Send artiklen Spanske katolikker angriber Vatikanet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spanske katolikker angriber Vatikanet

manifestet, som 300 præster og nonner har sat deres underskrift på, rettes en skarp kritik imod Vatikanets nuværende position, som underskriverne mener er rykket længere og længere væk fra den linje, som man besluttede at følge efter det Andet Vatikanerkoncil i 1965. -

- Tony Gentile/Scanpix Denmark

Kommenter Hold mig opdateret

300 katolske præster og nonner går nu åbent ud og kritiserer Vatikanet og puster dermed til krisen i den katolske kirke. Det er aldrig set før, og det kan få stor betydning, mener ekspert

Den katolske kirkes voldsomme demonstrationer mod en liberalisering af den spanske abortlovgivning har nu skabt en modreaktion blandt spanske katolikker, der er utilfredse med kirkens holdninger.

300 katolske præster og nonner har sat deres underskrift på et manifest, der direkte kritiserer kirkens ledelse og giver Vatikanet skylden for kirkens igangværende krise, som blandt andet skyldes voldsomme reaktioner på Vatikanets håndtering af spørgsmål om kondomer i Afrika, ekskommunikation af et voldtægtsoffer og rehabilitering af en holocaustbenægter.

"Vi er klar over, at dette skrift er en ekstraordinær handling, men vi mener også, at motivet er ekstraordinært: Den katolske kirkes tab af troværdighed har nået et bekymrende niveau .. Denne miskreditering kan være en undskyldning for de mange, som ikke ønsker at tro, men det kan også forårsage smerte og forvirring for de mange troende", begynder erklæringen.

Den er helt usædvanlig, fordi den kommer fra markante, katolske præster og nonner og er rettet direkte mod Vatikanet, som beskyldes for at være "utro" mod katolske værdier. En så markant kritik internt i den katolske kirke er ikke set før, mener teolog Lene Sjørup, der i mange år har beskæftiget sig med Vatikanet og katolicismen.

Annonce
- Det her er en nyhed, som er helt usædvanlig. Der er ingen tvivl om, at det er udtryk for en alvorlig krise i den katolske kirke, fordi underskriverne er meget kendte og velestimerede og kommer fra hele det kirkelige spektrum, forklarer hun.

I manifestet er kritikken rettet direkte imod Vatikanets Centralforvaltning, Kurien, som fungerer som Vatikanets regering. Paven er øverste leder af Kurien, og det er ikke et organ, man normalt kan kritisere.

- Underskriverne opfatter Kurien som hovedproblemet for denne krise, og det er helt usædvanligt, at teologer angriber på denne måde. Hvis Kurien reagerer, som den plejer, vil der komme disciplinære straffe, men i betragtning af, at der er så mange markante underskrivere, og at de har organiseret sig, vil det blive vanskeligt at gennemføre, forklarer Lene Sjørup.

Debatten om abort i Spanien har også fået den katolske basismenighed i hovedstaden Madrid til at udgive et manifest, hvori man udtrykker støtte til den nye abortlovgivning. Det er meget kontroversielt, at en stor katolsk menighed udtrykker sin støtte til abort, da det normalt fører til udelukkelse fra kirken. Fælles for begge manifester er en kritik af Vatikanets holdning til etik og manglende barmhjertighed, samt et krav om at få fjernet ekskommunikation som praksis.

I manifestet, som 300 præster og nonner har sat deres underskrift på, rettes en skarp kritik imod Vatikanets nuværende position, som underskriverne mener er rykket længere og længere væk fra den linje, som man besluttede at følge efter det Andet Vatikanerkoncil i 1965. Her besluttede man netop at reformere kirken på en række punkter, fordi kirken var kommet ud af trit med omverdenen. Det er en holdning, som er ved at brede sig blandt katolikker, og flere katolske græsrodsbevægelser kommer med lignende erklæringer. Den internationale katolske reformbevægelse, "We Are The Church", har netop samlet 50.000 underskrifter fra medlemmer, som ønsker, at Vatikanet begynder at følge de reformer, som blev besluttet under Andet Vatikanerkoncil.

Formanden for den danske afdeling af organisationen, Kaare Rübner Jørgensen, er overrasket over, at 300 præster og nonner åbent stiller sig frem og kritiserer Vatikanet, men han tror ikke, at det vil betyde de store forandringer i kirken lige nu.

- Paven er for gammel, og han er systemets mand. Jeg opfatter mest paven som en kustode. Han ser det som sin opgave at overgive kirken så intakt som muligt, og derved skubber han bare problemerne, siger han.

Vatikanet har endnu ikke reageret på den voldsomme kritik, men det vil uden tvivl komme, fordi protesten denne gang er så massiv, mener Lene Sjørup:

– Det her er en af de helt store sager. Det er gratis i Nordeuropa at kritisere den katolske kirke, men det er det bestemt ikke i Sydeuropa, siger hun.

hviid@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

flexblock

Er ministrenes lønnedgang et troværdigt offer?

Vil Kinas fremmarch påvirke vores etik?

Danske soldater slår ihjel - hvor er debatten?

Skal tegnet børnepornografi forbydes?

Er fri abort en menneskerettighed?

Hvornår er man egnet til at blive forælder?

Det første portræt af liv

- Man skal ikke tage det så bogstaveligt

Pressen skal ikke dømme

Robot til ældre sår etisk tvivl

Er jagt en blodig hobby eller nødvendig for naturen?

Den etiske forbruger

Morders biografi uspiselig for de store forlag

Advokater slår på frygten for utroskab i ny kampagne

Eksperter: Avis bryder presseetik

Skal man selv bestemme over sin egen død?

Det umenneskelige samfund nærmer sig

Kun de stærke overlever i fremtidens samfund

Borgerne må bruge deres penge, som de vil

Rituel slagtning gav hovedbrud

Gå ind i politik i stedet

Etisk set: Farvel til kønnetheden

Landmænds etik skal skærpes

SF vil have styr på virksomheders etik

Spanske katolikker angriber Vatikanet

Mord eller barmhjertighed?

Børnehandel presser Vesten på etikken

Sygehuse vil fremme etikken

Klonerne kommer eller At klæde sig på til det gode liv

Etik til tiden - tid til etikken

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​