Kun de stærke overlever i fremtidens samfund

Er det ikke et problem, der gælder for de fleste europæiske lande?

– Det er med sikkerhed et generelt problem især i Vesteuropa. Jeg har indtryk af, at der i befolkningerne i lande som Irland, Polen og i store dele af Østeuropa stadig er en stærkere bevidsthed om værdier end hos os, mener han.

– Tyskland er på dette område særlig interessant på grund af landets historie. I modsætning til andre lande måtte vi begynde helt forfra efter Anden Verdenskrig. Vi var tvunget til ikke alene at lave en ny stat, men også en helt ny forfatning, og i den forbindelse fandt der en meget intensiv debat sted om, hvilke grundværdier vi skulle have. Netop på grund af katastrofen med Hitler og Anden Verdenskrig fik vi forankret i grundloven, at menneskets værdighed er ukrænkelig. Det er et af lovens vigtigste principper, og denne sætning rummer et meget klart nej til mord og vold. Der ligger så mange erfaringer og lidelser bag disse ord. Ingen andre folk har drevet sig selv igennem en katastrofe, sådan som vi har gjort det, og netop derfor er efterkrigstidens nye værdier særlig dybt forankrede i os.

På hvilke områder har tyskerne mistet deres værdier?

– Først og fremmest føler tyskerne sig ikke længere ansvarlige over for gud. Guds 10 bud er ikke kun bud, der er lavet for kristne eller troende mennesker. Buddene gælder for alle mennesker, fordi reglerne på den bedste måde regulerer samlivet mellem alle mennesker. Desværre er vi ikke længere bevidste om dette, siger Steeb.

– Et eksempel er Guds bud om, at søndagen er hviledag. Politikerne udhuler hele tiden denne regel med undtagelser. I virkeligheden er det en gave til alle mennesker, både troende og ikke-troende, at de ikke skal arbejde hver dag. Søndagen er skabt for, at vi mindst en dag om ugen kan slippe for stress og uro. Dagen skal sikre, at vi oplever, hvad hvile og ro er, men det er desværre et aspekt, der slet ikke tages hensyn til i den aktuelle debat om lukkeloven. Politikerne taler kun om, hvor vigtigt det er, at der sælges, købes og handles mere, og at butikkerne derfor skal have åbent om søndagen. Vi mener i vores autonomi, at hviledagen ikke er nogen gave. Vi ser ikke, at vi for profittens skyld øger risikoen for stress. Søndagen er en fælles hviledag, hvor alle har tid til familie og børn. Hvis vi afskaffer søndagen, er det det samme som at nedvurdere de sociale værdier i samfundet. Det vil føre til flere skilsmisser, og børn vil oftere blive udsat for misrøgt, siger Steeb og peger på et andet eksempel: Livstestamenter.

– Mange lider under den hallucination, at de selv kan bestemme, hvordan deres liv ender. Intet menneske har truffet den vigtigste afgørelse i sit eget liv, nemlig at han eller hun lever. Livet er en gave, og denne gave frarøver vi os selv, hvis vi tror, at vi selv kan gøre en ende på det. Det viser, at vi lever med en forkert opfattelse af den selvbestemmelsesret, vi har, siger debattøren og fortsætter:

– Ingen ved, hvilken mening der ligger bag, at Gud har skabt mennesket. Hvis vi mister vores forbindelse til Gud, er nyttetænkning det eneste, vi har tilbage. Så er vi ikke langt fra spørgsmål som: "Hvad er mennesker værd?" eller "Hvorfor skal en person, der er syg og kun ligger samfundet til last, overhovedet leve?". Hvis vi selv bestemmer, hvornår vi skal dø, så åbner vi dørene på vid gab for afpresning af gamle mennesker. Hvilket gammelt menneske har lyst til at leve, hvis vedkommende hver dag mærker, at familien kun venter på den dag, hvor han eller hun beslutter sig for at dø? Det har intet med selvbestemmelse at gøre. Det er et pres skabt af samfundet og har intet med virkelig frihed at gøre.

Hvordan vil vores værdier udvikle sig fremover?

– Det er slemt, når et samfund begynder at løse sine problemer med vold. Vi bevæger os hen imod et umenneskeligt samfund. Og vi vil få middelalderlige tilstande, advarer han og fortsætter:

– Hvis vi fortsætter som nu, vil den stærkes ret sætte sig igennem. De grundlovssikrede rettigheder, de frihedsrettigheder, vi har nu, er jo i bund og grund de svages rettigheder. Hvis vi begynder at dele rettighederne op i to klasser, eller hvis vi ikke længere fastholder, at menneskets værdighed er ukrænkelig, det vil sige, at livet er ukrænkeligt, så er vi på vej mod de stærkes samfund, siger Steeb, der betegner abortpolitikken som "de fødtes diktatur over for de ufødte".

– Vi er altså på vej mod et samfund, hvor jeg udøver min selvbestemmelse til last for et andet menneske.

Han mener, at politikerne først og fremmest burde gøre noget for at hindre årsagerne til behovet for aborter. De sørger for, at der oprettes abortklinikker overalt i landet, men gør meget lidt for at forebygge indgrebene. Rådgivningscentre for gravide er sparsomme i forhold til klinikkerne.

– Det har intet med retsstat eller socialstat at gøre. Det er rent barbari. I det hele taget har begrebet familie allerede nu en meget lav værdi i samfundet. I 1990'erne afgjorde den tyske forfatningsdomstol, at familier blev beskattet på en uretfærdig måde, og at skattesystemet var i strid med grundloven. Alligevel har regeringen indtil nu intet gjort for at ændre på denne tilstand, og der er heller ikke tale om at betale de penge tilbage, som staten uretmæssigt har krævet ind af familierne.

Hartmut Steeb mener, at det er på høje tid, at værdidiskussionen tages.

– Den største svaghed i det tyske samfund er, at der tales alt for lidt om de vidunderlige værdier, som vi har. Vi lever ikke engang i overensstemmelse med vores værdier, og de kommer alt for lidt til deres ret. Konsekvensen er, at vores samfund er for svagt til at kunne forsvare disse værdier over for nye værdier. For eksempel så dør den frie meningsdannelse, hvis vi ikke forsvarer den. Vi vil miste vores værdier, hvis vi ikke længere tager det alvorligt, at menneskets værdighed er urørlig.

– Jeg er begyndt at blande mig i den offentlige debat, fordi jeg forsøger at få tyskerne til at vågne op og genopdage deres værdier.

dachs@kristeligt-dagblad.dk