I en kommende debatbog argumenterer jurist og forfatter Bente Dalsbæk for et forbud mod, at forældre omskærer deres drenge. Inspirationen kommer fra diskussionerne med ægtefællen Naser Khader
Hvad vil du fortælle os med bogen?
Formålet er at få os til at tænke over, hvorfor vi prøver at brande eller mærke vores børn med vores kultur eller religion ved at foretage eksempelvis en drengeomskæring. For hvis skyld er det, at vi gør det? Når man laver sådan et indgreb mod drengebørn, er det så ikke et overgreb, når man ikke kan hive nogen entydig lægelig dokumentation ned fra hylden, som siger, at metoden kan anbefales? Det mener jeg, at det er.
Hvorfor mener du det?Sundhedsstyrelsen går jo ikke ud og anbefaler omskæring på linje med et vaccinationsprogram til børn. Hvis den medicinske fagkundskab her i landet gjorde det, så rettede jeg ind efter det. Men det er altså ikke sket, og derfor har vi et rendyrket valg, som handler om, hvad vi synes, at vi vil mærke vores børn med. Helt firkantet så mener jeg ikke, at religion og kultur sidder i tissemanden.
Hvordan har du samlet brændstof til at skrive bogen?Da jeg ventede vores søn, som vi fik for cirka fire år siden, gik det op for mig, at jeg var helt blank på området og ikke vidste, hvad jeg skulle mene. Dengang var jeg tvivlende, men efterhånden som min mand og jeg diskuterede spørgsmålet, har jeg ændret holdning så, at jeg nu siger absolut nej til, at forældre har ret til at omskære deres børn.
Du mener, at man bør indføre et forbud mod omskæring, indtil drengene er fyldt 15 år. Hvorfor?Jeg stoler på, at vores dygtige politikere og jurister kan håndhæve det, hvis vi beslutter, at de skal. Vi har jo allerede set et eksempel på, hvordan de danske myndigheder har håndhævet forbuddet mod omskæring af piger.
Men man lemlæster jo ikke det mandlige kønsorgan under en omskæring. Forældrene markerer blot, hvilken kultur eller trosretning som barnet tilhører. Hvorfor er du modstander af det?Det bør være sådan, at børnene har lov til at træffe valget selv, når det drejer sig om deres krop. Det betyder selvfølgelig, at vi som forældre skal kunne tåle, hvis vores barn vælger en anden kultur eller religion. Gør min søn det, så har jeg forståelse for det og accepterer det.
Hvordan har omgivelserne reageret på det?ikke alle er tilfredse, men faktisk så har vi de seneste år fået at vide fra flere, at de nu heller ikke vil lade deres sønner omskære. Jeg fornemmer, at der er ved at ske et skred, og at flere tænker sig om en ekstra gang, inden de mærker deres barn for livet.
hall@kristeligt-dagblad.dk