etik.dk > Sundhed og forskning > Aktiv dødshjælp Forstør Send Print

Send artiklen Aktiv dødshjælp. Meningsmålinger lægger svar i munden på folk til din ven.

Aktiv dødshjælp. Meningsmålinger lægger svar i munden på folk

flexblock

Tema

Aktiv dødshjælp

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Ole J. Hartling | 9. september 2009

PÅ ETIKSIDEN om aktiv dødshjælp i Kristeligt Dagblad fredag den 4. september sagde jeg i interviewet om forskellen på aktiv dødshjælp og såkaldt passiv dødshjælp, at "der er afgørende forskel på at vælge en vej, der fører til døden, og vælge en vej, der ikke afvender den." Kristeligt Dagblad havde rettet ordet "afvender" til "afventer". Ordet er ganske vist mere almindeligt, men til gengæld bliver sætningen uforståelig.

Ud over denne korrektion har jeg to kritikpunkter: Det ene er, at Det Etiske Råds redegørelse om eutanasi (aktiv dødshjælp) fra 2003 kun gengives på den måde, at rådet frarådede lovliggørelse af eutanasi blandt andet med henvisning til "menneskelivets ukrænkelighed".

Det er næsten at gøre rådet og især debatten uret, at kun dette noget højtidelige begreb nævnes. Rådet gennemgår seks andre argumenter og uddyber ikke mindst illusionen om, at selvbestemmelsesretten reelt kan udøves, når man står over for sin død. Men læs helst hele redegørelsen.

Det andet punkt er artiklens manchet, hvor det hedder: "En meningsmåling viser, at et flertal i befolkningen er for, mens politikerne afviser at ændre loven." Når det nu fremhæves som en slags overskrift, kunne det gerne have været problematiseret.

Annonce

SPØRGSMÅLET ER nemlig, om en meningsmåling faktisk "viser", hvad befolkningen ønsker. Det kunne man tro, men jeg har endnu ikke set en meningsmåling, som ikke producerede et flertal for lovliggørelse af eutanasi, for jeg har heller ikke set en meningsmåling, som ikke så godt som lagde svaret i munden på de adspurgte.

I meningsmålinger om eutanasi forklarer man gerne noget i retning af, at en given lov skulle gælde de tilfælde af unødvendig lidelse, hvor den pågældende frivilligt og velovervejet selv beslutter sig for, at livet bør slutte. Spørgsmålet ligefrem kalder på et ja. Et problem er, at begreberne "unødvendig lidelse" og "frivilligt og velovervejet" er lige så værdiladede, som de er dårligt definerede.

Et andet problem er, at enquetespørgsmålet altid rettes til raske og ikke til alvorligt syge. Er man rask og vant til at træffe egne beslutninger om alt muligt, ved man ikke andet, end at det altid er godt at få valgmuligheder, og især ved man som rask ikke, hvad det vil sige at være døende og måske også sårbar, håbløs, bange og fortvivlet. Hvor frivilligt og velovervejet beslutter man sig i en sådan trængt situation, hvor døden præsenteres som et valg?

Et tredje problem er, at det, som nogle mener med at svare ja, er, at en udsigtsløs lægebehandling skal kunne afbrydes. At dette altså sammenblandes med den egentlige eutanasi er måske det vigtigste problem for, hvor valide disse meningsmålinger er. De adspurgte kommer til at sige ja til noget, som allerede er lægegerning og lovligt.

Det er derfor, man skal gøre sig klart, at der er en afgørende forskel på at vælge en vej, der fører til døden (eutanasi), og en vej, som ikke afvender den (ophør med behandling, symptomlindring).

Ole J. Hartling er ledende overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Del Hold mig opdateret

flexblock

Annoncer

Smag på Madskolen

støt de unge i Bolivia

Se hvordan her!

Sognets nye hjemmeside

Flot hjemmeside Nem opdatering Rådgivende support

68design - få et tilbud

Kristendomskursus.dk