Ifølge en undersøgelse fra Eurobarometer fra sidste måned er danskerne langt mere bekymrede for klimaforandringer og global opvarmning end noget andet – herunder fattigdom, terrorisme og krig. Mens de kirkelige organisationer får færre penge, går det stik modsat for miljø og dyreorganisationerne. -
- Stock.xchng.
Laura Elisabeth Schnabel |
28. oktober 2008
Miljøorganisationer får flere penge fra danskere, og flere bidrager til bevarelsen af naturen. For danskerne har indset, at vi selv er medskyldige i klimaforandringerne, mener eksperter
Miljø og klima bekymrer danskerne, og det kan miljøorganisationerne mærke. Smeltende havis, isbjørnenes trange kår og næste års klimatopmøde har fået flere til at kigge dybt i pengepungen og bidrage til organisationer, der kæmper for at sikre naturen som livsgrundlag for mennesker og dyr.
Danmarks Naturfredningsforening har i dag 141.000 medlemmer, og det er godt 6000 flere faste bidragsydere end for fire år siden. Også Greenpeace mærker udviklingen – alene fra 2006 til 2007 er der kommet en femtedel flere, donorer, der oven i købet giver mere end tidligere. Det samme mærker Verdensnaturfonden, som har fået knap en tiendededel så mange bidragsydere det seneste halvandet år, og beløbet i pengeposen fra giverne er næsten tredoblet de seneste fem år.
– Vi har oplevet en stor stigning inden for de seneste par år. Jeg tror, det er, fordi miljø og klima er kommet på den politiske dagsorden som en kernesag. Det får mange flere danskere til at indse, hvor vigtigt det er, at der bliver gjort noget for vores fremtidige miljø, siger Vibeke Willumsen, marketing- og fundraisingchef i Verdensnaturfonden.
Ifølge en undersøgelse fra Eurobarometer fra sidste måned er danskerne langt mere bekymrede for klimaforandringer og global opvarmning end noget andet – herunder fattigdom, terrorisme og krig. Dog viser den seneste opgørelse fra indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, ISOBRO, at danskerne generelt giver flere penge til velgørenhed. Men mens de kirkelige organisationer får færre penge, går det stik modsat for miljø og dyreorganisationerne.
Og det er netop et udtryk for, at miljø og klima er i fokus, mener Stig Fog, der er selvstændig indsamlingskonsulent og tidligere formand for ISOBRO. Han peger på, at danskerne har indset, at de selv er medskyldige i klimaforandringerne. Og det får dem ikke kun til at skrue mere ned for varmen og tage cyklen, men også til at give penge til miljøorganisationer.
– Der er mediemæssig medvind på cykelstierne, hvad angår miljø og klima. For det er nu, at CO2-forbruget stiger, og isen smelter. Og disse entydige problemstillinger kan miljøorganisationerne udnytte. Der er diskussionen, om hvad de kirkelige organisationer kan mere mudret, siger Stig Fog.
Jakob Wolf, afdelingsleder ved Systematisk Teologi på Københavns Universitet og medforfatter til en kommende bog om klimaforandringer og etik, peger også på det enkelte menneskes medansvar som grund til miljø-organisationernes kronede dage. For der har længe været en debat, om hvorvidt klimaforandringer er menneskeskabte eller blot skyldes "naturens gang". Men her har politikere valgt side og indset, at det er for risikabelt ikke at tage ansvaret på sig og sige, at vi mennesker er skyld i forandringerne. Og den holdning smitter af på danskerne:
– Det er dybt moralsk forkasteligt, at de rige landes store overforbrug og luksus tærer på verdens fælles ressourcer, så det kommer til at gå ud over de fattigste og mest udsatte. Det har mange danskere indset, og derfor tager de et ansvar på sig og betaler til miljøorganisationerne, siger han.
schnabel@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk