Kan vi straffe os ud af kriminalitetsproblemerne?

Skal vi for alvor bekæmpe kriminalitet, handler det ikke kun om højere straffe, men også om, at vi alle sammen skal kere os noget mere om vores næste, siger Bent Isager. -

- Mette Frandsen

flexblock

Fakta

bent isager-nielsen

Han er født 25. maj 1951 i Silkeborg og tog grunduddannelsen i politiet fra 1974-1977. I 1981...
Læs mere

flexblock

3 debatindlæg Hold mig opdateret Del

Christina Agger | 24. april 2009

Bandekrigen har sat øget straf og kriminel lavalder på dagsordenen. Men måske er det på tide, at vi bringer næstebegrebet ind i diskussionen, mener politiinspektør Bent Isager-Nielsen

Skal en morder i fængsel i 12 år eller have livstid? Skal en dreng på ni år stilles for en dommer, eller er han for ung til at blive straffet? Og er mere og højere straf i det hele taget svaret, når vi ønsker at løse de kriminalitetsproblemer, som samfundet døjer med?

Politikerne på Christiansborg diskuterer det, debatindlæg, indslag og artikler i medierne belyser det. Men hvordan stiller en mand, som har set direkte ind i øjnene på gerningsmændene til de nogle af de mest bestialske drab, volds- og sexforbrydelser i dette land, sig til spørgsmålene?

Politiinspektør Bent Isager-Nielsen fra Københavns Vestegns Politi var i mere end 20 år en del af Rigspolitiets Rejsehold, som han også blev leder af. Han har i mere end tre årtier været i ordensmagtens tjeneste. Om nogen har han lyttet til de kriminelle og deres historier og mødt deres ofre og de pårørende.

Lige nu sidder han i sin lejlighed på Frederiksberg i København. Med underarmene hvilende på kanten af spisebordet i et stort, lyst rum. Livligt fortæller han om oplevelserne og erfaringerne. Indtil spørgsmålene om straf.

Annonce

Så standser de gestikulerende hænder, og de blå øjne bliver et øjeblik fraværende, mens hans grubler. Da han afbryder tavsheden, er det med et spørgsmål:

- Hver eneste gang, vi sætter en mand i fængsel og år efter slipper ham løs, kan vi jo spørge os selv: Har vi opnået det, vi ville?

Bent Isager-Nielsen svarer selv:

- Ja, på den ene side har vi. Vi har straffet en mand for at gøre noget forkert, og det er vigtigt for folks retsfølelse. Ligesom det er vigtigt, at vi har holdt ham væk fra gaden.

- Men får vi ham ud som et bedre menneske? Det er jeg ikke så sikker på. I hvert fald ikke, når det kommer til de hårde volds- og sædelighedsforbrydere og drabsmænd.

En sætning opsummerer nemlig Bent Isager-Nielsens erfaringer fra møderne med de voldsomme forbrydere: Man jager et bæst og fanger et menneske. En sætning så sigende, at den også er titlen på hans erindringsbog fra efteråret.

Nok er mennesket bag bæstet ofte en utiltalende voksen mand, forklarer han. Men en voksen mand i en lille forsømt drengs krop.

- Det skal ikke forstås sådan, at enhver bedrager, røver, selskabstømmer eller narkohandler gør, som de gør, fordi de har siddet forkert på potten. De gør det, fordi de tror, at det kan betale sig, forklarer Bent Isager-Nielsen.

- Men det er min erfaring, at opvæksten spiller en stor rolle for rigtig mange af de kriminelle, som står bag den uforklarlige og farlige kriminalitet, tilføjer han.

Et fælles mønster går igen, forklarer Bent Isager-Nielsen, i de hærdede kriminelles historier. En fælles historie om en opvækst, der lader meget tilbage at ønske.

- Mange gerningsmænd er vokset op med misrøgt og overgreb, mangel på omsorg, kærlighed og konsekvens. I det felt bliver der efter min erfaring skabt rigtig mange med voldelig adfærd. Der er en sandhed i, at hvis man var offer som barn, så ender man som gerningsmand, forklarer politiinspektøren.

At det forholder sig sådan, har Bent Isager-Nielsen af og til undret sig over.

- Ofte hører jeg - og det har jeg da også selv tænkt: Her er en mand, som har misbrugt et barn eller voldtaget en kvinde, og så er han selv blevet misbrugt som barn. Han burde da vide bedre.

- Men sådan spiller klaveret bare ikke. Vi reagerer med det, vi har med i bagagen, når vi er i mekanismernes vold, forklarer han og bevæger sig så på sin egen måde tilbage til det, spørgsmålene egentlig handlede om: straf.

Ofte hører politiinspektøren fra omverdenen, at sådan en voldtægtsmand eller pædofil, han skulle da bare have nogle bank.

- Problemet er bare, at det har han fået. Han reagerer ikke længere på fysisk smerte, verbale tæsk eller på at blive buret inde. For alt det har han været udsat for. Derfor virker det almindelige strafbegreb ikke over for sådan en mand, mener Bent Isager-Nielsen.

Alligevel går han personligt ind for, at forbrydelser skal straffes:

- Det forebygger selvtægt. Og samtidig tilfredsstiller det en hævnfølelse, som - uanset om vi vil være ved det eller ej - er indbygget i os alle, forklarer han.

Men niveauet for straf? Om vi straffer for meget eller for lidt?

Bent Isager-Nielsen trækker sig lidt tilbage i stolen. Hænderne forholder sig igen i ro. Det er ikke et spørgsmål, han ønsker at blande sig i, lader han forstå. Det er politisk, så det må politikerne tage sig af, lyder det venligt, men bestemt.

- Men jeg vil sige det på en anden måde: Jeg tror, at det vil være både klogt og økonomisk smart at gøre en større indsats for at sikre, at børn ikke vokser op på den måde. For at sikre, at de får nogle ordentlige normer. Det tror jeg virkelig kan betale sig, nikker han.

Faktisk tror Bent Isager-Nielsen ikke bare, at det kan betale sig. Men at det er nødvendigt, hvis ikke det skal have mærkbare konsekvenser.

- Vi kan komme til at betale en pris i form af mere og grovere kriminalitet, hvis ikke vi sørger for, at især drengebørn får den rette ballast med fra deres opvækst.

Der er nemlig allerede tegn på, at vi bør være bekymrede, mener han. For nok er kriminaliteten for nedadgående, men:

- Vi ser, at mange kriminelle bliver yngre og yngre. Og vi ser, at karakteren af kriminaliteten bliver mere og mere rå. Der bliver brugt knive og våben og mere vold, end det egentlig er nødvendigt for at begå forbrydelsen.

Den forråelse hænger ifølge Bent Isager-Nielsen uløseligt sammen med, at alt for mange børn får lov til at vokse op under dårlige kår. Og det er ikke et problem, som borgerne bare kan overlade til politiet, understreger han.

Det er et fælles ansvar. Men et ansvar, som færre og færre tager på sig, oplever Bent Isager-Nielsen.

- Det handler i virkeligheden om næste-begrebet. I dag opfatter vi kun næsten som vores nærmeste, og vi tager os kun af os selv og vore nærmeste. Fællesskabet og ansvaret for andre fylder ikke så meget. Det er en del af den udvikling, der er sket i de tre årtier, jeg har arbejdet i politiet. Og jeg tror, at det er en meget farlig udvikling, siger Bent Isager-Nielsen.

Politiinspektøren ser udviklingen generelt i det, han kalder "mig, mig, mig"-samfundet, og han ser det inden for sit eget fag. Her oplever han en kriminalitet, der i stigende grad er umotiveret - offer og gerningsmand kender ikke hinanden. Og han oplever, at færre og færre ønsker at blande sig, hvis de er vidner til kriminalitet.

- De kommer heller ikke til os i samme grad som tidligere med oplysninger om kriminalitet, fordi de ikke føler samme grad af ansvar, fortæller Bent Isager-Nielsen og kommer så med sit bud på, hvorfor det er sådan.

- Det er en bagside ved globaliseringen. At vi ikke rigtig synes, at det kommer os ved, medmindre det er naboen, der har haft indbrud, eller vennens søn, som er blevet slået ned.

Men det går helt galt, når vi lægger ansvaret så meget fra os, at vi overlader det til myndighederne at løse samfundets problemer, mener Bent Isager-Nielsen. Når vi forventer, at politiet, skolerne og de sociale myndigheder forebygger og opklarer kriminalitet. Selv behøver vi ikke at gøre noget.

På sin vis er udviklingen naturlig, påpeger Bent Isager-Nielsen. For jo flere teknologiske redskaber politiet får, jo mere det kan, jo mere forventer borgerne også af det. I virkeligheden kan man sammenligne det med et sundhedsvæsen, som vi også forventer mere og mere af, jo dygtigere det bliver, mener politiinspektøren.

Problemet er bare, at hverken sundhedsvæsenet eller politiet kan løse alle de opgaver, som borgerne gerne vil have. Da slet ikke, hvis ikke skatten skal stige markant, understreger Bent Isager-Nielsen og sætter krøllen på halen.

For hvis vi vil holde gaderne sikre og undgå at bygge nye fængsler, er det nemlig slet ikke nok at tale om straf, mener han. Så er vi nødt til at udvide begrebet "næsten" og selv bidrage til, at Brian og Hassan får hjælp, hvis omsorgen og opdragelsen hjemmefra ikke er tilstrækkelig.

- Jeg synes, at vi her står over for en meget stor udfordring på det mentale plan.

christina@kristeligt-dagblad.dk

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Del Hold mig opdateret

12 indlæg det seneste døgn

Læserdebat

Trådet overblik | Fladt overblik

Kan vi straffe os ud af kriminalitetsproblemerne?

Edvard, publiceret d.25/04 23:46 (for 3 år siden)

Læs artiklen bag debatten her: Kan vi straffe os ud af kriminalitetsproblemerne?

Bent Isager siger at mange gerningsmænd er vokset op med misrøgt og overgreb samt mangel på omsorg, kærlighed og konsekvens. Hvis man var offer som barn, ender man som gerningsmand. Citat slut.

Den rimelige konsekvens af disse fakta, er at forældrer som ikke vil eller kan give et barn en rimelig opvækst, bør afstå fra at eksperimentere og volde uoprettelig skade. Det handler om folk som allerede HAR misrøgtede børn, om stofmisbrugere og håbløse alkoholister.

Kan det være rigtigt at deres ret til at skaffe flere børn vejer tungere end barnets ret til en nogenlunde ordentlig opvækst ? Skal et barn plages et par årtier fordi det blev til i en brandert eller et trip ?

Samfundet bør kraftigt modarbejde den slags familiedannelse.

Del Link

Re: Kan vi straffe os ud af kriminalitetsproblemerne?

Clara/Oscar, publiceret d.26/04 00:12 (for 3 år siden)

Læs artiklen bag debatten her: Kan vi straffe os ud af kriminalitetsproblemerne?

Ja, hvad foreslår du? Tvangs-sterilisation? P-sprøjter? Eliminering af de "uegnede"?
Hvorfor stoppe med stofmisbrugere og håbløse alkoholikere, samfundet ville sikkert klare sig meget bedre uden blødere, overvægtige, homoseksuelle, schizofrene, udviklingshæmmede osv., burde samfundet ikke også "kraftigt modarbejde" den slags familiedannelser?

Del Link

Re: Kan vi straffe os ud af kriminalitetsproblemerne?

Erik Nielsen, publiceret d.26/04 22:45 (for 3 år siden)

Læs artiklen bag debatten her: Kan vi straffe os ud af kriminalitetsproblemerne?

CITAT
- Ofte hører jeg - og det har jeg da også selv tænkt: Her er en mand, som har misbrugt et barn eller voldtaget en kvinde, og så er han selv blevet misbrugt som barn. Han burde da vide bedre.

- Men sådan spiller klaveret bare ikke. Vi reagerer med det, vi har med i bagagen, når vi er i mekanismernes vold, forklarer han ...
CITAT SLUT

Jeg synes, at det viser, at børn lærer af eksemplets kraft. Hvis jeg f.eks. vil have mit barn til at være høflig over for andre mennesker, så må jeg vise eksemplet ved at være høflig over for mit barn.

CITAT
Der er nemlig allerede tegn på, at vi bør være bekymrede, mener han. For nok er kriminaliteten for nedadgående, men:

- Vi ser, at mange kriminelle bliver yngre og yngre. Og vi ser, at karakteren af kriminaliteten bliver mere og mere rå. Der bliver brugt knive og våben og mere vold, end det egentlig er nødvendigt for at begå forbrydelsen.

Den forråelse hænger ifølge Bent Isager-Nielsen uløseligt sammen med, at alt for mange børn får lov til at vokse op under dårlige kår. Og det er ikke et problem, som borgerne bare kan overlade til politiet, understreger han.

Det er et fælles ansvar. Men et ansvar, som færre og færre tager på sig, oplever Bent Isager-Nielsen.
CITAT SLUT

Ja, det er et fælles ansvar. Men jeg har først og fremmest ansvaret for at opdrage mine egne børn.
Forebyggelse af kriminalitet er forældrenes ansvar. Når først et menneske er blevet kriminelt, så er det jo næsten allerede for sent at prøve at opdrage det. Men alligevel må vi som samfund prøve på det. At opgive håbet for, at den kriminelle kunne forbedre sig, ville være kynisk.

I gamle dage - har jeg hørt - kunne man blive idømt hårdt arbejde. Måske ville det være værd at gøre noget lignende. Eller måske burde man tvinge de indsatte til at gennemføre en slags militærtjeneste, dog med den forskel, at de ikke skal lære at dræbe, men blot skal lære selvdisciplin.

Det bedste ville være, at mennesker var så hæderlige, at der ikke var brug for love, men sådan ser verden jo desværre ikke ud.

Del Link

12 indlæg det seneste døgn