Selvbestemmelsen stopper ved dødshjælp

1 / 3

I Danmark har vi forbud mod aktiv dødshjælp, men samtidig har vi selvbestemmelse, og den enkelte kan takke nej til behandling. Desuden har lægerne mulighed for at smertelindre mennesker – også selvom det fremskynder døden. Det kaldes passiv dødshjælp. -

- Stock.xchng

Læs også

flexblock

Tema

Aktiv dødshjælp

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Karin Dahl Hansen | 19. december 2008

Debatten om aktiv dødshjælp er igen aktuel, efter at en tv-dokumentar viste en britisk mand, der tog til Schweiz for at få hjælp til at begå selvmord. I Danmark ønsker befolkningen muligheden, men politikerne siger nej

Aktiv dødshjælp er for vigtig en beslutning til at overlade til den enkelte.

Det mener teolog og lektor Mickey Gjerris, der arbejder med etik ved Københavns Universet.

– Vi er ikke billardbolde, der snurrer rundt, men personer, der har relationer til andre. Og selvom aktiv dødshjælp kan være uproblematisk for den enkelte, skal man lade være af hensyn til de andre, siger Mickey Gjerris.

I Danmark har vi forbud mod aktiv dødshjælp, men samtidig har vi selvbestemmelse, og den enkelte kan takke nej til behandling. Desuden har lægerne mulighed for at smertelindre mennesker – også selvom det fremskynder døden. Det kaldes passiv dødshjælp. Loven indeholder derfor en del gråzoner og skøn, der er overladt til den enkelte læge – og sådan bør det fortsat være, mener Mickey Gjerris.

Annonce

– I dag har vi en lovgivning, der hjælper de fleste. Der er en restgruppe, som ikke får hjælp, men vi ved, at nogle læger alligevel yder aktiv dødshjælp, til trods for at det er strafbart. De må så stå til ansvar over for domstolene, fordi de udøver civil ulydighed. Men tillader vi aktiv dødshjælp, flytter gråzonen sig bare, og så bliver spørgsmålet, om også psykisk syge skal have mulighed for dødshjælp, siger Mickey Gjerris.

Han peger på, at vi kun tilsyneladende lever i en individualistisk kultur, hvor individets selvbestemmelse og frie valg tilsidesætter alt andet. De fleste vil gerne selv kunne vælge, om de vil spise jordbær eller hindbær, men når det kommer til de alvorlige beslutninger om liv og død, ønsker mange i virkeligheden, at fagfolk påtager sig ansvaret.

– Vi lader som om, vi har et individualistisk menneskesyn, og har for eksempel informeret samtykke på hospitalerne. Men det er i virkeligheden mest af hensyn til personalet, idet det så har overladt ansvaret til patienten, siger Mickey Gjerris.

Også professor, dr.theol. ved Aarhus Universitet Svend Andersen mener, det er vigtigt at opretholde forbuddet mod aktiv dødshjælp, så det ikke skrider, og lægerne går for lemfældigt til værks. Han erkender, at det i enkelte tilfælde kan være relevant, og her kan lægen komme i en eksistentiel konflikt mellem loven og sin egen samvittighed.

– Jeg vil ikke fordømme, hvis et nærtstående familiemedlem efterkommer en døendes ønske om at få hjælp til at komme herfra, og vedkommende så gør det af næstekærlighed. Det samme kan lægerne gøre. Men som patient skal man ikke have ret til at blive aflivet. Det strider mod værdigheden i livet og formålet med lægens arbejde, nemlig at redde liv og lindre smerte, siger Svend Andersen.

Han fortæller, at man i sammenslutningen af europæiske kirker (KEK) har arbejdet med spørgsmålet og her er enige om at tage afstand fra aktiv dødshjælp.

– Hvis lægerne gør deres arbejde ordentligt, er dødshjælp overflødig, idet patienterne så bliver smertelindret. I Holland, hvor aktiv dødshjælp er tilladt, er brugen faldet med 50 procent i takt med, at man er begyndt at tilbyde palliation (smertelindrende pleje, red.). Det viser, at dødshjælp blot er at springe over, hvor gærdet er lavest, siger Svend Andersen.

Han påpeger også, at hvis der er aktiv dødshjælp, forudsætter det, at nogle udøver denne dødshjælp, og derved kan personalet komme under pres.

– Den ekstreme form for selvbestemmelse er, hvis man tager sit eget liv. Men dødshjælp er noget andet, idet det så kommer i konflikt med andres pligt til at respektere livet. Også derfor tager jeg helt klart afstand fra dødshjælp som en rettighed, siger Svend Andersen.

Ifølge adjunkt, ph.d. ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Janne Rothmar Herrmann er der ganske rigtigt en diskrepans mellem det faktum, at patienterne tror, de har selvbestemmelse, og så lægens forbud mod at udøve aktiv dødshjælp. Dette forbud er udtryk for, at samfundet har tilkendegivet, at det tror på livets ukrænkelighed.

Den europæiske menneskerettighedsdomstol har en gang slået fast, at en britisk kvinde, der ønskede, at hendes mand skulle slå hende ihjel, ikke havde ret til det. Men samtidig tog domstolen det forbehold, at man teoretisk set i en anden situation kunne forvente, at det var en menneskeret at planlægge sin egen død.

– Hovedparten af de stater, menneskerettighedsdomstolen dækker, tillader ikke dødshjælp, og det skæver domstolen til. Samtidig tager den så det forbehold, at det kan se anderledes ud, hvis det en dag er mere end tre europæiske lande, der har aktiv dødshjælp, siger hun.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Del Hold mig opdateret

flexblock

Annoncer

Få et bedre liv !

15 års erfaring med sjælesorg og samtaler. Valdemar Lützen psykoterapeut.

Læs Mere !

” Hvem kan jeg tale med?

Se her hvem eller ring 70 120 110

se mere her !

Slip Bibelen Løs