"Men det argument holder ikke i et moderne samfund, mener ekspert."

Disse ord synes at love et indhold, som ikke er til stede i artiklen.

Kære Phileas.

Eksperten er blev redigeret ud, men det blev desværre ikke rettet i begyndelsen af artiklen. Vi beklager.

Mvh

Julie Jo Boding
Journalist, Kristeligt Dagblad

Det er her altså rigtigt spændende. Normalt vil biskopperne ikke udtale sig som samlet gruppe, men her ser det ud til, at biskopperne er enige om at advare mod at forbyde omskæring. TAK for det.

Nu glæder jeg mig til også at se biskopperne stå sammen i andre spørgmål. Hvorfor ikke omkring vores eksisterende abortlovgivning?

Bjarne Nederby Jessen
HB-medlem for Kristendemokraterne

De eneste som rettelig kan vurdere konsekvenserne for omskæring af jødiske/muslimske drengebørn er omskårne jødiske/muslimske mænd. At danske sekulære "eksperter" bedrevidende vil forbyde den praksis er bare dårskab!

Som det er blevet påpeget kan kravet om forbud klart ses som et led i den religionsfjendtlighed som præger tiden.

Ang. omskæring og andre religiøse overgreb.
Der er ingen tvivl om, at samfundet i oldtiden var styret af religiøse opfattelser, som bl.a. blev styret af ”syn” eller lignende åbenbaringer, som de ledende havde fået. Således er disse normer gået gennem generationer, og efterhånden er det blevet til kultur – religiøs kultur. Den var ikke bygget på andre opfattelser end dem man kunne fatte – se i verden. Jorden er flad. Der er 7 himle. Osv.

Vi ved bedre nu, og de religiøse skikke må indrette sig efter nutidens opfattelse af verden.

Der er altså ikke nogen grund til, at en dreng eller piges religiøsitet sidder i deres kønsorganer. Der er helt andre end religiøse grunde til, at disse skal beskæres. F. eks. genkendelse og udskilning fra andre - magt.

Der kunne have været andre metoder, som tatovering, huller i ører eller læber, afskårne øren, langt hår eller skæg, underbinding af fødder eller hoved. Nogle metoder er hårde ved menneskene, nogle kan let laves om.

I Danmark må man ikke klippe halen af hunde eller klippe deres øren. Grisene må ikke få halerne beskåret, og man må vis heller ikke tatovere børn. Man må ikke putte killinger i en sæk med en sten, og kaste dem i vandet, og man må ikke vantrive sine husdyr. Sådan er der lovlig beskyttelse af dyr, og man må i øvrigt heller ikke slå børn.

Hvorfor er børn så ikke tilsvarende beskyttet mod andres overgreb?

Da mænd kan få forhudsforsnævring, skal alle mænd så omskæres? Vi kan også få blindtarmsbetændelse, skal vi så straks fjerne blindtarmen, eller hvad med mandlerne?

Omskæring er bare ”en enkelt lille smertefri”? operation, skriver Benedikte Groth d. 19/11. Forbud mod omskæring er efter Martin Ishøys i KD d. 20/11 ”et umådeholdent udtryk for politisk fundamentalisme”. Jesper Langballe mener, ”at det er ”et fuldstændigt harmløst indgreb, som ingen lider under.” Jeg antager han opfatter det på linie med en endefuld! Så mener Niels Frimodt-Møller, at ”tidlig omskæring har mange fordele”.
Endelig skriver Henrik Højlund d. 20/11:” Forbyd religiøse ritualer i det hellige demokratis navn”.

Jeg er helt enig i, at alle de mærkelige overgreb og indgreb, som nogle mennesker kan finde på at foretage i religionens navn skulle fjernes, men på grund af folks egen fornuft.

Religiøsiteten sidder altså ikke i kønsdelene. Lige så lidt skulle det være nødvendigt for nogle piger at få genskabt jomfruhinden, som måske er gået itu ved et naturligt uheld, bare fordi det ligger i en ærgerrig kultur.

Religiøse og kulturelle ritualer kan også føre til det, som Poul Erik Andersen fortæller om i KD d. 19/11, hvor han beskriver en 13-årig piges voldsomme død ved mænds stening af hende.

Når vi kan tage godt vare på dyrene – sikkert også i god overensstemmelse med religionen, måske med undtagelse af schæchtning / halalslagtning, så må det, når religion udarter til sådanne handlinger, som ovenfor beskrevet, være på tide med en religionskritisk vurdering af rigtigheden af disse handlinger.

Der er mange, som bliver bange, så snart man nærmer sig kulturelle områder og især religiøse, så forbud og lovgivning er nok ikke de bedste veje i første omgang.

Men fornuftig ændring af religiøse ritualer, hvor bøn og lovprisning af Gud er det vigtigste - ikke operationer på børn. Det er vel derfor, vi har en Gud!
Søren Hansen

Tænk at nogle biskopper, som for det første har gennemgået en lang uddannelse i næstekærlighedens religion nr. 1. og desuden holder opsyn med om præster videregiver evangeliet rent og purt kan gå ind for, at man har ret til at fratage nyfødte drenge deres forhud?

Tænk endvidere på, at læger, der har aflagt deres lægeløfte om ikke at tilføje unødig smerte, foretager disse indgreb.

De fleste af os kender Milgrams berømte forsøg med at tilføje andre smerte ved at give dem et elektrisk stød ved fejlagtigt svar. Begrundelsen hed: ”Det videnskabelige forsøg kræver, at du går videre”.

I tilfældet omskærelse er det religionen, der kræver, at præster, læger – og forældre, tilføjer barnet smerte. Rent tekstmæssigt er det Gud, der kræver det. Vi er helt derhenne, hvor den anklagede forsvarer sig med: ”Jamen, det var Gud, der sagde, at jeg skulle gøre det”.

Næste gang er det barnedåben, der står for tur, hævder nogle. Nå, og hvad så, spørger jeg? Skal de nyfødte drengebørn måske stadig under kniven bare for at redde barnedåben?