Send artiklen De ældre skifter lænestolen ud med oplevelser til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De ældre skifter lænestolen ud med oplevelser

De ældre vil ikke bare ligge på ryggen i en liggestol ved en pool. De ønsker virkelig at opleve noget, og derfor går de efter rejser med udfordringer, for eksempel en vandretur i Alperne. -- foto: Arkivfoto.

Forstør Send Print

Fra nøjsomhed til storforbrug: Den nye generation af ældre har en bedre økonomi end generationerne før dem, og de nye gamle er indstillet på at bruge deres penge. De er forbrugere, som lever livsdrømmene ud

Engang lå der nærmest med garanti penge i madrassen, når tante Oda forlod denne jord. I dag må børn og børnebørn indstille sig på, at der ikke nødvendigvis er den store sum at arve.

Selvom mange af de nye ældre har supplerende pensioner og dermed en langt bedre økonomi, er de nemlig ikke sparsommelige som fortidens pensionister. Den voksende gruppe af økonomisk velstillede ældre er tværtimod forbrugere med stort F.

– De seneste 10-15 år med højkonjunktur har givet en stor materiel velstand. Og den levevis vil de kommende ældre føre med sig ind i pensionisttilværelsen. De er vant til at have et pænt forbrug, og det vil de fortsætte med, siger økonom hos Ældre Sagen Jens Højgaard, som blandt andet beskæftiger sig med ældres forbrug.

Til forskel fra tante Oda-generationen har de nye ældre samtidig et helbred, der rækker til andet end at sidde i stuen og sove i en stol. De er fysisk i stand til at være aktive pensionister.

Annonce
– Hvor pensionisttilværelsen tidligere var en tid, hvor man slog sig til ro, så bliver det i dag en helt ny livsfase, som man træder ind i. Som pensionist i dag er man bestemt ikke færdig med at leve – tværtimod er det en fase, der skal udnyttes og opleves, forklarer Jens Højgaard.

Og det smitter af på de nye ældres forbrug.

– De her ældre mellem 50-70 år, de lever og spenderer, de rejser meget og gør i det hele taget alle de samme ting, som da de var 40 år. Måske bare i større udstrækning, fordi de nu har råd, oplyser Jesper Kunde, direktør i reklamebureauet Kunde & Co.

– Desuden har de også bedre tid til at bruge pengene, tilføjer han.

Penge, tid og vitalitet i kombination lyder som opskriften på en guldgrube for reklamebranchen og dens kunder. De nye ældre er da også en attraktiv målgruppe. Alligevel har reklamebranchen efter Jesper Kundes mening slet ikke fået øjnene nok op for de nye ældre.

Én forklaring er, mener han, at branchen – trods stigende brug af modne modeller – stadig hænger fast i et ungdomssyndrom, hvor fokus mest retter sig mod dem under 30 år. En anden er, at de nye ældre slet ikke er så nemme at få tag på.

Helt i tråd med tidsånden bliver de ældre nemlig mere og mere individuelle, påpeger Jens Højgaard.

– Folk lægger megen vægt på deres individuelle behov og på at realisere de ting, som lige præcis de synes er vigtige. Den tendens ser vi hos de yngre, og det vil de tage med, når de bliver ældre, siger han.

Det gør det svært at se de nye ældre som et ensartet segment i markedsføringen, forklarer Peter Boye, der er kreativ chef hos reklamebureauet Wibro, Duckert & Partners:

– De er lige så forskellige som deres børn. Derfor kan man ikke længere tage for givet, at den pensionerede direktør spiller golf og sejler, mens den pensionerede bryggeriarbejder har et kolonihavehus. Man kan ikke sige noget generelt om dem, andet end at de har guld mellem hænderne, siger han.

En anden hurdle for reklamebranchen er, at de nye ældre ikke ser sig selv som gamle: De 65-årige identificerer sig mere med friske og rørige 45-årige end med stillesiddende gamle.

– Derfor skal man passe meget på med at tale ned til dem som ældre, for sådan opfatter de ikke sig selv. Når vi arbejder med tilbud til Ældre Sagens medlemmer, tænker vi ikke så meget over, at det skal være til en gruppe ældre – det skal bare være produkter, der er interessante for dem på 40 år og opefter, oplyser markedskonsulent Søren Høyer fra Ældre Sagen.

Selvom de nye ældre altså på mange måder ligner de 40-45-årige, så er der også forskelle i deres forbrug. For eksempel er begge grupper storforbrugere af rejser. Men de nye ældre har tiden og økonomien til at gå efter en luksus, som de yngre ikke har.

– De ældre vil ikke bare ligge på ryggen i en liggestol ved en pool. De ønsker virkelig at opleve noget, og derfor går de ofte efter langtidsrejser på en måned eller mere, fortæller Søren Høyer og tilføjer, at de nye ældre i det hele taget går efter kvalitet:

– De har i de foregående år købt billigere skrammel, men nu har de råd til noget bedre. Du kan for eksempel se, at det er de ældre, der har det fede sportsudstyr. Det er dem, der har de fede carboncykler og de dyre rulleskøjter.

Søren Høyer ser også tendensen, når Ældre Sagen skal finde tilbud til medlemmerne.

– Hvis vi vil tilbyde dem at købe for eksempel en bærbar pc, så skal vi finde noget, der er sindssygt lækkert. Det er attraktivt for dem. De gider ikke en billig bærbar, fortæller han.

Ellers præger de samme tendenser forbruget hos både de nye ældre og de yngre generationer. Bedre og sundere fødevarer, smart tøj og i det hele taget en sund livsstil står højt på listen over det, de bruger penge på.

Men penge eller ej. På et tidspunkt støder selv fremtidens ældre ind i, at helbredet svigter i større eller mindre grad. Det vil de dog forsøge at kompensere for, forudser økonom Jens Højgaard fra Ældre Sagen:

– Vi tror, at der kommer en stigende efterspørgsel efter ting, som gør det muligt for dem at blive boende i eget hjem. Det handler om intelligente løsninger, der kan skabe en fremtidssikret bolig – for eksempel elektronisk anordninger, der åbner døre, bredere døre og elevationssenge. I det hele taget ting, der letter hverdagen og gør det muligt at blive boende i egen bolig, selvom man er relativt højt oppe i alderen.

Der er dog også en joker med i spillet, som kan påvirke de kommende ældres forbrug: finanskrisen. For nok viser beregninger, at flertallet af fremtidens pensionister økonomisk vil være langt bedre stillet end i dag. Men ingen ved, hvor langvarig eller dyb finanskrisen bliver.

– Hvis den bliver langvarig og dyb, kan det påvirke levevilkårene for fremtidens pensionister. Dels kan det give sig udslag i pensionerne, og dels kan det betyde, at friværdierne i boligerne falder markant. Så det med at kunne fortsætte tilværelsen uændret og kaste sig over nye ting, det kan blive ændret af finanskrisen, så pensionisttilværelsen ikke materielt set bliver helt så god, som man havde forestillet sig, påpeger Jens Højgaard.

agger@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Etik.dk

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock

Kommuner: Grib ikke ældre, der falder

Vi vender stadig ryggen til døende mennesker

Bureaukrati og millimeterstyring: Stop dehumanisering af ældreplejen

”Sig ja-kultur” kontra debatkultur

Hjælpemidler kan forebygge ensomhed hos ældre

Etik i ældre- pleje: Folk skal have den relevante hjælp

Dilemma: Optisk bedrag holder demente ældre indendørs

Se trolden i øjnene

Øg indsatsen for at få den rette pille i den rette mund

Vi har ikke længere et grundfæstet værdisæt

Hvornår er det i orden at lade kommunen passe sine forældre?

Tænk, at livet koster livet

Læserbrev: Når livet forlænges unødigt. Et eksempel

FOA: Ældre skal selv bestemme over døden

Etisk råd peger på dilemma med hjertestartere

Hjertestartere sætter ældreplejen i et etisk dilemma

DEBAT: Mange handicappede ønsker velfærdsteknologi

Ankestyrelsen: I orden at bytte hjemmehjælp ud med robotstøvsuger

Ny teknologi kan give en gavnlig aflastning i hverdagen

Er de ældre prøveklude for moderne velfærdsteknologi?

Det danske sundhedsvæsen er inficeret med en nytteetisk bacille

Demente skal ikke spærres inde

De svageste ældre går glip af tandlægehjælp

Er genoplivning af ældre altid livshjælp?

Her er fremtidens største etiske udfordringer

Alder ingen hindring – blot en styrke

Den ustoppelige sundhedspolitik

Vi omgiver os med overvågning

Demente spores via gps

Etik og fælles ansvar er et forsømt tema

Særbehandling af ældre er omvendt aldersdiskrimination

Ældreplejen nærmer sig amerikanske forhold

Hvor meget kan ældre kræve af samfundet?

Ældre foretrækker robot fremfor familien

Har alle ret til et knus?

Velfærdsteknologi med dimser og robotter

Opgør med uforståelige manualer

Ældre bryder tabu om sex og samliv

Fremtidens 60+ vil ændre tv-billedet

Læger: Vi overbehandler døende ældre

Hvordan skal sundhedsvæsenet prioritere?

Enlige ældre frygter stempel som bedragere

Robot! Vask mig, mad mig, elsk mig

Livet slutter ikke altid som ønsket

Svært for politikere at sige nej til behandling

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​