRESENTATIVES OF THE JEWISH COMMUNITY OF ERETZ-ISRAEL AND OF THE ZIONIST MOVEMENT, ARE HERE ASSEMBLED ON THE DAY OF THE TERMINATION OF THE BRITISH MANDATE OVER ERETZ-ISRAEL AND, BY VIRTUE OF OUR NATURAL AND HISTORIC RIGHT AND ON THE STRENGTH OF THE RESOLUTION OF THE UNITED NATIONS GENERAL ASSEMBLY, HEREBY DECLARE THE ESTABLISHMENT OF A JEWISH STATE IN ERETZ-ISRAEL, TO BE KNOWN AS THE STATE OF ISRAEL. ["Hvorfor vi, medlemmer af Folkets Råd, repræsentanter for det jødiske samfund Eretz-Israel og af den zionistiske bevægelse, er samlet her idag for at afslutte det britiske mandat for Eretz-Israel og i kraft af vor naturlige og historiske ret og styrket af Generalforsamlingen for De Forenede Nationers beslutning, erklærer herved vi den jødiske stat i Eretz-Israel for oprettet, der skal kendes som Staten Israel" - min nødtørftige oversættelse, CMH. Se http://www.mfa.gov.il/MFA/Peace+Process/Guide+to+the+Peace+Process/Declaration+of+Establishment+of+State+of+Israel.htm )

Når det er sagt, må jeg sige, jeg alligevel godt forstår dem, der gerne vil have sig frabedt, at der sættes absolut lighedstegn mellem jødisk og israelske stat. På samme måde som jeg ikke finder, at hverken staterne USA eller Danmark er en udtømmende definition på hvad det vil sige at være kristen. Det fremgår ikke af artiklen, hvorfor det ligger de udfarende jøder på sinde at trække en skillelinie. Deres uddybning kunne være interessant. Personligt synes jeg der må være dækning for skellet, og skel mellem religion og stat, så længe en stat ikke retfærdiggører sine handlinger som ufravigelige konsekvenser af religiøs overbevisning. ("Vi sætter folk i isolationsfængsel fordi vi er gode kristne"; "Vi udrydder tamilske tigere, fordi vi er sande forvarer af Buddhisme"; "Vi bygger atomvåben fordi vi er rettroende jøder/kristne/muslimer/hinduer"). Med mindre der er tale om dette sidste, støtter jeg, at medierne undlader at inddrage sandheder, som er sagen uvedkommende og let lader sig misforstå - det er sandt, at Israel er en jødisk stat, men det er ikke sandt at alt hvad Israel gør er jødisk i praksis, vel? Jeg husker endnu min lede ved, at de fleste medier i 1990erne gjorde krigen i Jugoslavien til en kamp mellem serbere og muslimer, fordi der, så vidt jeg forstod, ikke var belæg for at hævde, at serbernes modstandere gjorde modstand fordi de var muslimer (hvad de vel heller ikke alle var?). Det giver derfor god mening at protestere, saa i det mindste nogle bliver opmærksomme på skævvridende tendenser.
Del Link

Re: Danske jøder slår igen mod medier

snedsted, publiceret d.10/11 12:10 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske jøder slår igen mod medier
Hvad er det dog for en forloren finfølelse, der gør, at man ikke må kalde Israel for en jødisk stat?

Den blev dannet som en sådan, og jeg kan ikke finde belæg for, at den ikke stadig skulle være det.

Så må man måske heller ikke sige, at Iran er en muslimsk stat, eller at Vatikanstaten er centrum for verdens katolicisme?

Carsten Snedsted.
Del Link

Re: Danske jøder slår igen mod medier

Nederby Jessen, publiceret d.10/11 18:42 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske jøder slår igen mod medier
Selvfølgelig er Israel en jødisk stat og det burde man som jøde være stolt af.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
og politisk ordfører for Mellemøstpolitik
Del Link

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​