Siden artiklen blev skrevet er der gået lidt over 1½ år.

Udover det første spæde forsøg på at bringe 40 Dag for Livet til Danmark i foråret 2009, så var der yderligere en 40 Dage for Livet kampagne om efteråret foran Holbæk sygehus og der vil igen være 40 Dage for Livet kampagne i Holbæk, 22.09 - 31.10.

Kampagnen er vokset en del siden da. Hvor der sidste efterår var 212 områder internationalt, som deltog, er der nu 238 områder, hvor 40 Dage for Livet igen vil være på banen for at bede, faste og holde vågetjenester de steder, hvor abort finder sted.

Omkring 3000 børn er foreløbig blevet reddet, omkring 40 abortmedarbejdere har valgt andre og bedre leveveje og 6 abortklinikker er blevet lukket. I efteråret 2009 forlod den første leder af en Planned Parenthood klinik sit arbejde efter at have assisteret ved en abort og via ultralyd set, hvad der virkelig foregik. Abby Johnson, som kvinden hedder, arbejder nu for at standse det, som hun efter 8 år ved Guds indgriben indså var en stor løgn.

Allerede inden kampagnen starter den 22. september er den første abortklinik lukket af myndighederne i Louisiana på grund af, at lovgivningen ikke er overholdt, noget som ikke er ualmindeligt. Kvaksalverne har via legalisering af abort fået frit lejde og de har altid set stort på, hvad der var rigtigt og hvad der var forkert og den holdning har de ikke ændret.

Mange i Danmark er ikke klar over, hvor mange kvinder, der faktisk er i fare på grund af en abort. Mange tror, at den fri abort er det samme som sikker abort.

Men først og fremmest er intet sikkert for det lille barn, det først og fremmest går ud over, for det mister livet. Skulle det end være stærkt nok til at overleve en sen abort, så gøres der intet for at redde dets liv, hvilket er en klar overtrædelse af straffelovens § 253. Men når vi nu har gjort det ufødte barn retsløst, så er der jo ikke langt til også at gøre det retsløst efter fødslen og ingen gør tilsyneladende op med den overtrædelse.

Desværre viser det sig også, at den aborterede mor, hvis hun ellers overlever, efterfølgende skal leve med bivirkningerne efter drabet på hendes barn. Bivirkninger, der varer livet ud.

Undersøgelser viser, at det at føde sit barn er en hel del sundere end det at lade det abortere.

Tænk at vi er kommet så langt bort fra vores menneskelige følelser og instinkter, at vi skal have undersøgelser til at fortælle os, at mennesker er sygt umenneskelige, når de ønsker at slå andre mennesker ihjel og at de bliver endnu mere sygt umenneskelige af at tillade og udføre den handling.

Tænk at vi i et land som Danmark med en ellers solid kristen baggrund er kommet så langt bort fra Gud, at vore folkekirker lader både de ufødte børn og moderen og hendes familie i stikken og ikke forsvarer livet.

Hvordan kan de folkekirkepræster, der har været tavse og de folkekirkepræster, der endog har forsvaret abort, se Jesus i øjnene? Jesus, som elsker de små børn og som siger, at den der tager imod et lille barn i Hans navn tager imod Ham og at den, der ødelægger et sådant lille barn havde bedre af at få en møllesten hængt om halsen og blive sænket i havets dyb.

Hvordan kan disse præster se sig selv i øjnene? Hvordan kan de søndag efter søndag stå på prædikestolene i de danske kirker i 37 år, hvor vi er godt på vej til at den første million ufødte børn er blevet udraderet? Hvordan kan de tro, at de skal tjene en samfundsorden, som er i vederstyggelig disharmoni med Ham, som skulle være deres Herre og Konge og Frelser?

Man kommer uvægerligt til at tænke på lignelsen om den barnhjertige samaritaner, hvor det var en samaritaner, som ikke blev regnet for noget, der hjalp sit medmenneske i nød.
Hvem var det, der gik forbi sin næste i nød?

Og hvem er det, der stadig overlader næsten til at miste ikke blot sit legeme men også sin sjæl?

For både det ufødte barn, moderen og hendes familie, men også det sundhedspersonale, der er involveret i abortens endlösung er blevet overfaldet af grimme røvere og hvor barnet mister sit liv, mister de andre deltagere i menneskeofringen deres sjæl.

Enhver, der lever i Danmark og stiltiende accepterer, at der hver dag i gennemsnit myrdes 45 ufødte børn har mistet deres sjæle og er blevet tomme hylstre for hvad? Følelsesløs bekvemmelighed? Omkring sig gribende ligegyldighed? Tiltagende magtesløhed? Zoombiagtig sløvsind? Hypnotisk fornægtelse?

Hvad er det dog, der gør, at Danmark ikke reagerer overfor denne dødens mareridt, der tager livet af vores fremtid?

Aborttallet steg i 2008 fra omkring 15.000 til over 16.500 og faldt derefter, måske fordi Gud bønhørte de mange 40 dage for Livet bønner, en smule i 2009 til 16.205. Men de sene aborter er stadig i vækst, hvordan så end mennesker kan få sig selv til at foretage sådanne makabre ting. Man skulle tro, at på det tidspunkt virkede forsøget på at fortrænge, at det var et barn, man havde med at gøre, ikke længere!!!

Er det mon djævelen, der går omkring som en brølende løve for at fortære sjæle, som har overtaget rub og stub her i Danmark?

Lad os dog i Jesu Kristi navn binde ham, smide ham på porten og i ildsøen. Det er ikke svært, når vi tager Jesus i hånden og giver vores liv til Ham, for Jesus har allerede vundet, så hvorfor tøver vi med at tro på og tage imod den sejr?

Susane Westh Larsen.

www.40daysforlife.com
www.40daysforlife.com/holbæk

Dejligt at konstatere, at der stadig er græsrødder, der kæmper mod den frie adgang til abort. Tak for dit indlæg. Fortsæt kampen.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby