Tøjmoden påvirkes nu af finanskrisen, men også af en bølge af moralsk forbrug, som ser ned på kapitalisme og kvindeforskønnelse, mener modeeksperter
Nancy Reagan elskede dyre designerkjoler, selvom USA var ramt af en økonomisk krise i 1980’erne.
Den nye amerikanske præsidentfrue, Michelle Obama, er langt mere mådeholden i sin tøjstil. Når hun vælger en ukendt cubansk designer til at sy sin kjole, signalerer det mådeholdenhed. Ligesom hun til daglig ikke holder igen med at hoppe i en H&M-trøje.
Michelle Obamas valg af tøj er et symptom på en ny tendens til at nedtone et dyrt luksusforbrug, påpeger livsstilsekspert Christine Felthaus.
– Vi har været frygtløse i mange år, men nu dæmper folk deres forbrug. Michelle Obama vil udstråle noget andet end kapitalisme. Det er ikke fedt at stå i det store skrud, mens der er finanskrise. Hun er begavet nok til at vælge noget andet, siger Christine Felthaus.
Hun mener heller ikke, at det ville være passende, hvis Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, stiller sig op med Gucci-tasker til 45.000 kroner, hvis hun vil repræsentere den arbejdende befolkning.
De sidste 10 år har det ifølge Christine Felthaus været svært at placere folk modemæssigt. Alle har kunnet købe dyrt tøj eller kopivarer.
– Men nu er der ingen kunder i butikken. Den bevidstløse forbrugskultur er på retur. Luksusforbrug ryger ned af listen. Også trendsættere i Hollywood holder igen. Man er træt af materialisme, siger Christine Felthaus.
Tendensen til at nedtone luksusforbruget mærker man hos tøjkæden H&M. Her går det fint trods finanskrise, fortæller salgschef Christel Friis-Mikkelsen.
– Vi er så heldige at have et stærkt brand, som holder både i opgangs- og nedgangstider. Folk går op i value for money. Vi styrker faktisk vores position under lavkonjunkturer.
Ifølge Erik Hansen-Hansen, forskningsadjunkt og ph.d. i luksusmode ved Danmarks Designskole, hænger modeskiftet også sammen med en fundamental tendens, som går tilbage til tidligere tiders religiøse og socialistiske værdier.
– Tendensen er i tråd med et religiøst og marxistisk had til mode og kvindelig forskønnelse. Det er en reaktion mod luksus og kapitalisme, som samler værdierne fra ventresfløjen og religion, som ellers har været hinandens modsætninger, siger Erik Hansen-Hansen.
Han understreger, at modeverden ikke kun lader sig påvirke af eksterne faktorer, men også har sin egen interne udvikling.
I øjeblikket spiller bæredygtighed en central rolle i moden, og det kan ifølge Erik Hansen-Hansen sagtens gå i symbiose med det marxistisk kritiske syn på overforbrug.
krasnik@kristeligt-dagblad.dk