Send artiklen Etisk set: Kirken - et helle? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Etisk set: Kirken - et helle?

- En fremgangsmåde kunne være at lovfæste, at ordensmagtens indtrængen i en kirke kræver en dommerkendelse eller en specifik lovbestemmelse - altså svarende til, hvad der er foreskrevet om boligens ukrænkelighed, skriver Erling Tiedemann. -

- Andreas Hagemann Bro/Scanpix

14 debatindlæg Hold mig opdateret

Afhentningen i Brorsons Kirke af de afviste asylsøgere kan måske være anledning til at en fornyet gennemtænkning af forholdet mellem statsmagt og kirke, skriver Erling Tiedemann i dagens "Etisk set"

DEN ULYKKELIGE SAG om afviste asylsøgere i Brorsons Kirke har affødt mange kommentarer. I forbindelse med politiets afhentning af nogle af de afviste asylsøgere, som formentlig ville være foregået fredeligt nok, hvis ikke hidkaldte aktivister havde søgt at lægge politiet hindringer i vejen, har det synspunkt været fremført, at ordensmagten har tilsidesat en uskreven, men dog gældende regel om kirkerummet som et helle.

Andre har ment, at der slet ikke findes sådanne heller i et moderne retssamfund. Deri tager de nu fejl. Grundloven fastslår således, at vort private hjem er et helle – eller som det udtrykkes: "Boligen er ukrænkelig." Det indebærer, at husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden alene må ske efter en retskendelse, medmindre en lov hjemler en særegen undtagelse. Boligen er altså et helle – ikke i absolut forstand, men dog som hovedregel.

Selve idéen om et helle er således ikke uforenelig med en demokratisk samfundsforståelse, tværtimod. Men findes der også en etisk, omend ikke lovfæstet regel om, at et kirkerum er et helle i forhold til ordensmagten?

Svaret er, at det afhænger af forholdet mellem stat og kirke. Nogle har i den forbindelse udtalt, at forestillingen om kirken som et helle hører hjemme i den katolske middelalder og ikke passer med en evangelisk-luthersk forståelse.

Annonce
DENNE UDTALELSE ER kun delvis korrekt, idet et kirkehelle også findes i nutiden i katolsk prægede lande. Her kan det i såkaldte konkordater (det vil sige grundlæggende aftaler mellem stat og kirke) eksempelvis være fastsat, at staten garanterer kirkebygningers ukrænkelighed og kun fraviger dette princip, hvor der er tale om overhængende fare for liv, sundhed og ejendom.

Ud fra en dansk evangelisk-luthersk forståelse af forholdet mellem statsmagt og kirke synes ovennævnte udtalelse imidlertid at have noget på sig. Derfor kan afhentningen i Brorsons Kirke af de afviste asylsøgere måske også være anledning til en fornyet gennemtænkning af forholdet mellem statsmagt og kirke – under respekt for, at det som bekendt er vanskeligt og næppe særlig etisk at søge at blæse med mel i munden. Et helle er ikke identisk med et lovløst område. Noget sådant ville være i strid med demokratiets etiske krav om alles lige ret til lovens beskyttelse og alles lige pligt til dens overholdelse.

Hvis man derfor finder at kunne indpasse et kirkehelle i den evangelisk-lutherske forståelse (hvad ikke så få synes at ønske sig), kunne en fremgangsmåde være at lovfæste, at ordensmagtens indtrængen i en kirke kræver en dommerkendelse eller en specifik lovbestemmelse – altså svarende til, hvad der er foreskrevet om boligens ukrænkelighed.

Dermed ville kirkehellet ophøre med kun at være en traditionel forestilling uden belæg i lovgivningen og ville i stedet blive en juridisk realitet, der på én gang værner om kirkerummets særlige karakter og samtidig respekterer retssamfundets ufravigelige krav.

Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, sygehuspræst Anne Mette Berg, sognepræst Marianne Christiansen samt medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Etisk set: Kirken - et helle?

O Wolffbrandt, publiceret d.24/08 10:32 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Etisk set: Kirken - et helle?
Vort retssystem træder ind, hvis det private "helle" bliver overtrådt. Der er samme mulighed for at forelægge sine indvendinger, når det sker i Brorsons. Det, der er det bemærkelsesværdige her, er, at man gør kirkerummet til et særligt beskyttet sted, hvor det gøres til stedet, hvor man kan flygte fra myndighederne, fra en samtale, at sympatisørere korporligt kan spærre, kaste med sten og råbe grovheder, og når politiet udfører sit arbejde gøres disse til prygelknabe. Hvis vi ønsker noget ændret i Danmark, så har vi en demokratisk procedure. Vælger vi magtanvendelsen mod vort system, så undergraver vi i virkeligheden den demokratiske retsstat, som det sker her og er sket i striden om Ungdomshuset. Hvordan skal leve herefter?
Del Link

Re: Etisk set: Kirken - et helle?

Rapsody, publiceret d.24/08 20:15 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Etisk set: Kirken - et helle?
Til O Wolffbrandt

Når man læser dine indlæg i diskussionen om de irakiske asylansøgere i Brorson-kirken, kommer man uvilkårligt til at tænke på evangeliernes omtale af lovkyndige, farisæere og skriftkloge. Du ville garanteret også have stemt for at stene en kvinde, der var grebet på fersk gerning i hor, hvis du havde levet i Palæstina på Jesu tid (Johs. 8,1-11) - for det står jo skrevet i loven, at utro kvinder skal straffes på den måde! For lov er lov og lov skal holdes! Og desuden var der flertal i den jødiske befolkning for en sådan fremgangsmåde. Falder det dig slet ikke ind, at der findes en anden (mere kærlig og mindre rigid) måde at anskue tingene på? Ser du ikke, hvor du selv er på vej hen?
Del Link

Re: Etisk set: Kirken - et helle?

Bo Nake, publiceret d.24/08 20:24 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Etisk set: Kirken - et helle?
Vi lever faktisk ikke i Guds Rige. Indtil Gud - og ikke frelste socialister - har bragt os Guds Rige, er vi henviste til at overholde gældende lov. Frelste socialister bryder gerne den gældende lov, fordi de mener at være i en særlig overensstemmelse med det gode og det sande, men ordentlige mennesker kan kun ændre loven ad lovens vej og ikke med magt, vold og tvang.
Naturligvis havde Kristus myndighed til at standse steningen af den utro kvinde, for Han var jo Kristus. Det samme kan man ikke sige om enhver boulevard-filosof eller gadehjørneaktvist. Der er en forskel.
Del Link

Re: Etisk set: Kirken - et helle?

O Wolffbrandt, publiceret d.24/08 20:47 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Etisk set: Kirken - et helle?
At overføre mine synspunkter til at ville stene en kvinde efter gammeltestamentlige regler svarer til at forkaste demokratiet. Vi har selv valgt - og jeg ved ikke, om du har forslag til en bedre styreform - demokratiet, og det er netop demokratiet med åbenhed for alle meninger, ytringsfriheden, trosfriheden, som jeg ønsker at forsvare. Der er sket en afgørelse, som kan ankes, er blevet det, vi kan protestere, men hvis vi med vold går mod en demokratisk funderet afgørelse, så ødelægger vi demokratiet, og så kan du selvfølgelig få et fundamentalistisk jødisk, islamisk, kristent eller kommunistisk samfund. Hvad ønsker du?
Del Link

Re: Etisk set: Kirken - et helle?

Rapsody, publiceret d.24/08 20:51 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Etisk set: Kirken - et helle?
Bo Nake:
"Naturligvis havde Kristus myndighed til at standse steningen af den utro kvinde, for Han var jo Kristus. Det samme kan man ikke sige om enhver boulevard-filosof eller gadehjørneaktvist. Der er en forskel."

Svar:
For farisæerne, de lovkyndige og de skriftkloge var Jesus ikke andet end en boulevard-filosof eller en gadehjørneaktvist. Han havde jo ikke overfor dem åbenbaret sin guddommelighed på samme måde, som det var sket for 3 af Jesu disciple (Mat. 17,1-8).

Du skriver: "Han var jo Kristus." Jamen, så du slet ikke, at Jesus var en af irakerne i kirken? "Jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig." (Mat. 25,43) Det er Jesus selv, der siger disse ord.

Bo Nake:
"Vi lever faktisk ikke i Guds Rige. Indtil Gud - og ikke frelste socialister - har bragt os Guds Rige, er vi henviste til at overholde gældende lov."

Svar:
Jo, vi, der tror, vi lever i Guds rige - her og nu! Og det har vi gjort fra den dag, vi tog troen til os. Derfor står vi udenfor loven, jævnfør Romerbrevet. Vi er i det, som Luther kaldte nådestilstanden, hvor ingen dom kan nå os. Med Peters ord: "Man bør adlyde Gud mere end mennesker." (ApG. 5,29)

Forestil dig, at du lever under besættelsen, og du har chancen for at redde en modstandsmands eller en jødes liv ved at fragte ham til Sverige. Vil du følge loven, som siger, at du skal forholde dig passiv eller ligefrem udlevere det andet menneske til døden - eller vil du vælge at følge kærlighedsbuddet? Hvis du er troende, kan du ikke være i tvivl - så ved du, at du har fået alt af Gud, og så er det let at vælge at bryde loven med risiko for selv at miste livet - men ikke sjælen.

Situationen med irakerne er ikke meget anderledes - de risikerer ifølge både FN og Amnesty International at være i livsfare ved at vende tilbage til Irak. Børnene, der var i kirken, har Jesu særlige bevågenhed - "Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig, for Himmeriget er deres." (Mat. 19,14) De var kommet til Jesus, da de trådte ind i kirken. Og "Den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at få en møllesten hængt om halsen og blive sænket i havets dyb." (Mat. 18,6)

Jeg ved ikke, hvad der er værst. At irakerne udsættes for livsfare - eller at du og ligesindede udsætter jeres sjæle for Helvedes ild. Men I skal i hvert fald ikke være uvidende om konsekvenserne af jeres handlinger.
Del Link

Re: Etisk set: Kirken - et helle?

Rapsody, publiceret d.24/08 22:08 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Etisk set: Kirken - et helle?
Svar til O Wolffbrandt:

Et menneskeliv er et menneskeliv, uanset om det er dansk, jødisk eller irakisk. Som kristne er vi forpligtede til at kæmpe for at redde menneskeliv, også de muslimske.

Du siger, at jeg vil forkaste demokratiet. For mig er der intet, der står over Gud eller Guds rige - heller ikke demokratiet, som jo betyder folkestyre oversat fra græsk, og som du oversætter til, at flertallet altid har ret. Enhver god ting starter i det små - dvs. alt godt vil starte med at have flertallet imod sig. Her følger et helt urimeligt eksempel på en flertalsbeslutning, som ethvert retsindigt menneske bør tage afstand fra:

"Men ypperstepræsterne opildnede folkeskaren til hellere at få Barabbas løsladt. Så tog Pilatus igen ordet og spurgte dem: »Hvad vil I så have, at jeg skal gøre med ham, som I kalder jødernes konge?« De råbte tilbage: »Korsfæst ham!« Pilatus spurgte dem: »Hvad ondt har han da gjort?« Men de råbte blot endnu højere: »Korsfæst ham!« Pilatus ville gerne gøre folkeskaren tilpas og løslod dem Barabbas, men lod Jesus piske og udleverede ham til at blive korsfæstet. (Mat. 15,11-15)

Du skriver bekymret, at de eneste alternativer til demokratiet er fundamentalistiske eller totalitære styreformer. Som troende er jeg så naiv, at jeg har fuld tillid til, at Gud finder de bedste løsninger, når blot jeg udfører det arbejde, han sætter mig til - i dette tilfælde at forsvare irakerne fra Brorson-kirken.

Vi skal som kristne ikke bekymre os for fremtiden - vi skal leve i nuet - og vi skal give Guds ånd plads til at virke mellem os. Det gør vi ikke, hvis vi har udtænkt en færdig løsning på alle mulige og umulige eventualiteter. Vi skal kort sagt huske, hvordan det var at være et barn: "Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det." (Mark. 10,15)

"Hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv? For Menneskesønnen skal komme i sin faders herlighed sammen med sine engle, og da vil han gengælde enhver efter hans gerninger." (Mat. 16,26-27)

Men det handler ikke kun om at frelse sin sjæl fra fortabelse på dommens dag eller når vi dør. Kristendommen virker altid på to niveauer, jævnfør "ske din vilje på jorden, som den sker i himlene" (Mat. 6,10). Ved at følge Jesu ord, virker vi som "jordens salt" (Mat. 5,13), dvs. ligesom salt virker konserverende på kød og fisk, således virker vi (selv om vi er i mindretal) bevarende på samfundet, hvis vi tager Jesus på ordet.

Du tror fejlagtigt, at fordi Danmark har opnået et højt materielt stade, så vil Danmark bevare denne materielle rigdom fra nu af og til verdens ende. Men Gud kan tage de gaver tilbage, som han har givet danskerne, hvis de forlader hans vej.
Del Link

Re: Etisk set: Kirken - et helle?

Nederby Jessen, publiceret d.24/08 22:23 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Etisk set: Kirken - et helle?
Rapsody jeg glæder mig over dine indlæg på disse debatsider. Tak for dem.

Det er indlæg med klare kristne standpunkter, som jeg kan tilslutte mig og glæde mig over.

Du viser med dine indlæg, hvad der er vigtigt, troen på Jesus Kristus som sin personlige frelser, men du viser også, at troen har konsekvenser i forhold til næsten, også når næsten er en afvist irakisk asylansøger, en muslimog jeg kunne tillægge: en psykisk syg, en handicappet, en hjemløs, de sultne i u-landene.....

Kristentroen har konsekvenser for den måde, vi lever og handler..

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Del Link

Re: Etisk set: Kirken - et helle?

Bo Nake, publiceret d.24/08 22:25 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Etisk set: Kirken - et helle?
@ Rhapsody.
At farisæerne ikke kunne se Jesus som en gadehjørneaktivist, kan vel ikke være et relevant argument for dig.
Nej, selvfølgelig var Jesus ikke en af irakerne i kirken. Læser du NT så vilkårligt, er evangeliet ikke en henvendelse til dig, men en beholder for dine indfald. Brug evt. en kommentar til stedet.
At du tror, betyder ikke, at du står over den danske straffelov. Du skal skelne mellem religiøs el. moralsk lov og straffeloven. - Men hvis du mener, at din tro fritager dig for at anerkende den danske lovgivning, burde du virkeligt lade det komme an på en prøve. Jeg håber, du vil dele dine oplevelser med KDs læsere. Det skal nok blive festligt.
Sammenligningen med at hjælpe jøder til flugt under krigen er malplaceret. Jødernes flugt skete i hemmelighed og uden opmærksomhed fra presse og tv. Den var altså ikke et show el. en demonstration i politisk frelsthed. Hvis man ville have hjulpet de udviste irakere, skulle man have skjult dem i sit hjem og ikke sagt noget om det.
Du har ikke nogen nøglemagt, så du skulle skamme dig over dine udtalelser om hvem, der er på vej til Helvede. - Du er meget langt ude.
Del Link

Re: Etisk set: Kirken - et helle?

Brian Fyhn, publiceret d.25/08 00:47 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Etisk set: Kirken - et helle?
Er Kirken et "Helle"

Fysisk er en kirkebygning et stenhus til religiøs udfoldelse, men der er noget mere end det.

Man tillægger oplevelsen af kirkerummet en symbolsk værdi og derfor alene er kirken "helle", et fristed.

Dén magtanvendelse der fandt sted i Brorsonkirke var dialogens sammenbrud, det burde mane til eftertanke. De Irakere der sad i kirken var ikke hårdkogte kriminelle der kunne gøre det berettiget at møde talstærkt op med politi i kampuniformer - på fotografiet ses betjente uden kampuniform - den anden gruppe betjente havde kampuniformer og på tv billeder ses de tæske løs på unge mennesker, jeg har selv set et ungt menneske dagen derpå, ganske blå og gul på armene.

Irakerne i Brorsonkirke kom til Danmark og bad om asyl før Irakkrigen, dvs at efter de er ankommet til landet iværksætter vort land en krig uden FN mandat og gør det endnu sværere endsige umuligt for dem at vende tilbage, derfor mener mange - især kirkeasyl - at Irakerne i det mindste skulle have humanitær opholdstilladelse i landet, indtil den krig vi alle er en del af, er afsluttet på fornuftig vis.

Udfra mit eget religiøse ståsted anser jeg ikke kirken som værende specielt hellig, følelsen af gudsnærværet er ikke bundet til en kirkebygning. Rydningen af Brorsonkirken var blot det samme som krigen i Irak et brud på de uskrevne love som alle burde efterleve i et humanistisk samfund.

Den uskrevne lov som er overtrådt er Staunings gamle slagord; "Fred med de hellige ellers er fanden løs" og den er da helt gal for tiden, for den nuværende regering har trådt på alt der kan trædes på:

Muhammedkrisen et og to blot fordi AFR var for nærig med kaffen, krigen i Irak uden FN mandat og nu rydder man kirker osv. straffene sættes op på det meste, så den onde spiral blot fortsætter.

Etisk set burde vi danskere havet smørhul af et land som et "helle" i verden, men nu er vi ved at rydde de sidste rester bort med politistavenes sang i Brorsonkirke.

Brian
Del Link

Re: Etisk set: Kirken - et helle?

Jørgen Christensen, publiceret d.25/08 12:33 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Etisk set: Kirken - et helle?
Jeg deler BNJ's glæde over Rapsodys indlæg. Det er en noget anden oplevelse end Søren Krarup idag leverer af næsten hadefuld manipulation på KD med sin særegne nedgørelse af andre udfra håndplukkede fremhævelser, der passer til hans egen facitliste.
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Kender du typen?

Forældrenes, statens eller barnets ret?

Graviditetsindustriens globalisering

Seksuelle forhold i familien: Hvor skal lovgivningen sætte grænser?

Rugemoderskab er en etisk tvivlsom idé

Har et samfund ret til at optræde som bøddel?

Kan du tælle til 90?

Når spurven tjipper ”solforrykt i sind”

Formand for Det Etiske Råd: Fremtidens fostertest er problematisk

Kunstig befrugtning med sæd fra en død mand

"Vågn op: Ytringsfriheden har åndsfriheden som forudsætning"

Tiedemann: ACTA udstiller internettets dilemma

Kommentar: Sundhed indtil vi dør – af det

Anti-fortvivlikum vil aldrig kunne opfindes

De etiske dilemmaer står i kø

En nation i krise – både økonomisk og kulturelt

Cpr-nummeret har fordele - men pas på!

Hvorfor er det blevet så fint at være storforbruger?

Ville du købe en dødspille?

Det ville glæde Sarah at modtage et æg

Abort til etisk eftersyn

Skal – skal ikke? Tiggeri udgør et etisk dilemma

To vidt forskellige menneskesyn

Tiedemann: Kildebeskyttelsen bør respekteres

Det ”velfærdsteknologiske” hokuspokus

Værtindegavens størrelse er et etisk regnestykke

Fri heroin og fixerum er et hårdt dilemma

Kan man teste sin etiske intelligenskvotient?

Den daglige hjælp gør forskellen

Tag filantroper alvorligt

Naturlig og unaturlig omgang med døden

De unges alkoholvaner bør ændres

Viden forpligter – og belaster!

Tiedemann: Tvivl skal spille en større rolle

Den ustoppelige sundhedspolitik

Når etikken kommer tæt på

KLUMMEN: Lykkelig uvidenhed

Gratis e-bog med Erling Tiedemanns etik-klummer

Valgkampen er foreløbig noget af en prøvelse

Gå aldrig på kompromis?

Er børn med tre genetiske forældre på vej?

Ydmyghed er en sand dyd

Den visse uvished

Sene aborter og frit valg? Det er en myte

Let det værdimæssige anker!

SYNSPUNKT: Humanistisk Samfund er god underholdning

Sproget er ustyrligt, heldigvis

Fri os fra det unaturlige

Aktiv livshjælp indtil der skal gives slip

Videnskab som markedsgøgl

Retssamfund eller bodega-domstol?

DEBAT: Far, hvem er du i grunden?

Tal til kongen og ikke stodderen i dit medmenneske

Tænk, hvis der var et yndigt land

Hvad er et menneske?

Du må ikke have andre guder end mig

Realsatire anno 2011

Må man slå en tyran som Gaddafi ihjel?

Lone Frank og det etiske rod

Det Etiske Råds natur

Økonomi styrer politik

Glæden gør godt i den mørke tid

Pas på din nabo

Vi vil selv, men kan vi selv?

Etik og politik hører sammen

Den etiske oprustning i sundhedsvæsenet er på afveje

Fanget i et etisk dilemma

Magtens bærme

"Diagnose søges" er et mantra i tiden

Privatisering af abortgrænsen?

Under bagatelgrænsen

Tidens fylde

Kan etik være en profession?

Etisk set: Ingens hænder synke

Selvtægtskulturen truer vort etiske grundlag

Etisk set: Dumhed og forbrydelse

Etisk set: Farvel til kønnetheden

Brand i hjertet

Julemandens største ønske

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​