Plejehjem er blevet en samlebåndsindustri

Tine Bryld undrer sig over, at vi i Danmark ikke behandler vores ældre medborgere på en værdig måde. Og hun er målløs over, at vi gang på gang hører om eksempler, der viser, at de ældre ikke får den pleje og omsorg, som man kunne ønske sig - seneste eksempel er nattevasken på flere plejehjem, som hun finder dybt krænkende.

Det samme gør Olav Felbo, chefkonsulent i Ældre Sagen. Han mener, der er sket et skred i den måde, vi behandler ældre på. Og at det hænger sammen med en management-tankegang, der i dag gennemsyrer store dele af ældreservicen. For som svar på en manglende arbejdskraft har man fokuseret for meget på tidsbesparelser og effektivisering. Så meget, at man presser al overflødig tid ud af plejen, så de ældre kun får kerneydelserne.

- Problemet er, at man kommer til at behandle ældreområdet som en samlebåndsindustri, og midt i effektiviseringen glemmer man, hvordan man behandler de ældre værdigt. Det er nattevasken et tydeligt eksempel på. Det kan godt være, at man vinder på arbejdskraftsniveau, men man glemmer, at det har voldsomme konsekvenser for de demente og diffuse ældre, når de vækkes midt om natten, siger Olav Felbo.

Han mener ikke kun, at man med sådanne arbejdsmetoder kommer til at behandle de ældre på en uetisk måde, men man risikerer også at presse noget værdifuldt ud af personalets arbejdsglæde. For, som han påpeger, mange vælger at arbejde i ældreplejen, fordi de gerne vil gøre en forskel for de ældre.

- Dermed risikerer man at forstærke problemet, man troede, man ville løse med effektiviseringen - nemlig manglen på arbejdskraft. For mange vil ikke kun foretage personlig pleje, men også tale med mennesket og hjælpe mennesket mentalt og fysisk. Ikke blot på en måde, hvor man gennemfører det som led i et stafetløb om at gøre det så hurtigt som muligt. Og når man fra kommunens og regeringens side robotiserer ældreplejen ved at fjernstyre personalets muligheder for at tage selvstændige beslutninger, kan man i mindre grad imødekomme de akutte behov, som den ældre kan komme med, siger Olav Felbo.

Den pointe er Danmarks eneste fuldtidsansatte plejehjemspræst, Jeppe Carche Nissen, enig i. Han arbejder på Plejecenteret Sølund i København og påpeger, at selve omsorgen er hjerteblod for mange af de ansatte.

- Medarbejderne på plejehjemmene kommer på den ene side til at opleve mavesår og på den ene side en forråelse. Sådan er det med alt, man ikke kan tage sig ordentligt af. Det bliver man rå over for. Hvis man ikke har tiden til at tage sig af mennesker, bliver man nødt til at fortælle sig selv, at de nok ikke har fortjent bedre. Ellers kan man ikke arbejde i det, siger Jeppe Carche Nissen.

Han mener ikke kun, at skredet i måden at behandle ældre på hænger sammen med færre hænder og penge. Det hænger i måske endnu højere grad sammen med, at samfundet og de ældre også har andre krav til værdighed og ønsker en bedre behandling.

- Det er ikke urimelige krav. Vi skylder dem alt. For det er dem, der har skabt vores rigdom, siger Jeppe Carche Nissen.

Han påpeger, at der hviler et stort ansvar på de ansattes skuldre, fordi de får lagt andre menneskers værdighed i deres hænder. Og hvis ikke de ansatte har tiden til at leve op til det ansvar, men hele tiden skal skynde sig for at hjælpe et menneske i nød, risikerer de at bukke under, lyder det fra præsten.

En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser da også, at ansatte i ældreplejen går næsten en tredjedel mere til lægen end lønmodtagere i gennemsnit.

Og det er ikke overraskende, siger Karen Stæhr, sektorformand for Social- og sundhedssektoren i Fag og Arbejde (FOA).

- De, der arbejder i ældreplejen, har et meget hårdt job både fysisk i forhold til løft og psykisk, fordi de presser sig selv til at gøre ting, som går ud over deres faglighed, eksempelvis når de vækker og vasker demente om natten. For det strider jo mod det, man lærer på uddannelsen. Det er uetisk at behandle plejetrængende borgere på den måde. Derfor får de det psykisk dårligt og ender hos lægen, siger Karen Stæhr.

Hanne Thomsen, generalsekretær i Den Danske Diakonissestiftelse, er ked af, at Tine Brylds mand ikke oplevede den nærvær, omsorg og værdighed, som Diakonissestiftelsen ellers lægger vægt på. Samtidig understreger hun, at der arbejdes meget konkret på en bedre genoptræningsindsats, flere ressourcer og bedre fysiske rammer.

Kristeligt Dagblad har talt med flere af de plejehjem, der i sidste og forrige uge var udsat for kritik. Men de ønsker ikke at udtale sig. Dog siger Anders Børresen, forstander for plejehjemmet Huset William i København, at beboerne kun er blevet vækket og vasket, hvis det har været led i den daglige og natlige omsorg. Samtidig erkender han, at de ældre én gang er blevet vækket, vasket og iklædt deres tøj af nattevagten i de tidlige morgentimer, fordi dagpersonalet skulle på et stort kursus.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk