I sidste uge gik dagbladet B.T. over stregen, da en journalist fra avisen ringede til den omstridte præst i Brorsons Kirke, Per Ramsdal, og udgav sig for at være en person, der ville huse afviste irakiske asylsøgere. Det mener flere presseetiske eksperter.

Ved hjælp af en hemmelig optagelse af samtalen kunne journalisten offentliggøre, at Per Ramsdal angiveligt er parat til at formidle kontakt mellem afviste irakiske flygtninge og flygtningevenner, der bryder loven ved at hjælpe flygtninge på ulovligt ophold. Den metode er ikke i orden, mener mediekommentator Lasse Jensen, som er redaktør af P1-programmet "Mennesker og medier".

– Den slags metoder kræver, at der er tale om historier af stor samfundsmæssig betydning. I dette tilfælde er der tale om afsløring af holdninger. Det er klart på kanten, siger Lasse Jensen.

Hos Danmarks Radio, som i flere tilfælde har anvendt skjult kamera, er man også betænkelig ved B.T.'s fremgangsmåde.

– Her gælder samme regler som skjult kamera. Man skal kun anvende den slags metoder, når alt andet er umuligt, og hvis det har en afgørende samfundsmæssig betydning. Det har det ikke i dette tilfælde, siger lytternes og seernes redaktør i DR, Jacob Mollerup.

Sognepræst i København Kirsten Sandholt har meldt journalisten fra B.T. til politiet for forsøg på at overtræde udlændingeloven.

B.T.'s ansvarshavende chefredaktør, Peter Brüchmann, forsvarer sin journalist.

– Vi imødeser den (anmeldelsen, red.) med fortrøstning, for det er en helt legitim journalistisk metode at gøre det her, og vi gør det for at finde ud af, om det tip, vi har fået, er korrekt, siger han til Ritzau.