Man kan ikke straffe sig ud af de her problemer, men man kan heller ikke nøjes med at sørge for gode relationer. Man må finde ud af hvad de indsatte / kriminelle mangler i hverdagen for, at kunne begå sig på en fornuftig og bæredygtig måde!
Måske mangler de indsigt i socialefærdigheder, psykologi, eller indsigt i egne brugbare værdier, evner osv. Det er det, som skal bygges op og styrkes!
Man er nødt til at tilføre området noget nyt, for alt andet har jo ikke virket. Hvis det havde virket, ville selv små stramninger kunne ses!

Kan i huske bogen "The Tipping Point" af Malcolm Gladwell, fra 2002? http://www.amazon.co.uk/s/ref=nb_ss_0_17?url=search-alias%3Dstripbooks&field-keywords=the+tipping+point+malcolm+gladwell&sprefix=The+Tipping+Point

Han beskriver hvordan man i New York iværksatte en nultolerancepolitik, fordi hvis man slog ned på de små forbrydelser, ville de store aftage. Så derfor slog man pludselig hårdt ned på gratister i metroen, med en dommer holdende i en skurvogn ved en stationen, sådan at nappede syndere STRAKS blev dømt til en følelig straf. Og det virkede tilsyneladende efter hensigten.

Men på længere sigt? USA har idag verdensrekord i antallet af fængslede personer i procent af befolkningen. Man bør vel også huske på, at er man først straffet, har man en højere chance for tilbagefald.

Udgangspunktet for teorien var den knuste rude i et forladt hus. Hvis først der blev knust ruder, blev det forladte hus hurtigt totalt ramponeret. Og sådan var det også med undergrundsbanen, med hærværk, gratister, osv. Men det lykkedes at få vendt denne sektor.

Men der er rigtigt mange andre sektorer i samfundet, og flere og flere, jo mere det mikrostyres. Så pludselig ser man, at med politiets ihærdighed med at straffe folk, der kører på cykel over i fodgængerfeltet, med flere tusinde straffede personer for denne forseelse uden egentlige ofre, men som måske forbedrer blistens bekvemmelighed noget, så har man hverken tid eller ressourcer til at beskæftige sig med en kæmpesvindel, trods både politianmeldelse fra en bank og Skat mod samme person.

Ligeledes opgiver man også at forfølge svindlere, der optræder i forretninger med skiftende indehavere. Altså i 1-2 år har A forretningen, men betaler selvvalgt moms og fører ikke regnskab. Når tidspunktet nærmer sig for en seriøs undersøgelse af frisørforretningen eller grønthandlen, eller kiosken, skifter man over til fætter B som ejer, og det starter forfra. A bliver måske slet ikke retsforfulgt, fordi pengene er væk, og en straf fører kun til ekstra udgifter for samfundet.


Det er en moderne forvaltningsteori, at man skal prioritere det, der koster mindst og giver størst effekt. Her og nu. Men så er det vel forventeligt, at befolkningen også agerer i forhold til loven, hvad der giver mest. Her og nu!

Jeg tror, det er en alvorlig fejl ikke at beskæftige sig med de videre konsekvenser. For det er IKKE sådan, at hærværk mod et hus er noget af en naturkraft, der kan tæmmes med nultolerance på et relativt billigt og nemt niveau. Naturkraften, altså personerne, forandrer sig også. Og bliver f.eks. mere forhærdede, i og med at udgangspunktet i samfundets ansigt er kynisk beregning og menneskelig intolerance.