Send artiklen Mord eller barmhjertighed? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mord eller barmhjertighed?

Myndighedernes aktion mod Final Exit Network har skruet op for den amerikanske debat om aktiv dødshjælp. -

- stock.xchng.

Kommenter Hold mig opdateret

Afsløringen af et ”med-lidenhedsdrab-netværk” genopliver debatten om aktiv dødshjælp i USA

Man trækker en hætte med en tilsluttet tube over hovedet og skruer op for en tank fyldt med heliumgas. Gassen fylder blodstrømmen, og efter et par vejrtrækninger mister man bevidstheden. Inden for 10-15 minutter indtræder døden.

Sådan har op mod 200 mennesker over hele USA udåndet med vejledning fra den Georgia-baserede gruppe Final Exit Network (endelig udvej-netværket), hvis mål er at give uhelbredeligt syge amerikanere mulighed for at afslutte deres liv på en ”værdig og smertefri” måde.

Men aktiv dødshjælp er strafbart i de fleste amerikanske delstater, og i forrige uge tiltalte myndighederne i Georgia fire frivillige fra Final Exit Network for deres rolle i den 58-årige John Celmers selvmord. Det skete, efter at en politi­efterforsker, der hævdede at være kræftpatient og interesseret i at få hjælp til selvmord, skaffede beviser for gruppens metoder.

Myndighedernes aktion mod Final Exit Network har skruet op for den amerikanske debat om aktiv dødshjælp. Debatten var i forvejen på vej tilbage på dagsordenen, efter at vælgerne i delstaten Washington for fire måneder siden stemte ja til at legalisere lægeassisteret aktiv dødshjælp, mens fire andre delstater lige nu overvejer lignende lovgivning.

Annonce
Debatten er følelsesladet og handler både om etik og jura. Mange amerikanere er stadig stærkt utilpasse ved idéen om hjælp til selvmord, men ifølge Jerry Dincin, der er vicepræsident for Final Exit Network, er der ved at ske et holdningsskift, og aktiv dødshjælp kan blive ”det 21. århundredes menneskeret”.

– Man kan sammenligne det med kvinders stemmeret i 1910. Kvinder var nødt til at kæmpe for det og blive anholdt for det, men nu har de den rettighed, og jeg har ikke noget imod på samme måde at kæmpe for denne ret. Når uhelbredeligt syge personers livskvalitet er så dårlig, at de ikke mener, at livet er værd at leve, mener jeg, at det er personernes ret at afgøre, hvorvidt de vil tage deres eget liv, siger han til ugemagasinet Time.

Jerry Dincin betegner Final Exit-medarbejderne som ”medfølende, omsorgsfulde, kærlige barmhjertighedsengle”.

Modstanderne af aktiv dødshjælp hylder til gengæld anholdelserne af de fire frivillige som en sejr for deres sag. Rita Foe, der er direktør for gruppen International Task Force on Euthanasia and Assisted Suicide, forventer, at gruppens ”groteske” metoder vil påvirke amerikanernes holdninger.

– Der er ingen værdighed i at få en plastikpose over hovedet, siger hun til avisen Chicago Tribune.

Final Exit Network har siden 2004 rådgivet – men ifølge eget udsagn ikke aktivt hjulpet – uhelbredeligt syge mennesker med at afslutte livet. Det koster 50 dollar (cirka 300 kroner) at melde sig ind i netværket. Derudover skal den døende købe en hætte og to heliumtanke. En frivillig fra netværket er til stede for at holde den døende i hånden, når denne ånder ud.

Teknisk set handler myndighedernes tiltale mod de fire Final Exit-frivillige kun om kræftpatienten John Celmers død i juni 2008. Da Celmer tog sit eget liv, var han cancerfri, men angiveligt ”flov” over sit udseende efter at have gennemgået operationer i ansigtet. Ifølge tiltalen holdt to Final Exit-medlemmer hans hænder, mens han indåndede heliumgassen, ”hvilket ville have forhindret John Celmer i at trække hætten af, hvis han ændrede mening”. Myndighederne efterforsker nu også en række andre sager, som Final Exit Network menes at have været involveret i, heriblandt en depressiv ung kvindes selvmord i Arizona.

Flere debattører argumenterer med, at teknologiske fremskridt i dag ofte trækker dødsprocessen ud, og at det derfor er nødvendigt at give uhelbredeligt syge muligheden for at fravælge lidelse.

– Takket være medicinsk forskning er vi nu i stand til at holde folk i live ud over det punkt, hvor der ingen livskvalitet er, kun endeløs smerte. Hvad sker der, når medicinsk forskning gør det muligt for læger at holde hjerte og vejrtrækning kørende på ubestemt tid, uanset hvad man fejler? spørger eksempelvis en debattør på avisen Wall Street Journals hjemmeside.

En anden debattør er lodret uenig.

– Grupper, der promoverer aktiv dødshjælp, selvmord, abort og andre former for drab, er til skade for et hvilket som helst samfund. Historien viser de frygtelige konsekvenser af en sådan indstilling, skriver debattøren, der kalder sig ”Cancer Survivor” (kræft-overlever).

Ifølge en meningsmåling fra 2007 betragter 49 procent af amerikanerne aktiv dødshjælp som moralsk acceptabelt, mens 44 procent siger, at det er moralsk anstødeligt.

nyholm@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

flexblock

Er ministrenes lønnedgang et troværdigt offer?

Vil Kinas fremmarch påvirke vores etik?

Danske soldater slår ihjel - hvor er debatten?

Skal tegnet børnepornografi forbydes?

Hvorfor er god etik og moral ikke nok til at udrydde børnearbejde?

Er fri abort en menneskerettighed?

Hvornår er man egnet til at blive forælder?

Det første portræt af liv

- Man skal ikke tage det så bogstaveligt

Pressen skal ikke dømme

Robot til ældre sår etisk tvivl

Er jagt en blodig hobby eller nødvendig for naturen?

Den etiske forbruger

Morders biografi uspiselig for de store forlag

Advokater slår på frygten for utroskab i ny kampagne

Eksperter: Avis bryder presseetik

Skal man selv bestemme over sin egen død?

Det umenneskelige samfund nærmer sig

Kun de stærke overlever i fremtidens samfund

Borgerne må bruge deres penge, som de vil

Rituel slagtning gav hovedbrud

Gå ind i politik i stedet

Etisk set: Farvel til kønnetheden

Landmænds etik skal skærpes

SF vil have styr på virksomheders etik

Spanske katolikker angriber Vatikanet

Børnehandel presser Vesten på etikken

Sygehuse vil fremme etikken

Klonerne kommer eller At klæde sig på til det gode liv

Etik til tiden - tid til etikken

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​