Send artiklen Alkohol er ikke længere en privat sag til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alkohol er ikke længere en privat sag

Alkoholforbrug er en privatsag. Sådan har det hidtil været, men den holdning er på retur, og det er utrolig positivt, mener konsulent i Sundhedsstyrelsen Kit Broholm, der har alkohol som sit speciale. -

- Bjarke Ørsted/Scanpix

Kommenter Hold mig opdateret

Den danske alkoholkultur er under forandring, mener specialkonsulent Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsen, som forudser et holdningsskifte

Alkoholforbrug er en privatsag. Sådan har det hidtil været, men den holdning er på retur, og det er utrolig positivt, mener konsulent i Sundhedsstyrelsen Kit Broholm, der har alkohol som sit speciale.

- Vi har i Danmark haft tradition for, at vi mente, det var en privat sag, hvor meget man drak. Det var helt okay, at man drak sig fra sans og samling, og det var der ikke nogen, som skulle blande sig i. Den nye undersøgelse om danskernes holdning til alkoholpolitik er med til at markere et paradigmeskifte, fordi den gør op med den almindelig forestilling om, at det er en privat sag, hvor meget man drikker. Her bliver det meget tydeligt, at alkohol får alvorlige konsekvenser for en lang række mennesker.

Kit Broholm mener, at dette paradigmeskifte kan komme til at betyde, at man kigger på alkoholproblemer på en helt ny måde i Danmark. I fremtiden vil man ikke kun se på, hvad alkohol har af sundhedsmæssige konsekvenser for den, som drikker, men man vil i højere grad begynde at registrere alkohol som et problem, når det generer ægtefællen, kollegaerne eller børnene. Omverdenen skal i højere grad være opmærksom på, om folk har et problem, så man kan gribe ind tidligere.

- Vi ved, at folk har alkoholproblemer, 10-12 år før de får behandling, så derfor er det vigtigt, at man kan få den indfaldsvinkel på det, at man skal tage omverdenens reaktioner alvorligt. De pårørende skal ikke bare finde sig i det, men skal reagere.

Annonce
Undersøgelsens resultater peger på, at danskerne er åbne over for flere indgreb på alkoholområdet, og der er et klart flertal for, at man skal hæve aldersgrænsen for at købe alkohol til 18 år, som Forebyggelseskommisionen også foreslog i foråret. Hvis politikerne beslutter at hæve aldersgrænsen, kan det åbne for en diskussion om, hvorvidt alkohol overhovedet hører hjemme på ungdomsuddannelserne, mener Kit Broholm.

- Hvis man får en 18 års-grænse for alkohol, kunne man forestille sig, at der kommer en diskussion i nærmeste fremtid om, hvorvidt det er rimeligt, at man på ungdomsuddannelser har alkohol til fester. Man kan godt diskutere, om det er det offentliges opgave at befordre den meget intensive alkoholkultur, som de unge har, ved at lave værtshuslignende forhold på gymnasierne. Eller om man på gymnasierne i højere grad bør præsentere de unge for alternative måder at være sammen på.

I forhold til vores nordiske nabolande er den danske alkoholpolitik meget liberal, og området er ikke nær så reguleret som i Norge og Sverige. Reguleringer er i høj grad kulturelt bestemt, og der er en kulturel og politisk tradition, som er anderledes i Danmark end i det øvrige Norden. Men den tradition er foranderlig, mener Kit Broholm, og derfor er der gode muligheder for at forandre den, hvis der er vilje til det.

- I Danmark har man sagt, at alkoholforbrug ikke er et samfundsspørgsmål, men en privat sag. Men der synes jeg, at rapporten sætter spørgsmålstegn ved det grunddogme, at det er en privat sag. Man er nødt til erkende, at et for stort forbrug går ud over andre.

hviid@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​