– Jeg tror, jeg på alle hospitalspræsternes vegne kan sige, at vi naturligvis gerne vil være med til at udarbejde sådan et ritual. Den her situation er usigelig vanskelig for både pårørende og personale. For på den ene side er døden indtrådt ifølge hjernedødskriteriet, men på den anden side oplever pårørende det ikke sådan. Det vil sige, at ritualet skal hjælpe de pårørende til at acceptere hjernedødskriteriet i de her akutte situationer og erkende, at døden er indtrådt, siger Svend Erik Søgaard.

Han mener, at ritualet skal rumme hele processen – fra afskeden før den afdøde køres til operationsbordet til endnu en afsked efter udtagningen af organerne.

– Ét er ritualet med bøn og salmesang i forbindelse med optakten til operationen. Det næste er, at man skal møde den døde, når transplantationen er overstået – så står man med den kolde hånd i sin hånd. Det hjælper til at erkende døden. Ellers bliver det sidste, man husker, at hjertet banker, og afdøde ligner en, der skal behandles for at vågne igen, siger Svend Erik Søgaard.

Også Ib Gaarde-Nissen, formand for Transplantationsgruppen, og Lars Ilkjær, ledende overlæge ved Århus Universitetshospital, hilser ritualet velkomment.

– Det er altid rart for sundhedspersonalet at have forslag til, hvordan man kan gøre det her. Hvis sundhedspersonalet bedre kan skitsere et tydeligt forløb for de pårørende, kan det måske resultere i flere organer. For er der et klart forløb, vil færre pårørende formentlig sige nej til, at vi må bruge organerne. Sådan er det på andre områder, siger Lars Ilkjær.

I Danmark er der mangel på organer. Godt 600 står på venteliste til et nyt organ.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk