Det er fuldstændig rigtigt som påstået, at det er en begrænsning af folks tro at forbyde omskæring. Sådan er der så mange tiltag, der begrænser folks udfoldelser, og formålet er da også netop i tilfældet omskærelse at begrænse folk og beskytte barnet. Barn er man indtil man er 15 år, og dermed under lovens beskyttelse. Nu er vi langt om længe kommet til det punkt, der hedder beskyttelse af barnet mod religiøse overgreb. Det vil lyde som et overgreb i nogles ører, det er klart, men det drejer sig jo om, hvor man har sin sympati, og hvem man vil beskytte. Religionen beskytter sig selv, men det gør barnet ikke. Barnet har behov for omsorg og kærlighed, ikke for religion.
Medierne burde vise operationerne direkte, ligesom vi har set med pigeomskærelse i Ægypten. Aviserne burde lave tegninger af, hvad der sker med de små drenges tissemænd, så alle forstår, hvad det er. Principielt er det jo en forbrydelse at lave et irreversibelt indgreb på et barn uden grund så at sige, og hvordan en læge kan omgå sit lægeløfte om ikke at bibringe lidelse, kan kun vække til eftertanke.

Det store problem med religion er, at religionerne får lov til at udføre deres irrationelle ritualer uden at skulle stå til ansvar og forklare dem. Og omskæring går endda udover uskyldige børn.

Er det også okay at slå sit barn hvis ens religion befaler det? Man kunne endda gå et skridt videre og spørge: Er det okay at slå andre mennesker ihjel i Guds navn?

Det skulle Peter Østergaard Jacobsen måske overveje én gang til.

For 50 år siden var det forbudt af bade nøgen på en strand i Danmark.

I dag er det lovligt.

For 50 år siden var det lovligt at slå sine børn med træbøjle og spanskrør.

I dag er det forbudt.

Vi ser, at vort samfund ændre sig år for år og det sker tilsyneladende i en retning der gør det menneskelige lovligt og det umenneskelige ulovligt.

For mig er det ikke menneskeværdigt at påføre et spædbarn en legemesbeskadigelse og dermed en smerte, blot for at skulle overholde en religions forskrifter.

Så er udryddelse af jøder og andre folkeslag i nazityskland vel ej heller umenneskeligt, for det blev også gjort ud fra nogle forskrifter, hvori en bestemt person havde pålagt sine undersåtter at udføre disse udryddelser af mennesker.

At nogle religiøse forskrifter går 3.000 til 4.000 år tilbage og hvor begrundelsen for handlingen forsvinder i årtusindernes forglemmelser, gør ikke handlingen menneskelig, selv om den faktisk er umenneskelig og uværdig.

Kan vi udvikle vort menneskesamfund i en retning der gør vore handlinger, over for hinanden og over for vore børn, mere menneskelige og værdige, kan det vel ikke være at foragte, selv om visse religiøse grupper anser det som en hetz mod deres religiøse handlinger.

Når et menneskesamfund gennem sin lovgivning fratager en mindre gruppe af mennesker nogle handlinger, gruppen ellers anså som handlinger den havde egne given rettigheder til at udøve, vil gruppen reagere med en modstand imod samfundets flertalsønsker.

Denne modstand vil vare en hel del år efter der bliver indført forbud imod gruppens handlinger og om muligt vil dele af gruppen udøve handlingen i det skjulte. Om gruppens handling vil dø ud med tiden, er om til gruppens menneskelige fornuft.

Heroverfor er der nogle der vil modargumentere med, at vort menneskesamfund har legaliseret abort og som er et langt mere alvorligt indgreb i menneskers liv og eksistens.

Jeg selv synes ej heller om abort, men ser aborten som et overgangsfænomen, indtil vort menneskesamfund har indstillet sig på at vejlede unge mennesker i omgang med den seksuelle lyst. Fra at være et nydelsesmiddel til at være et middel til at give livet videre til vore efterkommere og dermed påtage sig det ansvar der ligge i det uundgåelige af en seksuel nydelse, med mindre man bruge præventive midler.

At mennesker undskylder sig med at de udøver handlinger efter ordre, om så de er religiøse eller på anden vis ordre der er givet, så er handlinger der på den ene eller anden måde legemesbeskadiger et menneske, handlinger der skulle fordømmes og dermed forbydes.

Tillægges en religion dens umenneskelige handling en eksistensberettigelse, fordi religionen da vil gå til grunde, da er religionen ikke værdig til at eksistere.

Når et samfund tillægger umenneskelige handling en eksistensberettigelse, er samfundet ikke værdigt til at eksistere og skulle derfor forsøges opløst.

Med hjertelig hilsen
Lars Kristensen

Det skal naturligvis være lovligt for jøder - alt andet ville være jødeforfølgelse.

For muslimer skal det lige så naturligvis være forbudt.

Hvis jeg skal tolke diverse udtalelser gennem tiderne fra Dansk Folkeparti, kan jeg ikke se andre løsninger.

Og det er dette parti den nuværende regering afhænger af.

At sammenligne dåben med omskærelse er ude af proportion - og er et klart udtryk for, at man vægter sine principper højere end hensynet til mennesker. At f.eks. Bent Lexner i sin argumentation for omskærelse hele tiden trigger den konstant underliggende insinuation om, at et forbud reelt dækker over en lyst til jødeforfølgelse er decideret usympatisk.

Det forhold, at jøder på et tidspunkt i historien har været udsat for nogle forfærdelige forfølgelser, berettiger ikke folk som Lexner til at at spille på dette i også denne diskussionssammenhæng.

Og det sammenhold, der åbenbart er mellem forskellige religiøse trosretninger, når vi andre blot kræver, at de forkaster noget så tåbelig som f.eks. omskærelse, er let gennemskueligt og er i mine øjne et udtryk for dårskab.

Når sognepræsten Peter Østergaard Jacobsen spørger, om det nu er "forbudt at efterleve sin tro", så er svaret naturligvis, at hvis den gældende lovgivning beskriver omskærelse som et realiseret gerningsindhold; ja, så er dette element naturligvis forbudt.

Hvor enkelt kan det være, sognepræst.

Her i landet er man gået fra en rigtig dåb, hvor hele legemet er helt nedsænket, til en synbolsk dåb, hvor man kun stænkes med et par dråber. Tilsvarende er nogle jødiske grupper gået over til en symbolsk omskæring, hvor man får et lille prik i stedet for en egentlig omskæring.
Når der kan laves sådan nogle pragmatiske kompromis-løsninger, er der jo ikke nogen grund til at blive helt hysterisk og finde den allertungeste retorik frem.

Jeg mener at den kristne dåb er en handling som barnet sagtens vil kunne forveksle med den daglige omsorg og almindelige pleje der fra nybagte forældre sædvanligvis tilstrømmer deres barn. En varm pande...lidt vand til køling.

Nuvel. Men jeg ser altså endnu ikke, at hverken jøder eller muslimer på nogen måde, eller med nogen ret kan opretholde en revselse overfor eget barn, gående ud på at skære i barnets kønsdele, fordi barnet endnu ikke har tilkendegivet om det ønsker at være jøde eller muslim.

Jo, det er de facto forbudt at revse eget barn med skadevoldende handlinger, for at påtvinge barnet en (religiøs)overbevisning/adfærd som det selvsagt endnu ikke har, eller måske nogensinde ønsker at tilslutte sig. Det var derfor man startede med at afskaffe lærerenes prygleret i skolen. Det var derfor man afskaffede forældrenes prygle- og revselsret senere: Fordi forældrene fra og med 12. uge efter barnets undfangelse, principielt kun har pligter, mens forældreretten forsvinder sammen med udløbet af abort-fristen. Herunder naturligvis retten til at tæve, torturere revse eller på anden måde at lemlæste egne børn.

At have Immaner eller teologer til at tyde skrifterne, retfærdiggør ikke den kendsgerning, at ingen forstår hvad der bliver fortalt !

AV FOR DEN DA JEG ER JØDE!

Mikkel skrev:

Det bør være forbudt " at efterleve sin tro", når denne efterleven skader andre, i dette tilfælde umyndige børn.
Hvis Mikkel og andre prøver at google på " omskæring skader" vil de se hvad jeg mener.
Mvh
Søren Jessen