Perker eller perle – det er spørgsmålet. Råbte en betjent ”perker” til en deltager med indvandrerbaggrund i en Gaza-demonstration? Eller sagde han, ”kan du fatte det, perle”, som politidirektør Hanne Bech Hansen efterfølgende har udtalt.

Sagen har givet anledning til, at 15.000 danskere på internetsiden Facebook under overskriften ”Jeg er også en perle”, diskuterer, hvad der blev sagt, og morer sig med at skabe en såkaldt ”perlør” med slangudtryk, der burde indgå i enhver politimands ordforråd som: Perlehøns (sladdertanter af anden etnisk herkomst), en perleplade (falsk vidneudsagn) og knaldperle (prostitueret med indvandrerbaggrund).

Professor i filosofi og idehistorie, forfatter Lars-Henrik Schmidt, Aarhus Universitet, kalder debatten for årets joke.

– Det er da sjovt, at man kan finde på at kalde en kø af bistandsklienter for perlerække. Det er god humor, siger Lars-Henrik Schmidt, der mere alvorligt tilføjer:

– Jeg mener helt klart ikke, at det er smart, hvis en politimand kalder en dreng for perker. Der er tale om myndighedsudøvelse, og så kan man diskutere, om det er rimeligt eller ej.

Det er det ikke, siger Københavns Politis informationschef Flemming Steen Munch. Han har til flere medier udtalt, at politiet ikke bør bruge øgenavne, og til Kristeligt Dagblad siger han:

– Vi skal tale ordentligt til folk og på samme måde, som vi selv ønsker at blive tiltalt. Vi kan jo straffe folk, der ikke taler ordentligt til os, selvom det selvfølgelig ikke indebærer, at vi ikke også kan komme i situationer, hvor der ryger en finke af panden. Men vores politifolk har fået væsentligt mere psykologiundervisning, og det skulle gerne få indflydelse, når vi står over for nogle rødder som ved en demonstration for nylig, hvor nogle mindreårige brugte et sprog, der var hinsides enhver fornuft. I sådanne tilfælde er det et forældreansvar at lære børn at tale ordentligt til folk.