Styrelse blåstempler dødeligt behandlingsstop

En kvinde der er ramt af sygdommen ALS, og som ønsker at afslutte sin behandling, vel vidende at hun kort efter vil dø, har ret til hjælp fra en læge, der kan give hende en smertestillende indsprøjtning og slukke respiratoren. Den mulighed er der imidlertid ingen andre dødeligt syge patienter i Danmark, der har. ALS er nemlig den eneste sygdom, som Sundhedsstyrelsen vurderer har så forudsigeligt et forløb, at det retfærdiggør lægelig indgriben.

– Det helt unikke ved ALS er, at vi med denne patientgruppe ved præcis, hvordan sygdommen vil skride frem, og at det vil ende med døden. Derfor vurderer vi, at en ALS-patient på et informeret grundlag skal kunne stille krav om, at respiratorbehandlingen skal ophøre på et bestemt forudsigeligt stadium af sygdommen, også selvom det vil medføre dødens indtræden, siger kontorchef i Sundhedsstyrelsen, Elisabeth Hersby.

ALS-patienter er imidlertid ikke de eneste dødeligt syge patienter, hvis sygdomsforløb er forudsigeligt, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse, der efterlyser en debat, der kan afklare, hvilke sygdomme der berettiger til assistance i døden.

– Særreglerne for ALS-patienterne åbner for en diskussion af, om også nogle kræftpatienter skal have samme mulighed. Vi ved, at nogle af vores patienter allerede i dag får hjælp til at dø. Det optræder bare ikke i journalen, fordi det er på kant eller i direkte modstrid med loven, siger psykolog i Kræftens Bekæmpelse, Kai Evan Pedersen.

Alle patienter i Danmark har i princippet ret til at fravælge behandling, og det er lægens opgave at respektere og følge den enkelte patients ønske. Selvbestemmelsen har dog den klare begrænsning, at behandlingen ikke må indstilles i det øjeblik, det betyder, at personen vil dø umiddelbart herefter. Et sådant indgreb vil i så fald kunne få strafferetslige konsekvenser – medmindre patienten altså lider af ALS.