Klavs Birkholm |
3. august 2009
MENS ETIKERE i blandt andet Danmark er optaget af en bagpostfægtning om det betimelige i, at sædbanker giver deres kunder mulighed for at vælge mellem forskellige typer donorer, har videnskabsmænd i Nordengland for første gang nogensinde haft held til at fremstille kunstige sædceller i et laboratorium. Se, det er en etisk udfordring for fremtiden!
I en skål med stamceller indeholdende XY-kromosomer har forskerne ved hjælp af laserteknologi været i stand til at isolere nogle mandlige celler, som herefter begyndte at udvikle sig - med hoved og hale - til spermatozoer. Endnu er de nye sædceller ikke fuldt duelige i befrugtningsøjemed, men det vil de blive i løbet af få år, anslår forskerteamets leder, Karim Nayernia fra Newcastle Universitet. Teknologien er nemlig allerede blevet anvendt på mus. Ganske vist døde Nayernias museunger kort efter fødslen. Men det er kun et spørgsmål om tid, før de kan leve længere.
Som bekendt skal man altid se efter den gode historie. Den er i dette vanvittige tilfælde, at forskerne i højere grad bliver i stand til at kortlægge årsagerne til mænds ufrugtbarhed. Ved at frembringe en kunstig spermatozo af hudceller fra en infertil mand, mener de britiske videnskabsmænd at kunne afdække forklaringen på den enkeltes forplantningsproblem.
Hvis altså forklaringen er biologisk. Mænds sædkvalitet daler drastisk i disse tiår, og denne katastrofale nyhed har indtil nu afstedkommet alt for lidt forskning til be- eller afkræftelse af de mange gisninger om blandt andet kemisk miljøforurening (ftalater, sprøjtemidler) og luftforurening.
Hvorfor forske i det? De infertile mænd kan jo hjælpes med mikroinsemination - hvor en alt for svag sædcelle, der ikke selv kan bevæge sig op i livmoderen, i stedet injiceres i ægget med et ultratynd nål. Hvilket selvfølgelig har det perspektiv, at færre og færre eksemplarer af arten Homo sapiens er i stand til at reproducere sig selv.
Menneskehedens videreførelse kan overlades til laboratorier og klinikker – der tilsammen udgør en hel befrugtningsindustri - mens kønnenes forelskelse og forførelse af hinanden i realiteten har udspillet sin naturhistoriske rolle. Eller sagt på en anden måde: Sex bliver noget, man kan vælge frit og uforpligtende til og fra; det har ikke længere noget at gøre med det at få børn.
Den tendens får sig nu et skud ekstra brændstof af højeste potens. Professor Nayernia har nemlig allerede for halvandet år siden udviklet primitive sædceller fra et kvindeligt fosteranlæg . Over hele verden, blandt andet i Sao Paolo og Seoul, arbejder andre stamcellelaboratorier om kap med det britiske for at komme først med frembringelsen af kvindelige sædceller og mandlige æg, vel at mærke nogle, der faktisk kan anvendes til avl. Forskningen støttes af koncerner og fonde, der selvfølgelig er drevet af ren menneskekærlighed og i mange tilfælde har forpligtet sig på høje etiske standarder.
Det er klart. For herefter mangler vi kun at masseproducere den kunstige livmoder, for at homoseksuelle familier, både mænd og kvinder, kan få afkom med deres egne gener. Eller vi kan vælge helt at afskaffe det ene køn. Det kan sikkert markedsføres som et "fredens projekt". Aldrig mere "kønskamp".
Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, sygehuspræst Anne Mette Berg, sognepræst Marianne Christiansen samt medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk