Send artiklen Morders biografi uspiselig for de store forlag til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Morders biografi uspiselig for de store forlag

De fleste etablerede forlag ville sige nej, hvis de blev tilbudt en selvbiografi af Peter Lundin, der dræbte sin samlever og hendes to børn. Men forlaget Turbulenz, der tidligere har vakt opsigt ved at udgive fodboldspilleren David Nielsens kontroversielle selvbiografi, har valgt at sende bogen "En morders bekendelser" på gaden. --

- Annett Bruhn/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

En række forlag tager afstand fra, at den livstidsdømte morder Peter Lundin i den kommende uge udgiver en selvbiografi. Intet etisk angribeligt i, at en morder udgiver bog, mener Niels Jørgen Cappelørn, dr.theol. og medlem af Det Etiske Råd

Bøger af og med kendte har i flere år toppet bestsellerlisterne, og de fleste forlag er da også hele tiden på udkig efter biografier af kendte mennesker, der har noget på hjerte.

Men når den kendte er en morder, der ved et nævningeting er idømt livsvarigt fængsel for at have dræbt og parteret sin samlever og dennes to sønner, er de store forlag afvisende. De tager over én kam afstand fra, at forlaget Turbulenz på tirsdag udsender Peter Lundins bog "En morders bekendelser".

– Jeg får ærligt talt en dårlig smag i munden. Jeg ser ikke nogen grund til at række Peter Lundin en mikrofon, og den bog ville aldrig have fundet vej til udgivelse hos os, siger Jeppe Markers, der er redaktionschef for forlaget Lindhardt og Ringhof.

På JP og Politikens Forlag siger direktør Karsten Blauert, at hans forlag ikke selv ville finde på at bede Peter Lundin om at skrive en bog og næppe heller ville udgive den, hvis de fik den tilbudt.

Annonce
Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, er helt klar i mælet. Han ville aldrig udgive en bog af Peter Lundin.

– Jeg ville aldrig antage eller sætte Gyldendal til at lave publicity for sådan en bog. Når man antager en bog til udgivelse, behøver man selvfølgelig ikke nødvendigvis at være enig i indholdet, men man skal kunne stå inde for den. Jeg vil nødig blande mig i, hvad mine kolleger udgiver, men for mig går der en etisk grænse ved en bog som denne, siger Johannes Riis.

Jonas Ankersen, forlagsredaktør på Turbulenz, har ingen problemer med at give Peter Lundin taletid. Han indrømmer dog, at bogen er ude på kanten, men balancerer til den rigtige side.

– Det er en interessant historie at høre fra Peter Lundins egen mund, og bogen vil give folk mulighed for at forholde sig til hans person og de forbrydelser, han har begået. Mange af os spørger jo os selv: Hvad er det for en person, der er i stand til at slå et andet menneske ihjel? siger Jonas Ankersen.

Peter Lundin må ikke have computer i fængslet, så bogen er blevet til via en såkaldt ghostwriter – i dette tilfælde journalist Rikke Petersen.

Forlagsredaktøren er sig helt bevidst, at der er stærke følelser forbundet med udgivelsen af "En morders bekendelser" og har også gjort sig visse etiske overvejelser.

– Vi tror, det er vigtigt for folk, at de ikke støtter Peter Lundin økonomisk ved at købe bogen. Han er derfor kun blevet betalt et symbolsk beløb, mens et eventuelt overskud udelukkende går til forlaget, siger Jonas Ankersen, der betragter det som et scoop at kunne udgive bogen.

Jeppe Markers kalder Turbulenz' strategi for ren økonomisk spekulation.

– Når vi som læsere læser en bog, gør vi det for at blive klogere og for at lære noget, men det her er en bog, som man ikke kan lære noget som helst af. Som forlægger har man et ansvar for at bruge ressourcerne på de gode bøger frem for på de dårlige, siger han og tilføjer, at de fleste forlag heldigvis også tænker på andet end at tjene penge.

Ifølge dr. theol. og medlem af Det Etiske Råd Niels Jørgen Cappelørn er der ikke noget etisk angribeligt i, at en morder skriver en biografi eller for den sags skyld tjener penge på det.

– Jeg må understrege, at jeg jo ikke kender indholdet af bogen, men umiddelbart er der ingen problemer i, at en dømt person udgiver sine erindringer. Fordi man er forbryder, mister man hverken sin stemmeret eller sin ret til at ytre sig. Samfundet har pålagt ham en afsoning, det er den måde, vi i et demokratisk samfund klarer vores retfærdighedsbalance på, men han er stadig borger med de rettigheder, det giver, siger Niels Jørgen Cappelørn.

Han tilføjer dog, at det kan være betænkeligt, hvis et forlag spekulerer i at få en person til at udlevere sig selv i et omfang, der kan være svært for ham at leve med bagefter. Desuden mener han, at der på det indholdsmæssige kan være et hensyn at tage til de dræbtes efterladte.

– Hvis han prøver at få medlidenhed eller udpensler sin forbrydelse i detaljer, der kan virke anstødelige på nogle pårørende, vil jeg finde det betænkeligt, siger han.

washuus@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

flexblock

Er ministrenes lønnedgang et troværdigt offer?

Vil Kinas fremmarch påvirke vores etik?

Danske soldater slår ihjel - hvor er debatten?

Skal tegnet børnepornografi forbydes?

Hvorfor er god etik og moral ikke nok til at udrydde børnearbejde?

Er fri abort en menneskerettighed?

Hvornår er man egnet til at blive forælder?

Det første portræt af liv

- Man skal ikke tage det så bogstaveligt

Pressen skal ikke dømme

Robot til ældre sår etisk tvivl

Er jagt en blodig hobby eller nødvendig for naturen?

Den etiske forbruger

Advokater slår på frygten for utroskab i ny kampagne

Eksperter: Avis bryder presseetik

Skal man selv bestemme over sin egen død?

Det umenneskelige samfund nærmer sig

Kun de stærke overlever i fremtidens samfund

Borgerne må bruge deres penge, som de vil

Rituel slagtning gav hovedbrud

Gå ind i politik i stedet

Etisk set: Farvel til kønnetheden

Landmænds etik skal skærpes

SF vil have styr på virksomheders etik

Spanske katolikker angriber Vatikanet

Mord eller barmhjertighed?

Børnehandel presser Vesten på etikken

Sygehuse vil fremme etikken

Klonerne kommer eller At klæde sig på til det gode liv

Etik til tiden - tid til etikken

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​