Klavs Birkholm |
12. oktober 2009
FORJÆTTELSEN OM, at den halte skal springe som en hind, at ingens hænder skal synke, og at mange øjne skæres for den sorte stær, rykker i denne it-vidundertid hastigt nærmere og synes ikke længere at skulle afvente hin skønne dag, hvor Libanons og Karmels glans mødes med Sarons yndigheder.
Ingen af de ansatte i sundheds- og omsorgsbrancherne lades i tvivl om, at de i fremtiden kommer til at vandre rundt i et miljø befolket af robotter og automatiserede hjælpemidler. EU's erhvervsdirektorat har udpeget nye it-løsninger for patienter og medicinske tjenesteydelser (e-health) som et af disse års "lead market iniatives". EU's forskningsdirektorat har sat enorme summer ind på udviklingen af intelligente hjælpemidler. Og her i Danmark har regeringen afsat tre milliarder til offentlige investeringer i såkaldt "velfærdsteknologi".
Det er virkelig vidunderligt, at fysisk svækkede og handicappede mennesker kan se frem til at blive mere selvhjulpne og mobile, både inden- og udendørs. Men alle teknologiske nybrud er som tveæggede sværd. Også i dette tilfælde er det afgørende, på hvilken måde vi introducerer de nye robotteknologier, og hvad vi vælger at bruge dem til.
LAD OS SOM EKSEMPEL tage spise robotten My Spoon, som Odenses ældre- og handicaprådmand, Peter Rahbæk Juel (S), sidste år så i Japan og herefter straks har bragt til sin hjemby – i første omgang ganske vist kun som et forsøg.
My Spoon løfter maden fra en særligt indrettet tallerken og holder en skefuld hen foran munden på den hjælp-krævende person, som på den måde kan undgå at få assistance fra en hjemmehjælper eller en sundhedsassistent.