Børn giver etiske hovedbrud

Hvad er det største etiske problem i dag?

- Det er, hvor vi skal lægge snittet mellem individets rettigheder og fællesskabets rettigheder eller muligheder. Der er en lang række store etiske udfordringer i forhold til, hvor langt vi kan gå med menneskekroppen for at vedligeholde den eller forlænge dens levetid. Men der kan også opstå etiske problemer som følge af, at verden er blevet globaliseret, og kulturer mødes. I min bog om drengeomskæring er det dybest set også en individ kontra fælleskabs-problematik, der er i spil: Skal vi beskytte barnets integritet eller fællesskabets religiøse/kulturelle ritualer? Det kompliceres yderligere af, at "fællesskabet" i det her tilfælde er en minoritetsgruppe i samfundet.

Synes du, etiske spørgsmål fylder nok i den offentlige debat?

- Medierne er fulde af etiske spørgsmål, men ofte er de slet ikke vinklet som det, men mere som nyheder eller sensationer: "65-årig føder barn", "Mand får grisehjerte" eller "Kvinde får ikke lov at dø".

Jeg savner en mere bredtfavnende debat. Faktisk synes jeg, vi burde have en "etikbutik", hvor man kunne komme ind fra gaden og få mere at vide om etik og etiske spørgsmål. Jeg mener egentlig også, at etik og etiske diskussioner i højere grad burde være på skoleskemaet.

Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?

- Jeg synes, jeg står i dem hele tiden! Livet er et langt etisk dilemma, især når man har børn og skal træffe valg på deres vegne om skole, kost og så videre. Men jeg synes også, at det er et dilemma, om man skal reagere eller ikke reagere, når folk foretager sig noget dumt eller ulovligt. Udgangspunktet for mig er ja, men altid? Vores vej er for eksempel ensrettet, og cyklister kører hele tiden modsat. Skal jeg eller skal jeg ikke sige noget? Jeg ender lidt på hver anden gang.

Hvad er den største etiske udfordring, du har været i?

- Nok at få foretaget en moderkagebiopsi, da jeg ventede mit yngste barn. Jeg havde alderen, og jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville tage imod tilbuddet, men jeg tog alligevel nogle runder med mig selv om, hvad der skulle ske, hvis nu barnet havde en alvorlig sygdom. På den ene side kan man vælge at tage den hånd, Gud nu engang har spillet en, men man kan også vælge fra. Jeg er selv vokset op med to meget syge storebrødre, der døde, da de var 11 og 17, så jeg ved, hvad det vil sige at have syge børn og syge søskende. Derfor er jeg også utroligt taknemmelig for, at jeg har fået nogle dejlige og raske børn.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk