Laura Elisabeth Schnabel |
31. oktober 2008
Soldater bliver af forsvaret opfordret til at skrive et afskedsbrev og tage svære valg om kiste, urne, salmer, begravelsesform og kirke, i det tilfælde at de kommer hjem i en kiste fra internationale opgaver
Nu er det lettere for danske soldater at tage stilling til deres egen begravelse. Det er i forvejen meget svære beslutninger, men forsvaret har de seneste par år opfordret soldaterne til på forhånd at tage stilling til, hvad der skal ske med dem, hvis de skulle dø i krig. Men forsvaret har ikke som en fast procedure uddelt et dokument eller skema, hvor soldaterne kan tage stilling til begravelsesform, salmer og andet. Det bliver der efter alt at dømme ændret på nu. I hvert fald har Forsvarets Personeltjeneste indgået et samarbejde med Landsforeningen Liv og Død om at få udarbejdet et dokument specifikt rettet mod soldaterne. I forvejen har foreningen dokumentet Min Sidste Vilje, som 10.000 danskere hvert år udfylder for at tage stilling til begravelse, salmer og andet i forbindelse med døden.
– Gennem de seneste par år har der udviklet sig en praksis om, at man gerne vil skrive sin sidste vilje. For det er en vigtig del af forberedelsen til at gå i krig. Men vi har kun nogle selvopfundne skemaer, og de enkelte regimenter har indtil videre selv fundet ud af, hvordan de vil gøre det. Derfor er vi også meget positive over for tilbuddet fra Landsforeningen Liv og Død, som har metoder til at registrere Min Sidste Vilje, og som vil designe det til de særlige behov, soldater har. For de skal helst på forhånd tage stilling til, om de vil have en militær eller privat begravelse. Jeg er næsten sikker på, at vi tager imod tilbuddet, siger Alan Damm, chef for forsvarets personelpolitiksektion.
Også Søren Bo Jensen, kaptajn ved Den Kongelige Livgarde og kontaktperson for soldaternes familier, peger på det fornuftige i at udfylde Min Sidste Vilje på forhånd.
– Det er en vigtig forberedelse. Man køber også en brandforsikring, selvom man håber, at huset ikke brænder. Hele missionen i Afghanistan går ud på at komme ned og slås med talebanerne, og det er i sagens natur dødsens farligt. Skulle det værst tænkelige indtræffe, er det godt, at man på forhånd har optimereret situationen. På den måde kan man tage en lille byrde væk fra de efterladtes skuldre, siger Søren Bo Jensen.
Indtil videre er seks danske soldater blevet dræbt i Irak og 16 i Afghanistan. Ifølge Søren Bo Jensen har forsvaret evalueret på, hvad der kunne have gjort de situationer lettere. Og bedre ville det være, hvis familierne altid på forhånd har tænkt over alvoren i at være i krig og forholdt sig til, at soldaterne kan miste livet.
– Der har været familier, der har mistet deres unge søn, som ikke har vidst, om han troede på Gud. Dokumentet tvinger på en måde familierne og deres sønner til at tale om tro og død – om livets store spørgsmål, siger han.
Soldaterne bliver også opfordret til at skrive et afskedsbrev, som bliver lagt i en særlig kuvert sammen med dokumentet om soldatens sidste vilje.
Ifølge Kirsten Søndergaard, sekretariatschef i Landsforeningen Liv og Død, er der god grund til at udvikle et særligt Min Sidste Vilje-dokument til soldaterne. For ud over militærbegravelse eller privatbegravelse skal de også beslutte, om de vil have deres militærtøj på, og om der skal være nogle særlige ritualer, inden de flyves hjem til Danmark.
Feltpræst Peter Nino Sporleder har været med i både Afghanistan og Irak og har oplevet soldater miste livet. Han påpeger også, at Min Sidste Vilje er en god indgangsvinkel til, at soldaterne kan tale med deres nærmeste om døden.
– Alle ved, det er farligt at være i krig. Men det er svært at tale om. Når det sker, er det en trøst for familien, at man har talt om begravelse, salmer og andet på forhånd. Det kan tage noget af byrden for dem i det kaos, de befinder sig i. Desuden giver det en tryghed for soldaten, at man har vendt de ting med familien, siger han.
schnabel@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk