Send artiklen Når det er nødvendigt at slå ihjel til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når det er nødvendigt at slå ihjel

Sognepræst Flemming Pless og premierløjtnant Franz Bidstrup Stærk er enige om, at de danske soldater i Afghanistan fortjener opbakning og respekt.–

- Leif Tuxen.

15 debatindlæg Hold mig opdateret

Mellem en udsendelse i Irak og en i Afghanistan mødte den unge soldat den garvede præst. De to talte om krig og det at slå ihjel. Om tvivlen og kammeratskabet – og hvad det er, der driver en til at sætte livet på spil

Hovedpersonen i denne artikel medvirker ikke. Den 21-årige Jakob Bruun Larsen, i militærsprog JB, befinder sig netop nu i Afghanistans Helmand-provis og kan derfor af gode grunde ikke interviewes – sådan ansigt til ansigt. I stedet er hans kammerat og delingsfører, premierløjtnant Franz Bidstrup Stærk mødt op, og det samme er sognepræst Flemming Pless.

Det handler nemlig om den samtalebog, Flemming Pless og Jakob Bruun Larsen netop har udgivet. Fra maj i år til august, hvor Jakob Bruun Larsen rejste til Afghanistan, mødtes den unge nordjyske soldat og den københavnske sognepræst til en række samtaler om det at tage i krig, om at slå ihjel og om sorgen ved at miste en af sine kammerater i kamp.

Bare 19 år gammel tog Jakob Bruun Larsen til Irak med Jyske Dragonregiment. I bogen spørger sognepræsten igen og igen den unge mand, hvad det var, der fik ham til at forlade trygge Danmark for at tage til et af verdens farligste steder – Irak.

– Jeg blev meget overrasket, da det i løbet af samtalerne gik op for mig, at han ikke tog af sted for at kæmpe for en højere sag eller nogle idealer. Nej, han var villig til at sætte livet på spil for eventyrets skyld alene. For at opleve adrenalinsuset og det tætte kammeratskab. Der behøvede ikke at være en mening med det. Det havde jeg troet, men jeg har accepteret, at det er sådan, det er for Jakob og sikkert også mange andre unge, der tager af sted, siger Flemming Pless.

Annonce
I bogen hører vi om Jakobs halve år i Irak, hvor det absolutte dramatiske højdepunkt indtræffer den 14. maj 2007. Den dag falder de danske soldater i baghold. Inden dagen er omme, har én mistet livet, og fem er såret. Danskerne anslår, at irakerne mister omkring 20 mand –en af dem bliver skudt af Jakob Bruun Larsen, der med 16 skud dræber en iraker. Han ser en irakiske mand i hvid kjortel med noget mørkt i hånden. Om det er en spade eller et gevær, ved Jakob Bruun Larsen ikke, og han tager ingen chancer.

Bagefter har han ikke haft de store skrupler over at have taget en anden mands liv, for som han siger i bogen: ”Det var ham eller mig.”

På Flemming Pless’ spørgsmål om, hvorvidt det måske kunne være en civil og ubevæbnet iraker, er Jakob heller ikke i tvivl. Var det ikke en terrorist, han skød, må det have været en meget dum civilist, der var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

– Når han svarer sådan, synes jeg, det er drengen, vi hører, der har iført sig en mental skudsikker vest, siger Flemming Pless.

Bogen igennem forfægter Pless det kristne budskab om, at man ikke må slå ihjel, men erkender også, at det i en krig må gradbøjes. Når Folketinget har valgt at sende soldater i krig, koster det også liv – og skyder de danske soldater ikke, bliver de selv skudt.

– Det er godt nok en stor bøjning af det femte bud, men sådan må det være, siger Flemming Pless.

Franz Bidstrup Stærk, der selv var med på missionen i Irak og desuden har været i både Kosovo og Afghanistan, siger, at Jakobs måde at håndtere det at slå ihjel på er fornuftig.

– Når Jakob siger, at hvis ikke han havde skudt, var han selv blevet skudt, er det jo en fin måde at tackle det på, og han er jo ret overbevist om, at han gjorde det rette. Men går han ikke videre med det og tænker det hele lidt mere igennem, kan der godt komme et efterspil en dag, hvor en hovedrengøring trænger sig på, siger den 33-årige Franz Bidstrup Stærk.

Dagen, hvor Jakob Bruun Larsen mister en kammerat og selv slår ihjel, ændrer resten af hans ophold i Irak. Derfra bliver han det, han selv betegner som meget racistisk, når det gælder irakere, og fra da af bliver han mere hårdhændet, når han laver husundersøgelser og gider ikke længere spille bold med de irakiske børn. Han udvikler det, han selv betegner som had til irakerne.

– De fleste tager af sted med gode intentioner, men det er svært dernede. Vi forsøger at skabe nogle relationer til irakerne, og den eneste tak er en vejsidebombe, eller at vi får en raket i hovedet. Jeg kan godt skelne og forholde mig til, at vi skal hjælpe, selvom der er nogle terrorister iblandt dem, men når man er 19 år, kan det være svært, siger Franz Bidstrup Stærk.

Om den unge alder, nogle udsendte soldater har, siger Flemming Pless:

– Når man tænker på, at de skal operere i et svært felt mellem humanitær og militær indsats, ville det være ønskeligt, hvis de alle var højt uddannede officerer. På den anden side får man ikke den der erfaring, før man har været ved fronten, og Jakob er jo i virkeligheden en dyb fyr, der tænker over tingene.

I Christianskirken på Christianshavn i København, hvor Flemming Pless har sit virke, bliver der i dag bedt for en ny gruppe mennesker under højmessen.

Det er de udsendte soldater i Afghanistan og deres familier herhjemme. Før bad han for øvrigheden, som er alt fra regeringen over forsvaret til Skov- og Naturstyrelsen, men i dag beder han specifikt for de udsendte soldater.

– Man kan mene, det er tåbeligt, at vi er i krig, og så må vi skifte parlamentarikerne ud ved næste valg. Men de soldater, der er af sted, er sendt ud af Folketinget, og så må vi anerkende deres indsats. Vores opførsel over for de væbnede tropper har ikke været i orden. På den måde har samtalerne med Jakob og hans forældre været en øjenåbner.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk

Kristoffer Zøllner: Du må ikke slå ihjel. 208 sider. 300 kroner. Lindhardt & Ringhof.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Unge mennesker: Bliv hjemme - eller få fede oplevelser på en anden måde.

Frants, publiceret d.31/03 23:17 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Når det er nødvendigt at slå ihjel
De unge mennesker skal slet ikke tage i krig. De skal vælge at blive hjemme og ignorere dét, at danske politikere har givet grønt lys for, at unge mennesker kan gå i krig og dermed skyde andre mennesker.

Men det er svært når man er flasket op med mange timers daglige skyde-spil, dræber-spil og krigs-spil på computeren, volds-, krimi- og krigsfilm på tv'et, samt utallige voldsomme billeder i nyhederne. Så bliver man præget i en forvrænget og forkert retning, som også interviewene viser.

De unge mennesker som vil i krig, bør søge deres fede oplevelser og kammeratskab på andre måder:
Bjergbestigning, verdensomsejling, gå tværs over indlandsisen - eller hvis det absolut skal være noget med krig: Meld jer til Fremmedlegionen eller som lejesoldat eet eller andet sted. Der er nok at tage af.
Blot ikke som soldater i Danmarks navn. Vi vil i hjertet ikke krig.
www.danmarkforfred.dk
Del Link

Sv. Unge mennesker: Bliv hjemme - eller få fede oplevelser på en anden måde.

Nederby Jessen, publiceret d.01/04 08:25 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Når det er nødvendigt at slå ihjel
Frants skrev:

Danmark har et forsvar og ikke noget angreb. Det danske forsvar skal ikke bruges til at gå i krig i lande uden for Danmark. Det var forkert, at vi sendte danske soldater til Irak og Afghanistan og det er forkert, at vi nu har sendt danske fly i kamp i Libyen.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Del Link

Sv. Unge mennesker: Bliv hjemme - eller få fede oplevelser på en anden måde.

Daniel Henoch Pedersen, publiceret d.01/04 09:13 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Når det er nødvendigt at slå ihjel
Nederby Jessen skrev:
Danmark har et forsvar og ikke noget angreb. Det danske forsvar skal ikke bruges til at gå i krig i lande uden for Danmark. Det var forkert, at vi sendte danske soldater til Irak og Afghanistan og det er forkert, at vi nu har sendt danske fly i kamp i Libyen.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby

Kristendemokraterne har stemt for Danmarks deltagelse i Afghanistankrigen og i Libyenkrigen og måske også krigene i Bosnien og Kosovo. Man stemte så imod Irakkrigen. Men man må kunne konkludere, at Kristendemokraterne har den samme (fornuftige) opfattelse som resten af de danske partier, at man kan bruge det danske militær til angreb sammen med andre landes militær, når nogle forudsætninger er i orden. Jeg må derfor konkludere, at du gang på gang udtaler dig på tværs af Kristendemokraternes officielle linje, når det kommer til militære spørgsmål, mens du konsekvent underskriver dig som MF-kandidat for Kristendemokraterne. Du burde gøre opmærksom på det, når du udtaler dig stik imod dit partis politik.
Del Link

Sv. Unge mennesker: Bliv hjemme - eller få fede oplevelser på en anden måde.

Nederby Jessen, publiceret d.01/04 19:21 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Når det er nødvendigt at slå ihjel
Daniel Henoch Pedersen skrev:
Nederby Jessen skrev: Danmark har et forsvar og ikke noget angreb. Det danske forsvar skal ikke bruges til at gå i krig i lande uden for Danmark. Det var forkert, at vi sendte danske soldater til Irak og Afghanistan og det er forkert, at vi nu har sendt danske fly i kamp i Libyen.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby

Kristendemokraterne har stemt for Danmarks deltagelse i Afghanistankrigen og i Libyenkrigen og måske også krigene i Bosnien og Kosovo. Man stemte så imod Irakkrigen. Men man må kunne konkludere, at Kristendemokraterne har den samme (fornuftige) opfattelse som resten af de danske partier, at man kan bruge det danske militær til angreb sammen med andre landes militær, når nogle forudsætninger er i orden. Jeg må derfor konkludere, at du gang på gang udtaler dig på tværs af Kristendemokraternes officielle linje, når det kommer til militære spørgsmål, mens du konsekvent underskriver dig som MF-kandidat for Kristendemokraterne. Du burde gøre opmærksom på det, når du udtaler dig stik imod dit partis politik.

Du har ganske ret Daniel, at jeg udtrykker min personlige holdning i militærspørgsmålet, men jeg gør det samtidig som folketingskandidat.

Det er ikke alle i en folketingsgruppe, der er enige i alt. Er man ikke det, er det vigtigt, at man gør opmærksom på det i gruppen, så det ikke kommer som en overraskelse i salen.

Jeg har ikke problemer med, at vi har et forsvar, men for mig er det et stort problem, at bruge det danske forsvar som angreb, sådan som det skete i Irak og nu sker i Afghanistan og Libyen. Havde jeg været medlem af folketinget, da man tog stilling til at bruge luftvåbenet i Libyen, så var det ikke sket i enighed, for det ville jeg ikke have kunnet give min stemme.

Krig løser ikke problemer, men skaber problemer. Og ifølge min overbevisning skal Danmark være med til at løse problemer. Det gør vi ikke ved at bruge vores forsvar som et angreb.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Del Link

Sv. Unge mennesker: Bliv hjemme - eller få fede oplevelser på en anden måde

disciple, publiceret d.01/04 21:35 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Når det er nødvendigt at slå ihjel
Bjarne Nederby Jessen

Citat:

Citat slut.

Kommentar:
Hvis du nu tænker dig tilbage til 1940-1945, så ofrede millioner af engelske og amerikanske soldater deres liv for at sikre, at nazisterne ikke fik lov til at indlemme hele Europa i deres tusindårsrige og vi blev befriede.
I modsat fald kunne vi have fået en hel anden periode med vold og undertrykkelse enten under nazistisk eller kommunistisk regimer.

det er Ok, at du har din holdning mod krig, men problemet er at hvis vi tror, at vi kan være neutrale i en global urolig verden, så må vi tro om.
Når Saddam Hussein brugte kemiske våben mod sin egen befolkning eller når Taleban krigerne, som rabiate muslimer brugte vold og trusler og strenge love mod deres egen befolkning eller, når den skøre Gaddafi med masser at terroristaktioner som ansvar, forsynder sig mod almindelig menneskelig etik, så nytter de fine fornemmelser ikke noget.

Derfor har vi som alle andre demokratiske lande måttet træde til, for at forsøge at hjælpe hvor vi kan.

Når Hamas eller Hisbollah terrorister sender selvmordere eller raketter ind i Israel, så må Israel selvfølgelig straffe dem.
Og Israel vil til enhver tid gå i krig mod nogel af de muslimske stater, som ønsker at udslette Israel og det jødiske folk.

Krig er en kendsgerning i denne verden, fordi den ikke er perfekt og fordi nogle altid vil forsøge at opnå magt, penge og status og fordi synden ikke er afskaffet.

Jeg finder det godt, at du med din holdning ikke fik indflydelse på beslutningen om at hjælpe i koalitionen mod Gaddafi. Det havde været pinligt om vi havde holdt os ude af problemet, fordi een stemme havde forhindret det!

Du har sikkert aldrig været soldat, så du kender ikke den fornemmelse af pligt, som en veluddannet soldat har og hvor han/hun kan se, at der er behov for støtte.

Jeg har været officer- ikke i krig- men i fredstid og jeg kender herudover også danske kristne, som bestrider høje poster i Nato, som har en klar holdning til spørgsmålet.

mvh
disciple
Del Link

Sv. Unge mennesker: Bliv hjemme - eller få fede oplevelser på en anden måde

Andreas Christian Jensen, publiceret d.02/04 00:19 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Når det er nødvendigt at slå ihjel
disciple skrev:

For en gangs skyld er vi stort set enige, disciple. Der er håb for dig endnu
Del Link

Sv. Unge mennesker: Bliv hjemme - eller få fede oplevelser på en anden måde

Heinrich R., publiceret d.02/04 02:29 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Når det er nødvendigt at slå ihjel
disciple skrev:
Hvis du nu tænker dig tilbage til 1940-1945, så ofrede millioner af engelske og amerikanske soldater deres liv for at sikre, at nazisterne ikke fik lov til at indlemme hele Europa i deres tusindårsrige og vi blev befriede.

USA og Storbritannien havde slet ikke tabstal i den størrelsesorden. Deres samlede tabstal vedr. krigsførelse i Europa, var langt under en halv million, når både soldater og civile tælles med.

Befriede? Årsagen til at Holland, Luxembourg, Belgien, Frankrig, Danmark og Norge blev angrebet og besat, skyldes at Storbritannien og Frankrig var aggressorer, der erklærede Stortyskland krig.

USA indledte ikke nogen krig mod Stortyskland. Det var Stortyskland der erklærede USA krig, efter Japans angreb på USA. Og selv da, var formålet med USA invasioner i Europa ikke at bekæmpe nazisme og fascisme, men at forhindre at Sovjetunionen fortsatte ret meget længere vestpå end Berlin.

Saddam Hussein var en undertrykkende despot af værste skuffe, men han var USA's dumme svin. Ligesom USA holder alle mulige andre undertrykkende despoter ved magten rundt omkring i verden. At Saddam Hussein blev angrebet af USA to gange, handlede ikke om giftovergreb på kurdere, men om at Hussein var blevet for flabet.

Taleban-regimet indførte en slags Pax Afghani, og havde mere end 80% af landet under kontrol, og indført lov og orden (en afstumpet og brutal én af slagsen). At USA hjalp med at få Taliban smidt ud af Kabul, havde intet med USA's antipati mod Taliban at gøre.

USA førte i alle tre tilfælde krig, pga. real-politiske hensyn og varetagelse af egne interesser, og ikke pga. antipatier, etiske overvejelse og fordi de har en trang til at hjælpe kosmisk retfærdighed på vej.

Anden Verdenskrig med stor succes, og de øvrige to engagementet med katastrofale følger mod USA's økonomi og magtposition.
Del Link

Sv. Unge mennesker: Bliv hjemme - eller få fede oplevelser på en anden måde

Daniel Henoch Pedersen, publiceret d.02/04 10:06 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Når det er nødvendigt at slå ihjel
Heinrich R. skrev:
disciple skrev: Hvis du nu tænker dig tilbage til 1940-1945, så ofrede millioner af engelske og amerikanske soldater deres liv for at sikre, at nazisterne ikke fik lov til at indlemme hele Europa i deres tusindårsrige og vi blev befriede.

Heinrich: USA og Storbritannien havde slet ikke tabstal i den størrelsesorden. Deres samlede tabstal vedr. krigsførelse i Europa, var langt under en halv million, når både soldater og civile tælles med.

Befriede? Årsagen til at Holland, Luxembourg, Belgien, Frankrig, Danmark og Norge blev angrebet og besat, skyldes at Storbritannien og Frankrig var aggressorer, der erklærede Stortyskland krig.

USA indledte ikke nogen krig mod Stortyskland. Det var Stortyskland der erklærede USA krig, efter Japans angreb på USA. Og selv da, var formålet med USA invasioner i Europa ikke at bekæmpe nazisme og fascisme, men at forhindre at Sovjetunionen fortsatte ret meget længere vestpå end Berlin.

Saddam Hussein var en undertrykkende despot af værste skuffe, men han var USA's dumme svin. Ligesom USA holder alle mulige andre undertrykkende despoter ved magten rundt omkring i verden. At Saddam Hussein blev angrebet af USA to gange, handlede ikke om giftovergreb på kurdere, men om at Hussein var blevet for flabet.

Taleban-regimet indførte en slags Pax Afghani, og havde mere end 80% af landet under kontrol, og indført lov og orden (en afstumpet og brutal én af slagsen). At USA hjalp med at få Taliban smidt ud af Kabul, havde intet med USA's antipati mod Taliban at gøre.

USA førte i alle tre tilfælde krig, pga. real-politiske hensyn og varetagelse af egne interesser, og ikke pga. antipatier, etiske overvejelse og fordi de har en trang til at hjælpe kosmisk retfærdighed på vej.

Anden Verdenskrig med stor succes, og de øvrige to engagementet med katastrofale følger mod USA's økonomi og magtposition.

Så du mener altså, at Frankrig og Storbritannien også skulle sidde på hænderne, da Hitlertyskland og Sovjetunionen angreb Polen? Efter at Hitler klart havde givet udtryk for, at han ville angribe Frankrig i "Mein Kampf", og efter at han i overensstemmelse med, hvad han havde skrevet i "Mein Kampf" havde inddraget Østrig og Tjekkiet i Hitlertyskland? Efter at han gentagne gange havde kommet med uhyrlige udsagn mod jøderne og man i Tyskland var begyndt systematisk at forfølge, angribe og tvangsforflytte jøder. Tror du virkelig helt seriøst at Hitler ville have stoppet med Polen, hvis Frankrig og Storbrittanien ikke havde erklæret Hitler krig? Og mener du, at den jødiske befolkning i Tyskland, Østrig, Tjekkiet og Polen var et offer, man burde betale for at undgå en angrebskrig?
"all that is necessary for the triumph of evil is that good men do nothing."
Del Link

Sv. Unge mennesker: Bliv hjemme - eller få fede oplevelser på en anden måde

Heinrich R., publiceret d.02/04 11:18 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Når det er nødvendigt at slå ihjel
Daniel Henoch Pedersen skrev:
"all that is necessary for the triumph of evil is that good men do nothing."

Et fremragende citat, jeg støtter til fulde.

Storbritannien og navnligt Frankrig gjorde netop ingenting. De havde selv støbt kuglerne til det tyske politiske projekt der fulgte efter den første verdenskrig, pga. kapitulationsbetingelserne. De havde sat rammerne og vilkårene for, at det tyske vanvid der fulgte, indenfor de satte rammer var et "rationelt" modsvar.

Ligesom Storbritannien og (igen) navnligt Frankrig fejlede igen ved ikke at forberede sig på at imødegå konflikten. Stortyskland ydmygede begge lande i oktober 1938, til at acceptere annektionen af Sudetenland, forbi ingen af lande havde rustet sig til en konflikt. Heller ikke da de to lande senere erklærede krig, var de forberedte til dette. Det var dybt uansvarligt. Storbritannien tabte da også stort set deres emperie som resultat, og Frankrig som stormagt ophørte ligeså. Med andre ord: de tabte på den lange bane.
Del Link

Sv. Unge mennesker: Bliv hjemme - eller få fede oplevelser på en anden måde

disciple, publiceret d.02/04 13:02 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Når det er nødvendigt at slå ihjel
Heinrich R. skrev:
Daniel Henoch Pedersen skrev: "all that is necessary for the triumph of evil is that good men do nothing."

Et fremragende citat, jeg støtter til fulde.

Storbritannien og navnligt Frankrig gjorde netop ingenting. De havde selv støbt kuglerne til det tyske politiske projekt der fulgte efter den første verdenskrig, pga. kapitulationsbetingelserne. De havde sat rammerne og vilkårene for, at det tyske vanvid der fulgte, indenfor de satte rammer var et "rationelt" modsvar.

Ligesom Storbritannien og (igen) navnligt Frankrig fejlede igen ved ikke at forberede sig på at imødegå konflikten. Stortyskland ydmygede begge lande i oktober 1938, til at acceptere annektionen af Sudetenland, forbi ingen af lande havde rustet sig til en konflikt. Heller ikke da de to lande senere erklærede krig, var de forberedte til dette. Det var dybt uansvarligt. Storbritannien tabte da også stort set deres emperie som resultat, og Frankrig som stormagt ophørte ligeså. Med andre ord: de tabte på den lange bane.

Kommentar:
Det er nogle løjerlige øjne, som du ser på historiens gang med.
I øvrigt er det korrekt at USA og England, samt Canada og Polen mistede milioner af soldater både i Europa og Stillehavet.

Det er simpelthen ukorrekt, at England mistede deres imperium, det skete langt tidligere, men Commonwealth eksisterer stadigvæk!

Hvordan kan du klandre England og Frankrig for Hitlers psykopatiske handlinger, hvilket ingen kunne forudse ligesom USA heller ikke kunne ane, at Japan ville angribe dem i Stillehavet.

Mig bekendt har både England og Frankrig stor indflydelse, hvilket tydeligt fremgår i Libyen lige nu.
Så den "lange bane" du postulerer gør, at jeg må anbefale dig at læse i historiebøgerne endnu engang!

mvh
disciple
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​