Send artiklen Politikere åbner for at forbyde omskæring til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere åbner for at forbyde omskæring

Her ses udstyret til brug ved omskæring. –

- Scanpix.

3 debatindlæg Hold mig opdateret

Både regeringspartierne, Dansk Folkeparti og oppositionen finder omskæring af drenge problematisk. Socialdemokraterne vil have et forbud, og Venstre beder om en redegørelse

Flere politiske partier vil nu have et forbud mod religiøs omskæring af drenge under 15 år, mens andre partier vil have emnets omfang undersøgt og sundhedsministeren på banen.

Det sker, efter at en række kritikere – herunder formændene for Det Etiske Råd og Børnerådet – i går i Kristeligt Dagblad kritiserede den religiøse praksis, hvor otte dage gamle jødiske spædbørn samt muslimske drenge får fjernet forhuden. Kritikerne mener, at omskæring må vente, til barnet er over 15 år og er gammel nok til selv at bestemme over egen krop – og med hensyn til lovgivning bør der ikke være forskel på omskæring af drenge og piger, lyder det. Det er i dag forbudt at omskære piger og kvinder, mens omskæring af drenge er tilladt, så længe der er en læge til stede.

Hidtil har kun Enhedslisten været imod drengeomskæring, men nu vil Socialdemokraterne også have et forbud.

– Jeg har aldrig forstået, hvorfor man skal skære i børn på den måde. Jeg mener ikke, at religion kan legitimere, at man påfører sine børn fysiske skavanker og de smerter, der må være forbundet med det. Vi har diskuteret omskæring af kvinder, men jeg mener også, omskæring af drenge skal forbydes, siger socialordfører Mette Frederiksen (S).

Annonce
Venstres socialordfører, Ellen Trane Nørby, vil bede sundhedsministeren om en redgørelse for de sundhedsfaglige, sociale og retslige konsekvenser af omskæringen.

– Indgrebet er jo tydeligvis invaliderende hos piger og kvinder. Men der har altid været en opfattelse af, at det ikke er tilfældet ved drenge-omskæring. Det skal vi have undersøgt. Det er klart, at man skal kunne bestemme over egen krop. Men samtidig gør religiøse traditioner og sundhedsfaglige aspekter sig også gældende. Det er ikke ukompliceret. Derfor skal vi have ordentlig viden, inden vi drøfter det i folketingsgruppen, siger hun.

Socialordfører Vivi Kier (K) vil rejse debatten i folketingsgruppen og Sundhedsudvalget. Hun er enig i, at børnene skal bestemme over deres egen krop og dermed være 15 år, før en omskæring kan komme på tale.

– Men der, hvor jeg trækker vejret et øjeblik, er i forhold til konsekvenserne. For de er ikke lige så store som ved pigeomskæring. Vi må derfor først have undersøgt, hvorfor det er forbudt hos piger og ikke hos drenge, siger hun.

Også sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) bakker op om kritikken.

– De drengebørn skal være gamle nok til selv at bestemme. Vi har set voksne, der gerne vil have forhuden tilbage, fordi de har fået det gjort som små, og eksempler på at der er gået betændelse i det. Desuden lever vi i nutiden, og her er det ikke rimeligt, at vi udsætter raske børn for religiøs omskæring, siger hun og henviser til, at omskæringen stammer fra en mere end 3000 år gammel jødisk pagt mellem Gud og Abraham.

Men dermed er hun i strid med sit partis linje. For ifølge Jesper Langballe, Dansk Folkepartis ordfører på området, vil Dansk Folkeparti ikke forbyde omskæringen. Alligevel mener han, at det skal overvejes, om indgrebet skal foretages af læger. Herhjemme er det som regel overrabbiner Bent Lexner, der, med en læges tilstedeværelse, omskærer jødiske drenge.

– Det er helt ude i hampen at sammenligne omskæring af piger, som er en barbarisk lemlæstelse, med drengeomskærelse, hvor man fjerner en hudlap. Men det kan godt være, at man skulle overveje, om det skal foregå lægeligt, siger han.

Liberal Alliance støtter et forbud, mens SF først vil have en lægelig vurdering og en redegørelse.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Politikere åbner for at forbyde omskæring

Nille, publiceret d.18/11 22:14 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere åbner for at forbyde omskæring
Det er en almindelig misforståelse at omskæring af piger altid er et mere omfattende indgreb end omskæring af drenge.

Den mildeste form for omskæring af piger er den såkaldte "Sunna-omskæring" som består i en fjernelse af forhuden på clitoris. Den er medicinsk og anatomisk identisk med omskæring af drenge, hvor forhuden på penis fjernes.

Ikke desto mindre er den forbudt, mens omskæring af drenge er tilladt.

Der argumenteres ofte for at omskæring af drenge kan nedsætte deres risiko for at få HIV. Det er videnskabeligt tvivlsomt. Hvis "Sunna-omskæring" af piger kunne vises at nedsætte deres risiko for at få HIV, ville man så tillade det? - næppe.

Det er forbudt at kupere halerne på de fleste hunderacer i Danmark, skal drenge behandles mere lemfældigt end hunde?

Jeg mener nej.
Del Link

Re: Politikere åbner for at forbyde omskæring

PER HOLM KNUDSEN, publiceret d.19/11 08:57 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere åbner for at forbyde omskæring
Jeg kan kun hilse den åbning fra politikerne velkommen. Da jeg tidligere har skrevet dette emne, skal jeg henvise til min hjemmeside http://sexpol.dk/omskaer/omskaer01.htm

Med hensyn til jødiske drenge skal jeg henvise til, at der inden for jødedommen findes et alternativt navngivningsritual uden lemlæstelse af drengene - http://www.circumstitions.com/Jewish-shalom.html. Lemlæstelsen af nyfødte drenge derfor ikke nødvendigt.
Del Link

Re: Politikere åbner for at forbyde omskæring

Nederby Jessen, publiceret d.19/11 15:02 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere åbner for at forbyde omskæring
Det er interessant at se, at politikerne nu åbner op for at forbyde omskæring.

Jamen sig mig en gang, taler og handler de selvsamme politkere efter, hvordan vinden blæser. Nu er debatten om omskæring blusset op igen. Det gør den med jævne mellemrum. Så stikker politikerne "fingeren i jorden" og fornemmer i hvilken retning folkestemningen går - og så tager de minsandten stilling i forhold til folekstemningen.

Det er kun 2 år siden, at man kunne læse, at politikere var åbne for gratis omskæring af drenge. I Politiken den 8. december 2008 stod at læse:


"Politikere åbne over for gratis omskæring af drenge.


I Danmark blev muligheden for omskæring på enkelte af landets sygehuse helt afskaffet i 2003.

Men nu er flere politikere positivt stemt over for at gøre omskæring til et landsdækkende gratis tilbud for små drenge.

Omskæring og HIV.

Omskæring kan ifølge forskere reducere smitterisikoen for HIV blandt heteroseksuelle mænd.Det er endnu uvist om omskæring har samme effekt blandt homoseksuelle mænd. Slimhinden under forhuden indeholder en stor mængde celler, der er særligt sårbare over for hiv-smitte. Når forhuden fjernes, fjernes også disse celler.Forskerne advarer dog om, at omskæring ikke yder 100 procent beskyttelse, og derfor ikke kan erstatte brugen af kondomer.

Det sker i lyset af flere internationale undersøgelser, der viser, at omskæring fører til lavere smittefare for HIV, og derfor har Verdenssundheds- organisationen (WHO) for nylig anbefalet omskæring af mænd og drenge i Afrika.

S og SF: Fornuftigt og naturligt

- Det er rigtig fornuftigt at gøre det gratis, især i lyset af undersøgelserne af hiv-risikoen. Der bør vi gribe til alle redskaber, siger Socialdemokraternes medlem af sundhedsudvalget, Lene Hansen til Nordjyske.

Hun ser gerne, at alle vordende og nybagte forældre i fremtiden bliver gjort bekendt med muligheden for omskæring - også af hygiejniske grunde.

SF kalder det naturligt, at omskæring gøres gratis, men advarer samtidig mod at presse forældre til omskæring for at minimere aids-risikoen.

R og DF er mere forbeholdne
Både De Radikale og Dansk Folkeparti er åbne over for gratis tilbud, hvis der vel og mærke er belæg for undersøgelserne.

- Hvis det er af forebyggende karakter og har en effekt, er vi klar til at kigge nærmere på det. Men jeg vil først se undersøgelserne, for der er jo ikke samme hygiejniske forhold i Danmark som syd for Sahara, siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører Birthe Skaarup.

AIDS-fondet: Det har ingen effekt
Læge og formand for AIDS-Fondet, Peter Skinhøj advarer da også mod at tro, at omskæring vil have nogen effekt på hiv-smitten i Danmark.

- De fleste hiv-smittede i Danmark smittes via rifter, sår og homoseksuelle samlejer, og her er der intet bevis for, at omskæring spiller en rolle, siger han."

Interessant artikel, ikke? Den gang var der måske stemmer at hente ved at gå ind for gratis omskæring og vupti, så er flere politikere parate.

I dag - blot 2 år senere - er der måske stemmer i at gå ind for et forbud mod omskæring - og vupti, så er flere politikere parate.

Hvad er det for nogle politikere vi har? De svinger efter folkestemning i stedet for at have en fast og klar politik, som de går efter.

Sagen om omskæring er bare et enkelt eksempel. Foghs aktulle grønne omvendelse er et andet. Siden 2001 har miljø-, energi og klimapolitikken været nedprioriteret. Men du fornnem Fogh så endelig andre grønne vinde - det har hhan iøvrigt været længe om - og vupti, så får vi en grøn miljøomvendelse og nu skal der sættes kraftigt ind i en ny retning.

Jeg glæder mig over Foghs miljøomvendelse, men den er endnu et eksempel på politikere, der handler mere efter folkestemningen end efter et partiprogram, der er blevet til efter grundige overvejelser og med et bredt hensyn.

Bjarne Nederby Jessen
HB-meldem hos Kristendemokraterne
Del Link

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock