Mange aborter ender i skraldespanden

I Danmark får 15.000 kvinder årligt en abort. Men de færreste ved, hvad der efterfølgende sker med fostervævet. Virkeligheden er, at det er helt tilfældigt, om det bliver behandlet som affald og brændt eller behandlet som potentielt liv og begravet på en kirkegård. Det afhænger fuldstændig af, hvilket hospital aborten bliver foretaget på, skriver Politiken.

Men fælles for hospitalerne er, at de ikke spørger forældrene, hvad de ønsker, og det er problematisk mener næstformand i Etisk Råd, Jon Andersen, som er ekspert i sundhed. Han vurderer umiddelbart, at forældrene skal høres.

- Spørgsmålet er, hvem der bestemmer over et dødt foster. Jeg mener, at juraen vil sige, at det gør forældrene, og derfor skal man spørge dem. Omvendt har juraen jo en lidt firkantet tilgang til det. Nogle vil finde det upassende i det hele taget at rejse spørgsmålet over for forældrene, siger Jon Andersen til Politiken.

Langt de fleste fostre bliver i dag destrueret sammen med andet klinisk affald, men i de senere år er en række sygehuse gået over til at kremere aborterne og grave dem ned.

Uanset hvilken praksis sygehusene følger, mener de, at de beskytter forældrene. Men det er Forældreforeningen uenig i.

- Forældrene er de nærmeste til at træffe beslutningen, og de vil ikke krakelere fuldstændig over at skulle gøre det. Men for at kunne træffe et rigtigt og oplyst valg skal forældrene oplyses om mulighederne og kende konsekvenserne, siger Michael Esmann til Politiken.

Et af de sygehuse, hvor man begraver fostre, er Herlev, hvor Lone Tandrup er ledende oversygeplejerske på den gynækologiske afdeling. Hun er fortaler for Herlevs løsning på grund af et langsigtet perspektiv.

- Senere i livet spørger nogle forældre sig selv og os, hvad der egentlig skete med den abort. Så er det rart at kunne svare dem, at det blev behandlet på en værdig måde. Vi synes, det er den bedste måde at håndtere en svær situation på, siger hun til Politiken.

Modsat synspunkt findes på Hvidovre Hospital, der ikke får fostre gravet ned, hvis kvinderne ikke direkte beder om det.

- Man skal ikke handle bag om ryggen på patienterne, især ikke når der er tale om en religiøs ceremoni af en art, siger Peter Hornnes, ledende overlæge på gynækologisk afdeling, til Politiken.

Etisk Råd ser nu sagen, som er ny for dem. Men de vil gerne lave en etisk udredning, hvis politikerne beder dem om det, lover rådets formand, Peder Agger.