Danskernes stigende rodløshed i livet sætter efterhånden også sine spor i døden. Hvor de pårørende før i tiden var mere tilbøjelige til at forlænge gravstedet, når fredningstiden var udløbet, er der en tendens til, at flere danskere i dag vælger at sløjfe gravstedet, så snart fredningstiden udløber. Og samtidig vælger flere end tidligere at betale kirkegården for at pleje gravstedet i stedet for at stå for vedligeholdelsen selv.

I de senere år er de såkaldte gravstedskapitaler, altså de beløb som pårørende indbetaler til folkekirken for at vedligeholde deres afdødes grave, således vokset til hele 3,7 milliarder kroner.

Udviklingen er en konsekvens af, at danskerne flytter bopæl som aldrig før, og af moderne familieformer, hvor den ene del af familien bor i Nordjylland, mens anden del bor i Sønderjylland. Det vurderer Michael Hviid Jacobsen, sociolog på Aalborg Universitet og forsker i danskbegravelseskultur.

- Stedtilknytningen til kirkegården og lokalområdet er ikke længere så stærk som tidligere. Og dermed er der heller ikke samme interesse eller mulighed for at opretholde et gravsted for de pårørende. Den lavere tilknytning gør også gravstedet mindre menigsfuldt og ligefrem til en belastning frem for en berigelse, siger Michael Hviid Jacobsen.

Men det er ikke kun de pårørende, der ser et gravsted som en belastning frem for et berigende, personligt mindesmærke, hvor man kan gå hen og mindes sin familie. Også de, der står for at skulle dø, vælger i stigende grad den løsning, der er mest bekvem for de efterladte.