Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Selvtægtskulturen truer vort etiske grundlag til din ven.
Selvtægtskulturen truer vort etiske grundlag
Læs også
"NÆRINGSVEJENE var snart (...) selvtægt under tomme påskud, og snart var de åbenlyst ran," hedder det i Grundtvigs danske oversættelse af Snorre Sturlesøns norske kongekrønike.
Selvtægt under tomme påskud er således ikke kun et moderne fænomen. Meget tyder imidlertid på, at en selvtægtskultur er ved at brede sig, og at almindelig fordømmelse er under afsvækkelse og ved at blive erstattet af forsvar for selvtægt.
Rent sprogligt ligger det i ordet selvtægt, at man selv tager sig til rette, og som udgangspunkt hører selvtægt derfor ikke hjemme i et retssamfund. Den, som ulovligt tager sig selv til rette, straffes da også med bøde, idet det påhviler domstolene at afgøre spørgsmålet, om en foretagen selvtægt er lovlig eller det modsatte.
Modsat denne forståelse af retssamfundet markerer den fremvoksende selvtægtskultur sig med den holdning, at et sådant spørgsmål er det helt legitimt, at man selv tager stilling til. Selvtægten ligger således ikke kun i handlingen, men tillige i bedømmelsen. Ikke alene tager man sig selv til rette. Man tager også selv stilling til, hvad der er ret.
Annonce
Ingen, der følger med i medierne og læser eller hører de mange tomme påskud for selvtægt, som Snorre Sturlesøn skrev om, kan undgå at bemærke denne udvikling, hvor højtråbende aktivister eller hurtigsnakkende chefredaktører søger at give deres selvtægt en etisk legitimering.
ALT DET KAN imidlertid ikke reduceres til at bero på en varetagelse af egeninteresser, de være sig politiske, kommercielle eller udtryk for et helt personligt ønske om at markere sig og være på.
Selvtægt under tomme påskud er således ikke kun et moderne fænomen. Meget tyder imidlertid på, at en selvtægtskultur er ved at brede sig, og at almindelig fordømmelse er under afsvækkelse og ved at blive erstattet af forsvar for selvtægt.
Rent sprogligt ligger det i ordet selvtægt, at man selv tager sig til rette, og som udgangspunkt hører selvtægt derfor ikke hjemme i et retssamfund. Den, som ulovligt tager sig selv til rette, straffes da også med bøde, idet det påhviler domstolene at afgøre spørgsmålet, om en foretagen selvtægt er lovlig eller det modsatte.
Modsat denne forståelse af retssamfundet markerer den fremvoksende selvtægtskultur sig med den holdning, at et sådant spørgsmål er det helt legitimt, at man selv tager stilling til. Selvtægten ligger således ikke kun i handlingen, men tillige i bedømmelsen. Ikke alene tager man sig selv til rette. Man tager også selv stilling til, hvad der er ret.
ALT DET KAN imidlertid ikke reduceres til at bero på en varetagelse af egeninteresser, de være sig politiske, kommercielle eller udtryk for et helt personligt ønske om at markere sig og være på.
Udviklingen er også udtryk for, at næste skridt er ved at blive taget i en kultur, der bliver mere og mere relativistisk og dermed ikke anser ret meget – om overhovedet noget – for at være sandt og forpligtende for alle.
Etik er jo ikke et tagselvbord, hvor man i bedste fald forhandler sig til rette med nogle andre, men etik drejer sig om at erkende, hvad der er sandt om det gode liv og dermed forpligtende.
Dybest set afviser selvtægtskulturen ikke kun retssamfundets normer, men selve den forpligtethed, som er kernen i al sand etik.
Men på det stade bliver det ikke stående, for selvtægt avler selvtægt, og da vi mennesker som bekendt har svært ved at holde hovedet koldt, hvis vi kan vinde et point til os selv, så glider vi mere eller mindre upåagtet ned ad slisken i takt med, at den etiske grundforståelse svækkes.
Dermed bliver der – igen med Snorre Sturlesøns ord – ikke kun tale om selvtægt under tomme påskud, men snart også åbenlyst om ran, som når det eksempelvis er andres rettigheder, man uden hjemmel, uden blusel og i fuld offentlighed tager fra dem.
Bliver det ikke mere og mere klart, at der er brug for en etisk oprustning for at undgå en stigende udbredelse af selvtægtskulturen?
Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, sygehuspræst Anne Mette Berg, sognepræst Marianne Christiansen samt medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
