Send artiklen I USA omskæres kulturelt, hos briterne religiøst til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I USA omskæres kulturelt, hos briterne religiøst

1 / 3

I USA omskæres et flertal af drengebørn stadig, men ”omskæringskulturen” er på retur. I Storbritannien er omskæring religiøst betinget og foregår næsten pr. automatik – og helt uden debat
foto: stock.xchng.

Forstør Send Print

I USA omskæres et flertal af drengebørn stadig, men ”omskæringskulturen” er på retur. I Storbritannien er omskæring religiøst betinget og foregår næsten pr. automatik – og helt uden debat

De fleste små drenge, der kommer til verden i USA, bliver omskåret kort efter fødslen. Men mens USA stadig skiller sig ud som det eneste vestlige land, hvor et flertal af drengebørn omskæres, så er den primært traditionsbetingede ”omskæringskultur” på retur, og flere forældre lader i dag deres drenge beholde forhuden.

Mens cirka 90 procent af amerikanske drengebørn født i 1960’erne blev omskåret, så har tallet været faldende siden 1970’erne, og i dag gælder det for cirka 57 procent af alle nyfødte drenge. Det viser tal fra undersøgelsen National Health and Social Life Survey.

Ifølge eksperter kan forklaringen primært findes i den ændrede befolkningssammensætning. De seneste tiår har USA oplevet bølger af indvandring fra latinamerikanske og asiatiske lande, hvor omskæring ikke er sædvane.

I USA, hvor jøder og muslimer blot udgør små mindretal, er omskæring primært kulturelt betinget og forbundet med renlighed og sundhed. Mens nogle religiøse figurer og læger tidligere var af den fejlagtige opfattelse, at omskæring kunne forebygge visse sygdomme og onani i puberteten, så anbefaler mange amerikanske læger i dag indgrebet, fordi det ifølge nogle forskningsresultater kan mindske risikoen for hiv, urinrørsinfektioner og kræft i kønsorganerne.

Annonce
Modstandere af omskæring argumenterer imidlertid med, at fordelene ved omskæring er stærkt tvivlsomme, og børnelægeorganisationen American Academy of Pediatrics ophørte i 1999 med at anbefale rutinemæssig omskæring af drengebørn.

Mens omskæring stadig er det mest almindelige kirurgiske indgreb i USA, er det i Storbritannien religiøst begrundet. Det sker næsten systematisk af nyfødte jødiske og muslimske drengebørn.

Det er en praksis, der foregår næsten uden debat, men da en lille jødisk dreng i februar 2007 døde efter en omskæring i en synagoge i London, kom der en vis fokus på emnet, selvom der officielt var tale om et uheldigt sammenfald. Sagen bliver sandsynligvis genstand for en retsundersøgelse næste forår, og den falder sammen med, at den internationale organisation ”Jøder mod Omskæring” kører en omfattende kampagne mod, hvad de kalder et barbarisk, primitivt, torturlignende og skamferende indgreb.

På det mere lægefaglige plan opererer organisationen Norm-UK. Organisationen blev stiftet af en læge i 1995 for at hjælpe mænd, der var omskåret og oplevede problemer. Det gjaldt ikke kun religiøs omskæring, men også folk med forhudsproblemer, hvor læger pr. automatik foretog en omskæring.

Direktør David Smith siger, at organisationen får mange henvendelser fra folk, som føler, at deres omskæring har været en traumatisk oplevelse.

– Vi har ikke noget imod omskæring, men det er barnets krop. Det er ikke forældrenes. Så det barn, der ejer penis, skal selv vælge. Derfor ønsker vi, at folk skal være gamle nok til selv at træffe det valg, forklarer direktør David Smith til Kristeligt Dagblad.

Et krav, organisationen fremsatte først på efteråret på en konference om omskæring.

David Smith understreger, at Norm-UK ikke vil have et forbud.

– Hvis der et forbud, så vil folk få det foretaget i det skjulte. Vi tror på uddannelse, og på at forandringer skal komme indefra i de religiøse samfund, argumenterer han.

Omskæring af drengebørn er ganske lovligt i det britiske samfund. I princippet er der brugerbetaling. Men i praksis sker det gratis i områder med særligt en høj muslimsk befolkning. Det skal netop sikre, at proceduren sker på en lægeligt forsvarlig måde.

David Smith understreger, at organisationen kun giver medicinsk rådgivning. Men man har en række kontakter i det jødiske samfund, som han kan henvise til. Derimod er han ikke bekendt med organiseret modstand mod omskæring blandt de britiske muslimer.

På verdensplan er cirka en ud af tre drenge og mænd omskåret.

nyholm@kristeligt-dagblad.dk

norum@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Etik.dk

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

I USA omskæres kulturelt, hos briterne religiøst

hjertegrisen, publiceret d.18/11 09:03 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: I USA omskæres kulturelt, hos briterne religiøst
Det står enhver frit for, om man vil være kristen; men kalder man sig for kristen, må Bibelen være ens grundlag for troen, som Guds inspirerede Ord. Gud velsignede Abraham, og lovede ham, at i hans slægt skulle alle verdens folk blive velsignet,og at hans efterkommere skulle blive talrige som jordens støv og stjernerne på himmelen. Til gengæld skulle hans udvalgte folk, jøderne lade sig omskær på ottende dagen. Det var pagten mellem Gud og Abraham. 1 Mosebog kapitel 17.
Link
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Sognepræst

    Sct. Peders Pastorat i Århus Stift

    Oprettet den: 08-04-2014

  2. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  3. Skoleleder til Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Oprettet den: 07-04-2014

  4. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

  5. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

  6. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​