Send artiklen Krigens endestation – Valhal eller Himlen? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Krigens endestation – Valhal eller Himlen?

I den seneste lejr i Irak, Camp Einherjer, var et Valhal-skilt anbragt på en gangbro til et fritidsområde, hvor soldaterne kunne købe pizza, is, kaffe og andet. Det fungerede således som en vejviser til et fritidsområde midt i krigslejren. Navnet Valhal er i nordisk mytologi Odins hal, hvortil valkyrierne bragte de krigere, der faldt på slagmarken.

- Christian Madsen.

3 debatindlæg Hold mig opdateret

Tilbedere af Odin og Thor befinder sig godt med at være udsendte soldater. For her kan de dyrke centrale maskuline begreber som mod og ære fra deres tro. En række feltpræster har dog erfaret, at kristendommen ligger lige under overfladen

Man lægger mærke til de asatroende soldater på udsendte missioner. For deres tatoveringer af midgårdsormen og smykker af Thors hammer springer lige i øjnene, når man ellers kun er vant til højst at se et lille diskret kors om halsen på soldaterne. Flere feltpræster har i hvert fald lagt mærke til, at de asatroende fylder meget i billedet. Og hos de asatroendes godkendte trossamfund, Forn Sidr, er de også klar over, at trossamfundets medlemmer godt kan lide at tjene deres land.

For asatroende føler sig grundet deres nordiske tro måske mere end andre stolte over at komme fra Danmark og holder fast i en gammelromantisk nationalfølelse. Derfor drager de på vegne af den danske stat i krig eller tager med på forskellige internationale missioner, hvor de kan værne om fællesskabet og de maskuline dyder som mod og ære. Dyder, som er meget centrale i asatroen. Det forklarer Forn Sidrs næstformand, Søren Fisker:

– Det er lidt som med hønen og ægget. Hvis man har de holdninger, der skal til for at blive soldat, så passer asatroen godt til det. Omvendt er der nok også folk, der har bekendt sig til asatroen i mange år, inden de er blevet soldater, siger Søren Fisker.

Annonce
Han forklarer, at religionen ligger lige til højrebenet, hvis man gerne vil være soldat. Nogle unge asatroende tager vikingetidens livssyn og mytologiske fortællinger til sig, også selvom det kan ende med at koste livet for fællesskabet. For dør de i kamp, kommer de i Valhal. Her kan man træne til at kæmpe på Odins side på den yderste dag – denne verdens undergang, ragnarok.

Han peger på, at nogle af de asatroende tror så meget på skæbnen, at de tør vise et kæmpestort mod.

– Nogle asatroende tror på, at deres livs tråd er vævet på forhånd. Derfor kan man vise stort mod og tage i krig, for skal man dø i krig, er det bestemt på forhånd. Desuden er man moralsk forpligtet til at opføre sig ærefuldt. Man er derfor forpligtet til at ofre sig selv for fællesskabet – om nødvendigt. For fællesskabet står over individet. Det er idealet, men om man kan levere varen, er en anden sag, siger Søren Fisker.

Trossamfundet er for nylig blevet kontaktet af en feltpræst, der ville vide, hvilke ritualer og traditioner, som han skulle være opmærksom på, hvis en asatroende skulle dø i kamp.

En af de feltpræster, der har mødt de asatroende både i militæret herhjemme og på internationale missioner, er Christian Madsen, der flere gange har været i Kosovo og Irak. Han tror nu ikke, at asatroende har et højere ønske om at blive sendt ud end kristne. Men han mener omvendt ikke, der kan være tvivl om, at de trives i det miljø, som er forbundet med at være udsendt soldat, og at de derfor er overrepræsenteret i forhold til, at der højst er 2000 asatroende i Danmark.

– De har en eventyragtig drøm om noget fortidigt – en form for kultdyrkelse. Det er en ungdomsromantik, hvor alt er spændende og anderledes, og hvor de lever i pagt med naturen – som i en slags rollespil. Jeg tror ikke, de kristne begreber håb og nåde fylder meget hos dem, men derimod styrke og sammenhold ud fra en romantisk tanke om noget, der har været i det gamle Norden, siger Christian Madsen.

Idéen om et rollespil påpeger også feltpræst Thomas Østergaard Aallmann, der for nylig er kommet hjem fra Afghanistan. Han fremhæver desuden, at det også handler om at styrke sin nationalidentitet, når nogle danskere vælger kristendommen fra til fordel for asatroen og samtidig melder sig som soldater. Det er en naturlig modreaktion på en moderne korrekthed om at være multikulturel, hvor man har fjernet sig mere fra idéen om et gammelt nationalt eller nordisk fællesskab. For i offentligheden og blandt meningsdannere har man givet udtryk for, at national og kulturel identitet og fælleskab med fortidens mænd og kvinder er noget, man skal give afkald på, hvis man vil være med i EU og andre internationale fællesskaber:

– Men her kommer en modbevægelse. For hvis man har fået at vide hele sit liv, at man skal være flink og bukke sig, så finder man den del af ens egen kultur, der har den største hammer. Asatroen er en rendyrket krigerkultur, hvor man er tro mod sin jord og sit hjemland. Derfor er det oplagt at række så langt bagud som muligt og gribe fast i den nordiske arv, siger Thomas Østergaard Aallmann.

Han peger også på, at de asatroende vælger kristendommen fra, fordi alt for mange præster har sagt, at de ikke tror på, at der er en Gud i himlen. På den måde har de gjort kristendommen til en ideologi – og når man fjerner Jesus som levende og magtfuld, kan syv dårlige tegneserieguder nemt flytte ind i stedet for, lyder det fra Thomas Østergaard Aallmann.

Samtidig er kristendommen blevet gjort blodfattig og lægger i dag i højere grad vægt på, at man moralsk set skal være et ordentligt menneske, mener Thomas Østergaard Aallmann. På det grundlag kan han godt forstå, at flere vælger en tro, der passer til deres liv.

– Det er et udtryk for det åndelige supermarked, man har efterladt efter en kulturradikal revolution, hvor alt flyder i stumper og stykker. Men jeg betragter kun de udsendte asatroende som en slags rollespil. Jeg tror muligvis nok, at man bilder sig ind at være asatroende. Men det skyldes, at alt for mange ikke siger, hvad kristendommen egentlig er. Man må ikke tale mytologisk i kristendommen i modsætning til i asatroen. Men kristendommen er også vildt mytologisk med drama og kampmotiver. Det har man fjernet, siger Thomas Østergaard Aallmann.

Han mener således, de finder kampmotivet i asatroen. Men det er Thomas Frank, tidligere feltpræst, der har skrevet ph.d.-afhandling om krigsetik, ikke helt enig i. Ifølge ham hænger det i højere grad sammen med, at det særlige kristne ansvar står for svagt hos nogle danske udsendte soldater. Derfor vælger nogen i stedet at holde sig til asatroen.

– Hvis menneskelivet er en værdi, som det er i kristendommen, indebærer det, at man som kristen må være villig til at forsvare det, fordi vi kan konstatere, at der er misbrug af vold og magt i dag. Det er et vilkår. Så i kristendommen er der også god motivation for at bruge militær magt. Det er et udtryk for en kristen ansvarlighed, at man er villig til at sætte sit eget liv på spil for at beskytte den svage, siger Thomas Frank.

Men problemet opstår, hvis ikke de udsendte soldater er klædt godt nok på til at forholde sig til denne ansvarlighed. Og det mener Thomas Frank ikke, de er i dag.

– Vi har nok været for dårlige til over for de kristne soldater at redegøre for, hvad det kristne ansvar betyder. Og eftersom vi ikke har givet svaret på det, har man tvunget nogle til at finde svaret et andet sted. I frustration over det søger de svar i asatroen, som ligger lige til højrebenet, siger han.

Faren ved ikke at forklare, hvad et kristent ansvar indebærer – at det handler om næstekærlighed, også over for modstanderen – er, at de udsendte soldater let skaber en krig konstrueret mellem det gode og onde. Og det er farligt:

– Lige så snart vi bevæger os ind i det mytologiske univers, bliver det hurtigt en unuanceret kamp mellem det gode og onde. Det er en farlig vej at gå, viser historien os. Krigen i Vietnam og Irak blev i høj grad konstrueret som en krig mellem det gode og onde. Men det ødelægger evnen til at forholde sig rationelt til brug af militær magt, og det nedbryder soldaten. Hvis soldaten har et mytologisk billede af modstanderen som et uhyre eller som en satan, nedbryder det soldaten mentalt. For det er ikke sandheden. De er mennesker af kød og blod som soldaten selv, siger Thomas Frank.

Hverken Christian Madsen eller Thomas Østergaard Aallmann kan se problemer ved, at de asatroende er vilde med at være soldater. De tvivler på, at asatroen er den tro, de i virkeligheden bekender sig til. For når det brænder på, har flere oplevet, at de asatroende også er med til gudstjenesterne og kommer til præsten for at tale om eksistentielle problemer.

– Hvis man lider med dem, holder de op med det pjat. Så er det ikke mere alvorligt, og så er der sund fornuft og gammel kristen arv at bygge på lige under overfladen, siger Thomas Øster-gaard Aallmann.

Christian Madsen har dog mødt flere, der dyrkede og brændte for deres tro. Men heller ikke han tror, at de asatroende er asatroende helt ind til benet.

– Mange af de asatroende soldater er lejlighedsasatroende – ligesom de kristne er lejlighedskristne. I forbindelse med et dødsfald var der eksempelvis en asatroende, der sagde, at han var ligeglad med, om den afdøde danske soldat kom i Himlen eller Valhal. Det var fællesskabet, der betød noget for ham, siger Christian Madsen.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Krigens endestation – Valhal eller Himlen?

Flemming Rickfors, publiceret d.30/10 21:20 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Krigens endestation – Valhal eller Himlen?
Valhal eller Himlen?

Øh....Valhal er jo netop gården i himlen i rummet fremtiden.
Del Link

Re: Krigens endestation – Valhal eller Himlen?

Dracona, publiceret d.31/10 09:57 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Krigens endestation – Valhal eller Himlen?
Jeg er meget ked af at høre at I mener at mod og ære er maskuline værdier!

Hvis I kendte jeres nordisk-germanske kulturarv som den så ud før kristendommen dæmoniserede kvinden og gjorde hende til mandens modsætning, ville I vide at mod og ære var ligeså centrale værdier for kvinder som for mænd i førkristen tid.

Så når moderne "asatro" dyrker mod og ære, så dyrker de ikke maskuline værdier - de dyrker menneskelige værdier.

Det ville klæde jer at sætte jer ind i den nordiske oldtid inden i skriver om den!
Del Link

Respektløse feltpræster - og dårligt valg af kilder

Sasper, publiceret d.04/11 04:03 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Krigens endestation – Valhal eller Himlen?
Artiklen bruger 4 kilder: næstformanden for Forn Sidr (som kun citeres med nogle få generelle betragtninger), to feltpræster samt en forhenværende feltpræst.

Det er naturligvis meningsløst at spørge tre kristne feltpræster om hvordan de asatroende tænker. Det svarer til at bruge en SF'er som kilde til at forklare borgerlig politik, eller omvendt.

Især en af feltpræsterne udtaler sig arrogant og nedladende, når han mener at de asatro ikke er rigtige hedninge, men umodne drengeromantikere. Hvorfor er hans mening om det interessant? Hvorfor nøjes han ikke med at kritisere sine egne trosfæller?

Når mange asatro (og formentlig også ateister) henvender sig til feltpræsterne, så skyldes det vel ganske enkelt at der ikke er et alternativ. Feltpræsten er en neutral person, et midtpunkt for både eksistentiel rådgivning og social hygge. Han er vel også den eneste med tavshedspligt?

En asatro soldat har ikke andre fagpersoner at gå til, hvis han vil tale om sorgen over en afdød kammerat. Så er det jo fint nok at han bruger feltpræsten. Bagefter misbruger feltpræsten dette faktum til at bagtale den asatros religiøse motiver. Det kan præsten ikke være bekendt.

Jeg kender en flere gange udsendt konstabel af ateistisk og meget liberal værdimæssig observans. Han havde et fint forhold til feltpræsten, som tilhørte Luthersk Mission. Men hans tro eller holdninger ændrede sig ikke af den grund.

Jeg tror næppe at asatro vil benægte at alle danskere bærer på en hel del kulturel arv fra luthersk kristendom. Men det bliver man ikke kristen af.

I øvrigt er asatro soldater i Afghanistan vel næppe et repræsentativt udsnit af alle danske asatro. Det er uheldigt hvis man nu forsøger at give indtryk af at asatro er en farlig, romantisk, krigsliderlig religion. Enhver religion kan vist bruges på den måde. Prøv blot at se på kristendommens historie.

Ph.d.'en udtaler at det er skadeligt for soldatens psyke at han ikke er bevidst om at fjenden er et menneske af kød og blod. Det må jeg nok bestride. Det er vel nemmest at kæmpe, hvis man tror at fjenderne er umennesker som man ikke bør lade leve. Sådan har man sagt om fjenden i alle krige. Det kaldes propaganda, og det er vel en uundgåelig del af krigen. Ph.d.'ens holdning på dette punkt er ikke specielt kristen, men generelt humanistisk, og det bør han vedkende sig. Det kan være et udmærket synspunkt, men han burde afholde sig fra at argumentere psykologisk eller teologisk, for det er der ikke hold i.
Del Link

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock