Købesex har sin pris. Nu må vi mænd tage os sammen

Der har igennem længere tid verseret en heftig debat om udbredelsen af købesex og herunder en mulig lovgivning på dette område. Mange mener, at dette ikke er muligt, da vi mænds lyst ikke kan styres og reguleres, og at et lovindgreb vil skade mere, end det vil gavne.

Jeg har med interesse fulgt debatindlæg fra mange sider og har især glædet mig over saglige og vedholdende indlæg fra henholdsvis Mette Frederiksen (S) og Pernille Vigsø Bagge (SF).

En ting savner jeg dog i debatten, og det er indlæg fra mit eget køn, nemlig mændene. Af samme grund finder jeg det nødvendigt at give mit synspunkt til kende.

Det hævdes fra forskellig side, at det er frivilligt, at disse kvinder sælger deres egen krop, og at det er verdens ældste erhverv med videre.

Men hvorfor er det mon det? Netop fordi der er en kunde, der er villig til at intimidere et andet menneske og for en tid købe sig adgang til dennes krop. Nogen vil sikkert anfægte, at dette synspunkt er udslag af moralforskrækkelse og manglende realitetssans, men her vil jeg påstå, at mit ærinde er et andet.

FN har ved flere lejligheder fremlagt beviser for, at menneskehandel i globalt perspektiv er i kraftig vækst og mange steder opfattes som en industri. Hvordan kan vi på nogen måde mene, at handlen med mennesker skal være mere eller mindre accepteret i, hvad vi ellers mener er et retssamfund? Her mener jeg, at vi som et civiliseret samfund må tage ansvar for at gøre vores for at dæmme op for denne helt igennem umenneskelige handel.