Det Etiske Råd overvejer abortgrænsen

Venter vi en lille pige? Er der risiko for, at hun bliver født for tidligt eller har en kromosomfejl? Er hun farveblind? Har hun anlæg for astma, blødersygdomme eller brystkræft?

Selvom teknikken endnu ikke helt på plads, vil det inden for få år være muligt at give kommende forældre svarene på disse spørgsmål i god tid før den danske abortgrænse i 12. graviditetsuge. Blot ved hjælp af en blodprøve. Men skal fremtidens fostre testes for alle disse ting? Og skal forældrene have adgang til denne viden? Det er nogle af de ting, Det Etiske Råd problematiserer i en kommende redegørelse om tidlig fosterdiagnostik. Den har været lang tid undervejs, fordi meningerne i arbejdsgruppen er så delte, at det er svært at nå til enighed om anbefalingerne.

Thomas G. Jensen, dr.med. og professor, er et af de medlemmer i rådet, der går ind for en liberal lovgivning:

- Generelt skal man være meget varsom med at tilbageholde viden. Jeg mener, at det i høj grad skal være op til forældrene at forvalte den viden, de får, og at vi som samfund skal passe på med at lave grænser og forbud imod, hvad man må undersøge for, siger Thomas G. Jensen.

Et af de andre medlemmer, praktiserende læge og næstformand i rådet Lotte Hvas, mener ikke, at kvinderne kan håndtere den informationsmængde, som fremtidens fosterdiagnostik giver mulighed for:

- Jeg har ingen problemer med, at kvinder får mulighed for at fravælge svært handicappede børn, men mængden af fremtidens risikovurderinger er skræmmende. Det er næsten uartigt over for den enkelte kvinde. Og jeg mener, det bør reguleres i både privat og offentligt regi.