Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Julemandens største ønske til din ven.
Julemandens største ønske
Læs også
Etisk set
HER I DECEMBER tændte jeg radioen og kom uforvarende til at høre et program, hvor en professionel julemand fortalte om sig selv og om, hvad han laver. Den pågældende julemand blev spurgt om sine forskellige færdigheder og gøremål. Det handlede først og fremmest om noget så enkelt som at kunne optræde i julemandskostume og sige det berømte julemandsbrøl ”Ho, ho, hooo”.
Det var også vigtigt at modtage ønskesedler og tale med børnene og høre om deres julegaveønsker, hvoraf nogle var så fromme som for eksempel, at far måtte holde op med at ryge. Julemanden lod sig leje ud og optrådte i forretninger, til juletræsfester i foreninger og sidst, men ikke mindst, kom han i sin forklædning som julemand og delte gaver ud i de små hjem juleaften. Prisen var cirka 1000 kroner og noget mere, hvis han skulle have sin nissekone eller nissebørn med. Det lød alt sammen rart og hyggeligt, og så blev man som lytter så meget klogere.
Men til sidst kom der uventet noget interessant, som fik en til virkelig at spidse ører, for, sagde julemanden, det, han allerhelst ville, var at fortælle børnene om, hvorfor vi holder jul. Så hvor han kunne komme af sted med det, fortalte han børnene juleevangeliet om det lille Jesusbarn, der blev født julenat. Se, det var en rigtig julemand!
DERMED FIK ALT DET med nisser og hedenskab, der har været oppe i medierne, sin egen modhistorie. For når selve julemanden, der jo er et konglomerat af den kristne helgen Sankt Nicolaus og nissernes faderlige overhoved, når selv han bekender sig til det almindelige præstedømme, hvor enhver døbt ifølge Luther er kaldet til at forkynde evangeliet, så er det hele i grunden ikke så galt!
Annonce
Sådan kan troen tage overtroen i hånden i en fælles forundring over livets storhed og mangfoldighed. Og den angst, der ligger gemt i overtroens mørke, kan finde lindring og trøst i fortællingen om Guds lys, der kom til verden.
Det var også vigtigt at modtage ønskesedler og tale med børnene og høre om deres julegaveønsker, hvoraf nogle var så fromme som for eksempel, at far måtte holde op med at ryge. Julemanden lod sig leje ud og optrådte i forretninger, til juletræsfester i foreninger og sidst, men ikke mindst, kom han i sin forklædning som julemand og delte gaver ud i de små hjem juleaften. Prisen var cirka 1000 kroner og noget mere, hvis han skulle have sin nissekone eller nissebørn med. Det lød alt sammen rart og hyggeligt, og så blev man som lytter så meget klogere.
Men til sidst kom der uventet noget interessant, som fik en til virkelig at spidse ører, for, sagde julemanden, det, han allerhelst ville, var at fortælle børnene om, hvorfor vi holder jul. Så hvor han kunne komme af sted med det, fortalte han børnene juleevangeliet om det lille Jesusbarn, der blev født julenat. Se, det var en rigtig julemand!
DERMED FIK ALT DET med nisser og hedenskab, der har været oppe i medierne, sin egen modhistorie. For når selve julemanden, der jo er et konglomerat af den kristne helgen Sankt Nicolaus og nissernes faderlige overhoved, når selv han bekender sig til det almindelige præstedømme, hvor enhver døbt ifølge Luther er kaldet til at forkynde evangeliet, så er det hele i grunden ikke så galt!
Midt i vores iver for at gøre op med den meget menneskelige side af julen, med frådseriet og overtroen, er der noget befriende ved, at det for nogle, ja, for måske de fleste, faktisk lykkes ganske godt at holde fast i julens egentlige budskab: at glæden lod sig føde midt i den menneskelige virkelighed af armod, det være sig i materiel eller åndelig forstand, midt i overfloden og overtroen.
Det betyder, at vores iver for at gøre op med dansen om gulvkalven og al anden overtro ikke skal gøre os til sure dæmonuddrivere, for hvis vi glemmer det egentlige, så har også vi ladet dæmonerne vinde. I stedet må hver enkelt af os gøre sit for ikke at lade sig fange ind af glemselen, men huske på det egentlige budskab om den glæde, der overgår alt.
Det er nemlig grundlæggende ikke os selv, der skal skabe glæden med maden, med gaverne, med julepynten. Men vi kan blive medskabere på glæden ved at glæde hinanden og ved at fortælle om og minde hinanden om glæden. Hjælpe den til at blive levende i vore hjerter og lade alt andet, vi gør til jul, være en henvisning og en fejring af glæden, der blev skænket os som en evig skat julenat, da Gud tændte sit lys i mørkets skød.
Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, sygehuspræst Anne Mette Berg, sognepræst Marianne Christiansen samt medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
