"Hvorfor skal børn i primetime lørdag aften forholde sig til noget så grusomt og uforståeligt som trafikdrab og ydermere til børn, der henholdsvis dør og lider af ubærlig sorg?" skriver moderen, der føler sig "magtesløs og vred" over, at DR med "Mille" har "overskredet børns grænser."

DR oplyser, at omkring 3000 har skrevet indlæg om serien på dr.dk/mille, og at de 95 procent er fra børn og voksne, som er positive. Men tv-kanalen har taget kritikken til efterretning og har ændret tidspunktet for genudsendelsen til et andet tidspunkt end lørdag morgen. Og DR's dramachef, Ingolf Gabold, har udtalt, at DR fortsat vil advare, når der kommer sørgelige scener i familieserien, som det også var tilfældet, lige før første afsnit begyndte.

Men det forvarsel var for kort, mener psykolog Margrethe Brun Hansen. Hun efterlyser mere oplysning om, hvad man som seer går ind til, når der sendes serier med indhold som i "Mille".

– Jeg så faktisk første afsnit og blev så berørt, at jeg tænkte: "Det kan de ikke, det er for slemt." Hvis det havde stået i foromtalen til serien, ville man ikke blive så forskrækket over, at en pige dør i en trafikulykke. Og forældre ville bedre kunne vurdere, om det var noget, som de skulle se sammen med børnene. Jeg synes også, at børn skal have mulighed for at vælge mellem, om de vil se film, der ender godt, eller film, der relaterer til virkelighedens verden.

Når det er sagt, synes Margrethe Brun Hansen, at det er positivt, at tv tager realistiske emner fra børns liv op som at miste, have travle forældre og så videre.

– Det behøver ikke at være så yndigt det hele, og på den måde er "Mille" en rigtig god serie. Jeg synes, vi skal passe på med at skåne børn for, at der er en virkelighed. Mange forældre i dag er overbeskyttende og bange for, at deres børn møder chokerende realiteter. Klagerne over serien illustrerer, at forældre mangler ord, når de skal forklare deres børn, at der også findes smerte og sorg. De har fjernet hver en sten på deres vej, og det er rigtig dårligt for børn at blive skånet på den måde. For hvad så, når der sker dødsfald i familien? Forældre gør det af et godt hjerte, men det er ikke godt for børnene, siger hun.

Børnepsykiater og forfatter Gideon Zlotnik peger på et andet aspekt omkring, hvad børn kan kapere at se i fjernsynet.

– Man kan ikke generalisere. Nogle robuste børn kan godt tåle at se dramatiske scener. Andre kan ikke og kan gå rundt og ruge over det og udvikle angstsymptomer. Det bedste råd at give forældre er at se det sammen med børnene og snakke med dem om det, siger børnepsykiateren og fortsætter:

– Jeg synes, at fjersyn i det hele taget, og desværre også børne- og ungdomsudsendelser, generelt er blevet mere grænseoverskridende. Man forklarer og beskriver ting, der ikke burde behandles i tv, som børn og død, familietragedier og katastrofer. Fjernsynet er blevet så ambitiøst, at det gerne vil lave terapi for børn og tager emner op, der egner sig bedre i skoleklassen eller i familiens skød.

– Vores kultur er blevet mere ublufærdig. Folk udstiller sig, men hvordan filtrerer man det i forhold til alle de uskyldige børn, der sidder og ser på? Tv-producenter bør være mere bevidste om, hvad de skyder op i luften, når man ikke ved, hvem det rammer, siger Gideon Zlotnik.

Samme kritik har tv-anmelderne ikke. Her er der ros for indhold og kvalitet i "Mille"-serien. Politikens tv-redaktør, Henrik Palle, skriver i en kommentar, at det blandt andet er "public service-fjernsyns opgave at forsyne os med fiktioner, der tematiserer emner, der er relevante for mennesker på et højt kunstnerisk og menneskeligt niveau. Det må nødvendigvis indebære at skildre verden i al dens diversitet og lejlighedsvise modbydelighed. Og ja, det kan medføre emotionelle knubs og blå mærker. Men det er altså klart at foretrække frem for det modsatte og omkostningsfri".

I Weekendavisen kalder Søren Staal Balslev "Mille" for "noget så uhørt som kunst i børnehøjde".

Kristeligt Dagblads tv-og radioanmelder, sognepræst Sørine Gotfredsen, Jesuskirken i Valby, har ikke set serien, men fulgt med i debatten om den. Hun mener, at det er godt, at DR også producerer alvorligt tv til børn.

– Jeg synes ikke, at DR kan indrette deres produktion efter, at nogle bliver forskrækkede. Der kan være lige så mange, der føler, at de bliver taget alvorligt. Det her er et seriøst forsøg på at tage temaer op om ting i tilværelsen, man kan komme ud for, og det er velkomment, siger Sørine Gotfredsen.

Per Bøge, projektchef i Kræftens Bekæmpelse med ansvar for børn- og ungeområdet, er ikke overrasket over debatten om "Mille".

– I dag lever mange, som om det ikke kan passe, at dødsprocenten er 100. Det er svært at se i øjnene, at det eneste sikre er, at vi skal herfra. Men min erfaring er, at børn hellere end gerne vil snakke med voksne om det her. For ved at snakke om døden lærer man om livet. Og det sker jo hele tiden. 60.000 mennesker dør hvert år i Danmark. De 2500 er en børneforældre, og 700 er børn. Så der er mange, der bliver ramt, siger Per Bøge og tilføjer:

– Når der sættes ord på døden og sorgen, føler børn sig set og hørt. Hjælpen er det talte sprog, og derfor er vores motto: Tale er guld. Tavsheden er grusom. Derfor synes jeg nærmest, at det er en pligt for medierne at beskæftige sig med livets store spørgsmål.

Fjerde afsnit af "Mille" sendes i morgen aften.

remar@kristeligt-dagblad.dk