Samfundet kan spare penge, hvis flere end to indvandrerkvinder vælger en abort på grund af arvelige sygdomme. Nyt regnestykke fra myndighederne møder hård kritik
Sundhedsmyndighederne møder hård kritik for at have et ufølsomt syn på menneskeliv.
I en ny rapport regner myndighederne sig frem til, at udgifterne til at screene landets gravide indvandrerkvinder for arvelige blodsygdomme tjener sig ind igen, hvis blot to af kvinderne vælger at abortere deres syge foster.
I rapporten bliver screeningsprogrammet kaldt "omkostningseffektivt".
Men den måde at omtale menneskeliv på er ikke i orden. Det mener blandt andre tidligere sundhedsminister for Venstre, Ester Larsen, som er formand for Det Centrale Handicap Råd.
- Det er utilstedeligt. Det er helt rimeligt, at forældrene får screeningen, hvis de selv ønsker det. Så kan de selv tage stilling til, hvad der videre skal ske. Men det er kynisk at kalkulere med, at der ligger en samfundsbesparelse i at slå bestemte fostre ihjel. Det er utiltalende og etisk uacceptabelt, siger hun.
De arvelige blodsygdomme kan blandt andet give svær blodmangel, misdannede knogler, forstørret milt og risiko for blodpropper. Sygdommene er særligt hyppige i mange tredjeverdenslande blandt andet i Afrika, Asien og Mellemøsten.
Ifølge Sundhedsstyrelsen vil det koste omkring 2,6 millioner kroner at screene alle gravide indvandrere. Men der er samtidig penge at spare "pr. undgået nyfødt barn", som det hedder i rapporten, nemlig cirka 1,2 millioner kroner pr. styk. Konklusionen lyder derfor:
"Et groft skøn er, at det således kan betale sig at etablere og drive et screeningsprogram (...), hvis vi finder to syge fostre pr. år, som aborteres."
Lotte Hvas, praktiserende læge og næstformand i Det Etiske Råd, forstår godt, at sundhedsmyndighederne kigger på omkostningerne, så vi "ikke sender millioner ud i den blå luft". Men sprogbrugen bryder hun sig ikke om.
- Det er forkert at tale om, at noget kan betale sig at indføre, når det handler om at abortere børn. Det betaler sig, hvis det er godt for familierne. Men et ord som "omkostningseffektivt" er barsk. Det er samme tone omkring screening for Downs syndrom, hvor man taler om "succesrater" - det er unødigt hårdt, mener hun.
Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V), "har det skidt med" ordlyden, som han finder "uetisk":
- Hvem siger, at de her kvinder ønsker at abortere? I deres kultur er det måske ikke lige så let et skridt som i vores kultur. Økonomi er ikke et sagligt argument her.
Kontorchef i Sundhedsstyrelsen Morten Hjulsager understreger, at økonomi kun er en parameter blandt flere i analysen af et nyt sundhedstilbud.
- Oplysninger om økonomi indgår som en fast del af en medicinsk teknologivurdering og er også noget, regionerne efterspørger. Vi forsøger at give dem et samlet beslutningsgrundlag. Men det er effekt og kvalitet, der er afgørende for Sundhedsstyrelsens anbefalinger, slår han fast.
Han understreger desuden, at sprogbrugen er påvirket af, at rapporten primært er henvendt til fagpersoner:
- Det er naturligvis beklageligt, hvis andre oplever den økonomiske fagjargon som en ufølsom måde at omtale menneskeliv på. Det har på ingen måde været vores intention.
agger@kristeligt-dagblad.dkvaaben@kristeligt-dagblad.dk