Send artiklen Flere kræver omskæring af drengebørn forbudt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere kræver omskæring af drengebørn forbudt

Omskæringen af drenge er en jødisk og muslimsk skik introduceret af Abraham. -

- Stock.xchng

14 debatindlæg Hold mig opdateret

Formanden for Det Etiske Råd, Børnerådet og en række fagfolk mener, omskæring af drenge under 15 år skal forbydes. Men hverken jøder eller muslimer vil sløjfe ritualet

Det er dybt kritisabelt og etisk uforsvarligt at foretage religiøse omskæringer på små drengebørn, som det er tilfældet indenfor jødedommen og islam. Det mener blandt andre Børnerådet og Det Etiske Råds formand, der er forundret over, at der er en lov for pigeomskæring og ikke for drengeomskæring.

Herhjemme er det overrabbiner Bent Lexner fra Det Mosaiske Troessamfund, der fører kniven ved de jødiske drenge, og han har omskåret mere end 1000 drenge i en periode på godt 30 år. De bliver efter religiøse regler omskåret, når de er otte dage gamle. Men det bør ikke være lovligt, mener Børnerådets formand, Charlotte Guldberg.

- Det er dybt problematisk. Vi er fra samfundets side ikke i tvivl om, at omskæringer af piger er uacceptabelt, men ved drengene accepterer vi det og har tolereret det i mange år, fordi omskæringen knytter an til en religion. Det er kønsdiskrimenerende, at man allerede fra fødslen skelner mellem piger og drenge, siger Charlotte Guldberg, der mener, omskæring bør forbydes på drenge under 15 år.

Det Etiske Råd har ikke en samlet holdning til omskæring, men formand Peder Agger er ikke på forhånd afvisende overfor at lovgive på området.

Annonce
- Det er et etisk problem. Jeg vil foretrække, at man ventede, til barnet er 15 år og dermed respekterede barnets selvbestemmelse, så drengen selv ved, hvad der foregår. Man bør, efter min mening, ikke foretage fysiske indgreb med blivende ar eller følger, før barnet er 15 år. Og man bør overveje, om det kunne ritualiseres på en anden måde. Vi er eksempelvis i Danmark også holdt op med at stikke hele barnet ned under vandet, når det skal døbes, siger han.

I USA er der en stigende tendens til, at omskæringen foretages symbolsk ved blot at prikke med en nål i forhuden, så der flyder en dråbe blod derfra. Men i Danmark fjernes hele forhuden på muslimske små drenge og jødiske otte dage gamle spædbørn i tråd med en mere end 3000 år gammel pagt mellem Gud og Abraham.

Men religioner kan ikke bare trække frinummer og krænke barnets kropslige integritet, mener Kirsten Ketscher, professor i socialret ved Københavns Universitet. Hun peger også på , at det må vente, til børnene er gamle nok til selv at kunne tage stilling.

Overrabbiner Bent Lexner, der har modtaget en speciel uddannelse i indgrebet, afviser dog både et forbud og indførelse af symbolsk omskæring.

- Jøder har i mange år kæmpet for at bevare den tradition, for det er et jødisk identitetstegn. Selv hos jødiske familier, der ikke lever efter den jødiske praksis, vil der være ganske få, som ikke får deres drengebørn omskåret. Hvis man vil være en del af det jødiske folk, opfylder man netop den regel. At fjerne omskæringen vil svare til at fjerne dåben fra kristendommen, siger han.

Muslimske drenge bliver oftest omskåret på privatklinikker og er tit ældre end jøderne. Imam Abdul Wahid Pedersen peger på, at forældrene også bestemmer over børn i mange andre sammenhænge.

– De bestemmer også, hvilket tøj børnene skal gå i, så de ikke bliver mobbet. Og hvis børn selv skal kunne bestemme, hvorfor skal de så ikke også frit kunne vælge, om de vil døbes eller ej, spørger han.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Flere kræver omskæring af drengebørn forbudt

Nikolaj, publiceret d.17/11 02:03 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere kræver omskæring af drengebørn forbudt
Det er en relevant diskussion, som fortjener en mere seriøs behandling end at der bliver råbt 'kønsdiskriminering'. Omskærelse af piger og drenge er to vidt forskellige ting; det er jo heller ikke kønsdiskriminering at drenge ikke kan blive vaccineret mod HPV-virus...
Del Link

Re: Flere kræver omskæring af drengebørn forbudt

Karlo Brondbjerg, publiceret d.17/11 08:28 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere kræver omskæring af drengebørn forbudt
Jeg har en dansk ven der af helbredsmæssige årsager i opvæksten var nød til at få fjernet forhuden. Han tænker aldrig over det som værende ”et problem”. Det hænder en sjælden gang at han mærker at det ”kradser” i bukserne; det er alt.
Jeg synes at diskussionen er velbegrundet, men det er vigtig at holde proportionerne på plads.
Karlo Brondbjerg
Del Link

Re: Flere kræver omskæring af drengebørn forbudt

ke nielsen, publiceret d.17/11 09:59 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere kræver omskæring af drengebørn forbudt
Min fulde støtte til omskæringen af drengebørn og dermed fortsættelsen af en 3.200 år gammel tradition hos jøderne. Vi kan ikke indrette hele verden efter videnskabens indesnævrede menneskesyn, der vil gøre vores krop til noget rationelt, den er faktisk meget mere! Og apropo det etiske, så mindes jeg at have læst, at rent sundhedsmæssigt har jøderne / muslimerne faktisk færre sygdomme pga. omskæringen end vi andre. Det kan Kristelig Dagblad måske undersøge nærmere? Sammenligningen med pigernes omskæring mener jeg ikke holder, for pigernes omskæring er en menneskabt tradition, mens drengenes omskæring er indført af Gud som et hjørnesten i den jødiske identitet.
Del Link

Re: Flere kræver omskæring af drengebørn forbudt

kimsejr, publiceret d.17/11 10:14 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere kræver omskæring af drengebørn forbudt
Hvis man af helbredsmæssige årsager får fjernet forhuden så er der jo netop en medicinsk begrundelse herfor, der netop kan retfærdiggøre, at indgrebet/overgrebet foretages..


Venligst

Kim Sejr

Formand for Foreningen Mod Drengeomskæring
Del Link

Re: Flere kræver omskæring af drengebørn forbudt

kimsejr, publiceret d.17/11 10:18 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere kræver omskæring af drengebørn forbudt
Fordi noget er en 3.200 år gammel tradition betyder jo ikke, at det skal have gyldighed i al evighed. De oprindelige jødiske love er jo med tiden blevet markant tilpasset det moderne samfund for ikke at konflikte med straffelovgivning og almindelige menneskerettigheder bl.a. opfattelsen af æresdrab.

Hensynet til religiøse ritualer skal efter min mening ikke veje tubger en hensynet til individuelle menneskerettigheder og barnets tarv..


Venligst

Kim Sejr

Formand for Foreningen mod Drengeomskæring
Del Link

Re: Flere kræver omskæring af drengebørn forbudt

kimsejr, publiceret d.17/11 10:23 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere kræver omskæring af drengebørn forbudt
Et forbud mod at der foretages omskæring af et menneskes kønsorganer bør efter min mening omfatte både mænd og kvinder. Idag tillader vi således, at drengebørn med tvang får fjernes en del af deres krop - mens vi på den anden side har en lovgivning, der forbyder skamfering af børns kroppe i form af tatoveringer. Det hænger ikke sammen - voksne skal ikke have lov af bortfjerne/beskadige del af en drengs legeme - det må drengen selv tage stillibg til, når han er gammel nok..


venligst


Kim Sejr

Formand for Foreningen mod Drengeomskæring
Del Link

Re: Flere kræver omskæring af drengebørn forbudt

Balle, publiceret d.17/11 13:27 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere kræver omskæring af drengebørn forbudt
"Min fulde støtte til omskæringen af drengebørn og dermed fortsættelsen af en 3.200 år gammel tradition hos jøderne. Vi kan ikke indrette hele verden efter videnskabens indesnævrede menneskesyn, der vil gøre vores krop til noget rationelt, den er faktisk meget mere!" Det skrev en af de tidligere debattører.

Går vedkommende også ind for stening af utro kvinder, drab på troldkvinder, mord på ulydige teenagere og at kvinder skal tie stille i kirkerne? Det står klart og tydeligt i de hellige skrifter.

Han tager helt fejl. Religion er qua sin insiteren på at levere absolut sandhed faktisk det mest indsnævrende. (Eller skulle man måske sige forsnævrende jf. debatten). Videnskaben åbner for opdagelse og udforskning. Og videnskaben har siden oplysningstiden hjulpet os af med mangfoldige dogmatiske tosserier fra religionen.
Del Link

Re: Flere kræver omskæring af drengebørn forbudt

Lise, publiceret d.17/11 16:01 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere kræver omskæring af drengebørn forbudt
Jeg er forbavset over folks modvilje mod omskæring af drengebørn. Drengene har ingen men af indgrebet, ja faktisk er det sundhedsmæssigt meget bedre. Drengene har færre infektioner og er ikke generet som pigerne jo er. Gud bad Abraham om at omskære drengene, ikke pigerne !! Da jeg var i Afrika så jeg mange drenge babyer blive omskårne. Afrikanerne havde set, at de drenge, der var blevet omskårne, var sundere end de andre. At omskærelsen foregår den ottende dag, er bevist videnskabeligt at være den bedste dag, for den ottende dag er barnet kommet sig over fødslen og har det største antal røde blodlegmer. Det hjælper barnet til at komme hurtigere over indgrebet. Det er helt anderledes med ældre drenge og mænd. I Josva-bogen læser vi at Israelitterne blev i lejren indtil de var raske. (Josva 5 : 2-8.)
Læs 1. Mosebog kapitel 17, fra vers 9-14. Det var tegnet på Guds alliance med hans folk.
Måske kunne vi spørge omskårne drenge om deres mening ? Jeg har på fornemmelsen, at det ikke er dem, der klager.
Del Link

Re: Flere kræver omskæring af drengebørn forbudt

Nederby Jessen, publiceret d.17/11 17:56 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere kræver omskæring af drengebørn forbudt
Debatten om omskæring dukker op med jævne mellemrum - og det er da helt fint med debatten.

Når det handler om omskæring er det vigtigt at skelne mellem omskæring af piger og drenge.

Omskæring af piger er forbudt i Danmark af gode grunde. Omskæring af piger handler jo om lemlæstelse og det er ødelæggende for pigerne/kvinderne resten af livet. Det må man naturligvis være imod.

Omskæring af drenge handler om at fjerne en lille flig af forhuden. Der er ingen medicinsk grund til det, men på den anden side, er det ikke noget der skader senere hen i livet.

Jeg vil derfor til enhver tid støtte såvel jøder som muslimer i, at omskæring af drenge fortsat skal være tilladt i Danmark.

Jeg er meget sjældent enig med Jesper Langballe, ja jeg kan ikke huske om jeg nogen sinde har været det. Men på dette punkt er jeg helt enig med ham i hans modstand mod at ændre loven om omskæring af drenge.

Bjarne Nederby Jessen
HB-medlem for Kristendemokraterne
Del Link

Re: Flere kræver omskæring af drengebørn forbudt

Sikka, publiceret d.18/11 00:51 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere kræver omskæring af drengebørn forbudt
Der hersker desværre en del uvidenhed, om de konsekvenser omskæring af drenge egentlig har. Derfor har der vel også længe været en vis ligegyldighed lagt for dagen i forhold til emnet. Man har troet, det var et nærmest harmløst indgreb - i modsætning til omskæring af piger, som har fået folk mere op af stolene! Derudover har der været en vis berøringsangst overfor emnet af religiøse hensyn.
"Esil" mener, at drengebørn ikke har men af indgrebet, bare det var så vel! Men dette er desværre ikke sandheden.
Omskårne drenge har i gennemsnit mistet 30-40% af følelsen, nogle mere, andre lidt mindre.Forhuden er et organ med mange følenerver, som skæres over ved omskæring. Glans blottes derpå altid, beskyttes altså ikke mere mod ydre påvirkninger. Som følge deraf keratiniserer ydersiden af glans ,slimhinden erstattes altså af almindelig, mere tør hud, som er mindre følsom.Oftest bortskæres den følsomme "streng" ved omskæringen.Forhuden sørger normalt for, at der er hud nok til at dække kønsorganets forøgelse i størrelse ved erektion. Nogle mænd har efter omskæring ikke nok hud til at dække forøgelsen, hvilket kan indebære smerter i forbindelse med erektion. Huden fra pungen kan også blive trukket op ad penisskaftet med behåring af penisskaftet til følge, og penisvinklen kan trækkes skæv tillige. En del omskårne mænd har også grimme ar som følge af omskæringen.Jeg har bestemt den opfattelse, at der burde informeres meget mere om drengeomskærings skadelige følger, og det burde bestemt forbydes ved lov at omskære børn under myndighedsalderen, som er 18 år, med mindre der er en medicinsk indikation.(Forhudsforsnævring f.eks., som i øvrigt i milde tilfælde kan behandles med binyrebarkhormoncreme i stedet)Følgen af dette ville nok også blive, at disse ødelæggende indgreb ophørte. Når en ung mand har oplevet at være velfungerende som indtakt uomskåren, og derpå oplevet omskæringens virkninger, vil han forhåbentlig være klog og kærlig nok til ikke at udsætte sine sønner for den slags indgreb.
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock