Mine forældre er i mit hjerte

Fuglen fra forældrenes gravsten får sin plads et sted i 46-årige Tina Furlands have i Slangerup. Hun har aftalt med sin søster fra Kolding, at når de om to og et halvt år sløjfer deres forældres gravsted i Sønderjylland, så skal de hver have en af de to bronzefugle fra forældrenes fælles gravsten. Det er snart 14 år siden, at deres far døde og 13 år siden, at deres mor døde. Urnegravstedet udløber efter 15 år fra den senest begravede på Tinglev Kirkegård. Tina Furland har ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, at hun ikke vil forlænge gravstedet, når fredningstiden ophører om få år.

- Min og min søsters sørgetid er ovre. Vi bruger ikke længere gravstedet som et sted, hvor vi tager hen og snakker til vores forældre. Det gjorde vi i starten. Her havde jeg stort behov for at komme ved gravstedet. Nu henvender vi os til dem i tankerne. Mine forældre er i mit hjerte. De er med mig hele tiden. Det hænger sammen med, at jeg er kristen og tror på, at de er i en slags himmel, hvor vores sjæle mødes, siger Tina Furland.

Hun har altid været afklaret med døden. Det hænger nok sammen med, at hun ikke er bange for at dø. For hun er overbevist om, at man ikke bare dør. Man kommer til himmelen eller til et eller andet sted, tror hun.

Gravstedet på Tinglev Kirkegård ligger frit med afstand til andre grave. Det har betydet meget for Tina Furland, at hun har haft et konkret sted at komme og sørge lige efter, at forældrene døde.

- Det var vigtigt for mig at få en sten så hurtigt som muligt, så jeg bedre kunne forestille mig, at mine forældre var dér. Jeg er meget modstander af de ukendtes grav. Der skal være et sted, man kan gå hen og sørge og føle, man er nær dem, man har mistet, siger Tina Furland, der arbejder som deltids-dagplejemor og bor sammen med sin mand og tre børn.