Hun er personligt overrasket over, at betablokkere, som har været på markedet i 30 år, skulle have den omtalte sideeffekt. Men hun oplyser, at en lignende effekt allerede kendes fra en anden medicintype, steroidhormoner.

Claus Møldrup, lektor ved Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet, er også overrasket over de beskrevne nye muligheder med betablokkere, idet denne medicin så vidt vides ikke påvirker hjernen og centralnervestystemet. Derimod påpeger han, at betablokkere allerede misbruges af eksamensangste studerende.

– Medicinen har den virkning, at den nedsætter hjertefrekvensen. Ofte er heftig hjertebanken medvirkende til, at klappen går ned til eksamen, forklarer Claus Møldrup, som grundlæggende mener, at de etiske principper må være ens for huskemedicin og glemme-medicin.

Men set i forhold til menneskers ubehagelige erindringer synes der at være en strid i behandlerkredse om, hvorvidt glemsel eller erindring er den rigtige vej frem. Ifølge den freudianske psykoterapi er det en vigtig vej til helbredelse, at ubehagelige, fortrængte minder, hentes frem i lyset ved hjælp af samtale. Over for dette står den medicinske tilgang, som ikke mindst med en glemmepille på repertoiret vil komme til at repræsentere det stik modsatte.

– Hvis man ser på udviklingen i omsætningen af medicin, er der ingen tvivl om, at det er den tilgang, som vinder frem. Men for mig at se er det mere religion end viden, der afgør, om man vælger den psykologiske eller medicinske tilgang, siger Claus Møldrup.

Han afviser ikke, at den medicinske løsning i mange tilfælde kan være den bedste, men han ser en risiko i, at det også er den letteste løsning.

– Vi er på mange måder endt i, hvad jeg kalder en ”instant coffee”-kultur. Ligesom det er let og bekvemt at putte pulver i koppen og hælde vand på frem for at riste og male kaffebønnerne selv, kan medicin i nogle tilfælde være en bekvem måde at fralægge sig ansvaret på, siger han og uddyber:

– Ved at medicinere gør vi problemet til et fysiologisk spørgsmål frem for noget, vi skal tænke over. Hvis vi har en slankepille, behøver vi ikke tænke på motion. Hvis vi har en stresspille, behøver vi ikke tænke på stresshåndtering. Og hvis vi har en glemmepille, behøver vi ikke gå til psykolog.

Men hvor forfærdelige skal erindringer være, for at det kan forsvares at slette dem medicinsk? I Hollywood-filmen ”Evigt solskin i et pletfrit sind” fra 2004 tager hovedpersonerne glemmepiller for at slette ubehagelige minder om hjertesorger, og de fleste er enige om, at den brug ikke er fornuftig.

Heller ikke fobier som angst for edderkopper – som konkret indgår i det hollandske forsøg – er efter Karin Verlands opfattelse slemme nok til, at en glemmepille kommer i betragtning:

– Jeg er selv hamrende bange for edderkopper. Men det er noget, jeg må leve med. Alle mennesker får igennem livet nogle forskrækkelser og ubehagelige minder, men det vil være dybt problematisk for vores menneskelige udvikling, hvis man prøver at slette sådanne oplevelser fra vores hukommelse, siger Karin Verland.

– En sådan medicin ville kun komme på tale over for stærkt forpinte mennesker, for eksempel torturofre. Og kun i tilfælde, hvor alle andre muligheder har været forsøgt, tilføjer hun.

På Center for Voldtægtsofre på Århus Sygehus afviser ledende psykolog Anja Hareskov Jensen, at brug af glemmepiller vil kunne komme på tale:

– Det er enormt smertefuldt at være plaget af erindringer fra en voldtægt, men en ramt person skal støttes i at bearbejde de erindringer. Erindringerne skal ikke bare slettes. De er jo med til at gøre os til de mennesker, vi er.

gehlert@kristeligt-dagblad.dk

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk