Send artiklen Unge konservative vil tillade aktiv dødshjælp til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unge konservative vil tillade aktiv dødshjælp

I Danmark har vi forbud mod aktiv dødshjælp, men Konservativ Ungdom så gerne, at det bliver lavet om. -

- Stock.xchng

5 debatindlæg Hold mig opdateret

Det er paradoksalt, at landmænd tvinges til at slagte et dyr med et brækket ben, mens mennesker, der ligger i respirator flere år, ikke får barmhjertighed, mener Konservativ Ungdom

Uhelbredeligt syge danskere skal have lov til at få hjælp til at dø.

Det mener Konservativ Ungdom, som vil tillade aktiv dødshjælp.

- Det handler om, hvilket liv man bliver holdt kunstigt i live til. Hvis man vågner efter fire åg er en grøntsag - eller hvis man aldrig vågner igen - det er hårdt for de pårørende at se på, og det er selvfølgelig også umenneskeligt for den, der ligger og bliver fodret og ikke har nogen værdighed, siger landsformand i Konservativ Ungdom, Rune Kristensen.

Debatten om aktiv dødshjælp har blandt andet rejst sig efter, DR viste en dokumentar om den uhelbredeligt syge Craig Ewert, som rejste til Schweiz og fik hjælp til at begå selvmord.

Annonce
Konservativ Ungdom så gerne, at danskere kunne få aktiv dødshjælp efter en læges vurdering af, at patienten har ubærlige lidelser, og at der ikke er nogen udsigt til bedring.

- I andre situationer er vi ikke bange - når den gamle hund ikke længere har et værdigt liv, afliver vi hunden, fordi vi kan se, at den lider. Det er selvfølgelig anderledes med mennesker, men på andre områder er vi ikke berøringsangste, siger han.

Rune Kristensen foreslår, at vi blandt andet lader os inspirere af Holland, hvor aktiv dødshjælp er tilladt.

- Det er lidt paradoksalt, at landmænd tvinges til at nødslagte deres dyr, hvis de brækker benet, mens mennesker, der ligger i respirator i flere år, ingen barmhjertighed får, lyder det fra den unge konservative.

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Unge konservative vil tillade aktiv dødshjælp

Martin Jefsen, publiceret d.20/01 19:02 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Unge konservative vil tillade aktiv dødshjælp
Da jeg var yngre (er nu 44) havde jeg flere "sikre" meninger om tingene end idag. Håber og tror de modnes med alderen og får et mere afbalanceret syn på tingene med alderen.
Apropos aldersdiskrimination: check lige alderen på piloten der landede med 154 personer på Hudson River. 58 år........
Del Link

Re: Vi har passiv dødshjælp i Danmark.

niels anton daam, publiceret d.20/01 19:50 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Unge konservative vil tillade aktiv dødshjælp
Hvad er forskellen på aktiv dødshjælp og passiv dødshjælp, som vi idag har i Danmark.???

Aktiv dødshjælp...
da kan du bestemme, at i morgen kl. 13.oo vil du dø...
hvad så, hvis du ombestemmer dig i sidste øjeblik.
Eller at en arving fremskynder den aktive dødshjælp..du har jo ikke nogen gavn af, at arvingen måske får 16 år i fængsel.

Ved passiv dødshjælp,
har du ingen smerter i den sidste tid, fordi du får stærke smertestillende medikamenter, du kan mere eller mindre leve til din sidste dag.
Du kan også, imens du er nogenlunde klar i hovedet, bestemme skriftligt, at du ikke vil have livsforlængende behandling.

Derfor går jeg absolut ikke ind for aktiv dødshjælp, men jeg vil gerne dø uden for mange smerter i den sidste tid.

med venlig hilsen også til Konservativ ungdom- I har mange år at leve i endnu, vær glad for dem.

fra en gammel pensionist over 70,
Niels Anton Dam,
Kristendemokraterne , Vordingborg Kommune.
Del Link

Re: Vi har passiv dødshjælp i Danmark.

Nederby Jessen, publiceret d.21/01 18:07 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Unge konservative vil tillade aktiv dødshjælp
Jeg er modstander af at slå ihjel. Har ikke villet aftjene værnepligt i et våbenbåret forsvar, men gjorde det i Civilforsvaret.

Jeg er modstander af fri abort.

Og jeg er bestemt også modstander af aktiv dødshjælp, men jeg går ind for smertelindring under dødsprocessen. Det kan betyde, at døden indtræffer et døgn eller to tidligere. Men det er slet ikke at sammenligne med aktiv dødshjælp.

Bjarne Nederby Jessen
HB-medlem for Kristendemokraterne
Del Link

Re: Unge konservative vil tillade aktiv dødshjælp

MadsEliassen, publiceret d.26/03 13:21 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Unge konservative vil tillade aktiv dødshjælp
Jeg er selv medlem af KU, og finder det uacceptabelt. At der er et flertal for uhyrlige ting som aktiv dødshjælp, det bør under ingen omstændigheder være tilladt, at tage sit eget liv. Det gælder også sygdom, alder og lignende, det er ikke en gyldig grund til at forlade denne verden tidligere end hvad gud havde det tænkt.
Del Link

Re: Unge konservative vil tillade aktiv dødshjælp

Rosen, publiceret d.10/02 22:21 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Unge konservative vil tillade aktiv dødshjælp
Hvordan kan det være at mennesker omtales som dyr? Vi har en sjæl og en bevidsthed, og denne afgørende forskel er netop det, der gør os til mennesker. Det kan godt være at 98% af abens gener er lig vores, men de 2 resterende % er dem, der gør hele forskellen. Hvis koen der skal aflives havde en bevidsthed kunne den vel ligeså vel sige: skån mit liv og gør hvad du kan for at lindre min smerte for jeg vil LEVE!
Hvis aktiv dødshjælp bliver tilladt har vi to nye problemer: Hvordan kan man afgøre om et liv er værd at leve?
Hvis personen selv er i stand til at afgøre dette, har han/hun da ikke en forpligtelse til at "holde sig i live" overfor sine kære?
Del Link

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​