Send artiklen TV 2 viser aktiv dødshjælp udført til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TV 2 viser aktiv dødshjælp udført

En kiste bæres ud fra dødshjælps-klinikken Dignitas i Schweiz. -

- SEBASTIAN DERUNGS/Scanpix Danmark

Emneord for denne artikel

aktiv dødshjælp | Dignitas | Kaj Guldbech
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Det har rejst debat, at TV 2 Nyhederne viser aktiv dødshjælp i bedste sendetid. Ekspert kritiserer, at man kun viser den ene side af konflikten og kalder indslaget "etisk diskutabelt"

Søndag aften kunne man på TV 2 se en dødssyg mand tage sit eget liv på en selvmords-klinik i Schweiz. Kate Kartveit er ekspert i tv-journalistik, og hun mener, at det kan diskuteres, om indslaget var etisk forsvarligt.

- Det kan diskuteres, om man rent etisk bør vise det. Det svarer principielt til at vise en, der skyder sig, siger hun med henvisning til de konkrete billeder, hvor den sidste dosis gift indtages.

Ville nå politikerne
Kaj Guldbech led af uhelbredelig spytkirtel-kræft, der havde spredt sig til lunger og lever, og han frygtede, at hans naturlige død ville blive lang og smertefuld. Derfor havde han besluttet sig for at modtage aktiv dødshjælp uden for landets grænser, da det ikke er tilladt i Danmark.

Dette ønske fremsatte han også den 23. august, da han i direkte tv i TV 2 Nyhederne diskuterede aktiv dødshjælp med sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K).

Annonce
Kaj Guldbech havde selv bedt TV 2 Nyhederne om at følge ham til klinikken i Schweiz, da han ville gøre et sidste forsøg på at råbe politikerne op.

Den sidste rejse
I indslaget søndag aften fulgte man Kaj Guldbechs bogstaveligt talt sidste rejse. Seerne var med hele vejen fra autocamperen igennem Europa og til klinikken Dignitas, hvor Kaj Guldbech tog den dødbringende medicin.

Man så ham indtage den første dosis, hvorefter han havde 20 minutter til at sige farvel til sin søster. I det næste klip så man et nærbillede af Kaj Guldbech, der tog den sidste dødbringende dosis. Sidste billede var af kisten, der blev båret ud fra klinikken.

Gribende, men problematisk
Kate Kartveit kalder TV 2 Nyhedernes indslag for meget gribende og dramatisk, men hun ser også problemer ved det. Hun vurderer indslaget som en subjektiv fortælling, hvor man kun hører den ene side af debatten om aktiv dødshjælp.

- Hvis man ikke har fulgt med tidligere, mangler der perspektiv, siger hun.

Effektfuld debatskaber
Alligevel mener hun, at TV 2 og Kaj Guldbech nok vil opnå, hvad de ville: at skabe stor debat. Den nære historie, hvor man helt tæt følger personen, der skal modtage aktiv dødshjælp, virker formentlig bedre end en teoretisk diskussion. Og så er det særligt effektfuldt, at det er en dansker, det drejer sig om.

- Det, at man har et helt praktisk eksempel og følger den ydmygende rejse, kan betyde, at debatten bliver mere konkret og håndgribelig, siger Kate Kartveit.

- Historien er måske set af 800.000 mennesker, et stort publikum. Så den vil skabe debat, man kan næsten ikke se indslaget uden at tage stilling, siger hun.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

TV 2 viser aktiv dødshjælp udført

snedsted, publiceret d.08/10 15:55 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: TV 2 viser aktiv dødshjælp udført
Gør nu ikke seerne dummere end højst nødvendigt. Der har tidligere været vist et program fra klinikken Dignitas, hvor en britisk mand drak den dødbringende vædske. Jeg tror såmænd nok, de fleste af os kender argumenterne både for og imod aktiv dødshjælp. Og længe inden den her omtalte udsendelse blev sendt, var der et markant flertal i befolkningen for, at aktiv dødshjælp skal tillades.

Carsten Snedsted.
Del Link

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock