Send artiklen Esbjerg afviser abortmindelund til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg afviser abortmindelund

Ingen tør binde an med abortmindelunden. Senest er Esbjerg bakket ud. -

- modelfoto: stock.xchng

Kommenter Hold mig opdateret

Ingen tør binde an med den abortmindelund, der i 2007 måtte nedlægges i Vedersø

Et sted hvor man kan mindes de tusinder af ufødte børn, der har mistet livet som følge af loven om fri abort.

Det er tanken bag den abortmindelund som foreningen Retten til Liv står bag.

I over et år har Retten til Liv ledt efter et nyt sted til abortmindelunden, men har i dag stadig ikke noget sted til mindelunden.

Frygter offentligheden
Senest har Retten til Liv forhandlet med folk fra Esbjerg, men de er netop bakket ud, blandt andet fordi de er bange for den mediestorm, abortmindelunden kan medføre.

Annonce
Landssekretær for Retten til Liv Ellen Højlund Wibe forstår, at mange byer kan frygte offentligheden og den polemik, der kan være om abortmindelunden, men siger:

- Lad der komme blæst om det i starten. Det skal nok lægge sig med tiden.

Torn i øjet på samfundet
Abortmindelunden blev indviet i 1999 i den jyske by Vedersø, men måtte i 2007 nedlægges blandt andet på grund af den storm, der var omkring mindelunden.

- Abortmindelunden skal ses som en påmindelse til det danske samfund, men det er samtidig en torn i øjet på mange, og derfor var der blandt andet en del hærværk mod abortmindelunden i Verdersø, siger Ellen Højlund Wibe.

På bar bund
Efter afslag fra folkene i Esbjerg, står Retten til Liv nu igen på bar bund i forsøget på at finde et nyt sted til abortmindelunden.

- Det er frygteligt ærgeligt, men der må kunne findes et nyt sted, siger Ellen Højlund Wibe. Hun tilføjer:

- Vi bliver nødt til at tænke lidt alternativt og måske lave en abortmindelund på nettet. Men vi har ikke opgivet håbet om en mindelund på et fysisk sted.

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Esbjerg afviser abortmindelund

Nederby Jessen, publiceret d.05/02 17:18 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Esbjerg afviser abortmindelund
Abortmindelunden i Vedersø var en rigtig god idé og placeringen var god. Kaj Munk havde også et syn, der handler om retten til livet. Hans søn førte synet videre.

Desværre kunne mindelunden ikke få lov til at blive liggende i Vedersø. Helt uforståeligt.

Jeg er glad for at erfare, at "Retten til Liv" arbejder på at få etableret mindelunden et andet sted. Nu har man åbenbart også sagt nej i Esbjerg, jamen hvad er man bange for. Vi har en mindelund for faldne under 2. verdenskrig. Og det er fint. Hvorfor så ikke en mindelund for provokerede aborter?

Jeg vil hilse en ny mindelund velkommen, uanset hvor i landet den kommer til at ligge - og håber, at der kommer ny debat om retten til livet.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Del Link

Re: Esbjerg afviser abortmindelund

søren jessen, publiceret d.05/02 19:02 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Esbjerg afviser abortmindelund
BNJ ønsker en ny debat om aborter.
Tiden før den frie abort havde i hvert fald en ulykkelig komplikation; dødsfald som følge af ille gale aborter.
Jeg husker en pige på 17 år i vores bekendtskabskreds.
Hun drak saltsyre for at slippe af med sit foster.
Hun skreg i 3 dage inde på hospitalet før hun fik fred.
Er det den slags BNJ ønsker tilbage?
Jeg var selv oprindelig abortmodstander.
Har endda talt imod det på et SF-landsmøde.
Men så satte jeg mig ned og så på resultaterne af den lovgivning vi havde på det tidspunkt.
Man havde i en overgangstid en ordning, hvorefter mødrehjælpen i specielle tilfælde kunne give en sådan tilladelse.
Men: kvinder der havde råd kunne rejse til England eller Polen og få indgrebet foretaget.
Det viste sig, at kvinder der var godt skåret for tungebåndet kunne tale sig frem til en aboprt.
Der var forskel på mødrehjælpsfolkenes indstilling landet over.
I Randers fik en meget stor del tilladelsen
I Ringkøbing amt så godt som ingen.
Altså: hvis man var velhavende eller godt skåret for tungebåndet eller boede det rigtige sted, så havde man i realiteten fri abort.
Hvis man var fattig og dårligt formuleret og boede det forkerte sted havde man ikke.
Jeg fandt at det var de forkerte kriterier at opstille og derfor blev jeg tilhænger af adgangen til abort.
Det betyder ikke at jeg ikke samtidig synes at tallet skal være så lille som muligt.
Del Link

Re: Esbjerg afviser abortmindelund

Nederby Jessen, publiceret d.05/02 21:31 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Esbjerg afviser abortmindelund
JA Søren Jessen, du kan tro, jeg ønsker en debat om aborter, men det er ikke ensbetydende med, at jeg ønsker os tilbage til tiden før den helt frie adgang til abort. Ligesom du synes jeg, at det var forfærdeligt med det, mange kvinder udsatte sig for hos kvaksalvere. Den tid er der næppe nogen, der ønsker sig tilbage.

Jeg ønsker at få aborttallet så langt ned som muligt - og det sker ikke uden debat - og det sker heller ikke uden aborthandlingsplaner.

Mens Kristendemokraterne stadig sad i folketinget, stillede vi forslag om, at der skulle udarbejdes en aborthandlingsplan med det formål at få aborttallet ned. KD blev selv penneførere på Aborthandlingsplan I, som blev vedtaget i folketinget. Da den tidsbegrænsede plan udløb, var KD penneførere på Aborthandlingsplan II, der blev vedtaget. Da den udløb, sad KD ikke længere i folketinget og i dag er der ikke nogen aborthandlingsplan.

Kommer KD tilbage til folketinget, vil vi stille forslag om gennemførelse af en Aborthandlingsplan III, planen skal bl.a. indeholde en tvungen rådgivning forud for abort, hvor kvinden og evt. også manden rådgives om de muligheder, der er for at få hjælp til at klare et barn eller om at bortadoptere det barn, der er på vej.

Den debat er for mig og for KD vigtig. For os er livet ukrænkeligt, men det betyder ikke, at man ikke skal tage udbredt hensyn til den kvinde, som er kommet i klemme.

Det glæder mig at læse, at du har bragt spørgsmålet frem i SF. Jeg kan måske opmuntre dig ved at fortælle, at jeg har mødt mange SF´ere, som har stor respekt for KD´s holdning til abort.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Del Link

Re: Esbjerg afviser abortmindelund, hvorfor ???

niels anton daam, publiceret d.05/02 21:54 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Esbjerg afviser abortmindelund
Jeg kan ikke forstå, at det er så svært at få tilladelse til en abort mindelund, den kan da anlægges i forbindelse med en eksisterende kirkegård, der er ofte store græsarealer, der idag ikke bruges. , og så længe man holder sig indenfor kirkegårdens område, så er det ret begrænset, hvad det kræver af tilladelser.
Det kunne måske endda være endnu bedre at anlægge flere små mindelunde på flere kirkegårde spredt ud over landet.

Men så kommer vi til den del af handlingen, der gør mest ondt, og sætter flest sår bagefter- aborten- hvorfor er det i mange tilfælde overhovedet nødvendigt at få foretaget en abort, der i mange mange tilfælde giver efter reaktioner hos både kvinden og hos manden.

Som Bjarne Nedeby Jessen skriver, så vil Kristendemokraterne gøre meget for, at der kommer meget mere rådgivning og oplysning om, hvilke hjælpemuligheder der er, til de kvinder og mænd, der skal have foretaget aborten.

Denne rådgivning skal være helt neutral, og ikke på nogen måde fordømmende, men skal grundig og på menneskelig vis forklare, hvilke andre muligheder der er.

Niels Anton Dam
Kristendemkraterne i Vordingborg Kommune.
Del Link
flexblock

Abortmodstandere får mindelund

Ufødte børn skal tale deres egen sag imod abort

Fantasia, Fanden og fosterdiagnostik

Det perfekte barn dyrkes

Samtaler skal få flere til at fravælge abort

Vejledning til den svære samtale

Minister vil tage hospitaler med på råd om aborterede fostre

Kampen mod abort må aldrig nogensinde opgives

Kort sagt

D for damer eller for drenge?

Sene aborter på grund af små handicap er en myte

Hvem har retten til viden om det ufødte barn?

Sundhedsstyrelsen: Aborter betaler sig

Kvinde protesterer mod abort ved Holbæk Sygehus

Flere piger under 15 år får abort

Jordemødre vil forbyde screening for køn

Hospitaler skal spørge forældre, før fostre begraves

Mange aborter ender i skraldespanden

Læger vil lade gravide selv bestemme over sen abort

Politiet stopper abortpille til Færøerne

Ekspert foreslår abortgrænsen flyttet

Indvandrere får flere aborter

Rekordmange ønsker sene aborter

Læge advarer mod panikaborter

Med livet i hænderne

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​