I anledning af, at professor Øjvind Lidegaard, gynækologisk klinik på Rigshospitaler, endnu en aborttilhænger/dødspusher indenfor lægegerningen, som ellers pr definition skulle forventes at ville kæmpe for livet under alle omstændigheder, ønsker at have videre rammer for at slå små ufødte mennesker ihjel, har jeg følgende kommentarer:

Læs venligst via linket her, hvad abort virkelig er: mord på et lille forsvarsløst menneske:
http://www.priestsforlife.org/testimony/levatino-press-statement.htm
Vidnesbyrdet er skrevet af en læge, der indså, hvad han medvirkede til og derfor ophørte dermed.

Her er et oversat afsnit fra hans pressemeddelelse:

"Den værste del af en D&E/ Dilatation and Evacuation (udvidelse og udtømning) abort er at trække barnets hoved ud. Barnets hoved er på det tidspunkt (20 uger) på størrelse med en blomme og flyder nu frit inden i livmoderen. Man kan være ganske sikker på at have fået fat i det, når man hårdt klemmer instrumentet sammen og ser en hvid gelatineagtig masse afgå fra livmoderhalsen. Det var barnets hjerne. Derefter kan man trække hjerneskallen ud i stykkevis. Har man en virkelig dårlig dag, som jeg ofte havde det, kan der komme et lille ansigt ud, som stirrer tilbage på dig."


Hvis vi accepterer at myrde børn i deres moders liv, må vi også acceptere, at alle mennesker kan myrdes, inklusive os selv, hvis andre, som har magten, ikke bryder sig om os.

Hvis vi ikke accepterer det, må vi blive ved med at støtte og hjælpe andre mennesker, som har det svært, uden at slå dem ihjel eller slå andre ihjel for at "hjælpe" dem.

Det kræver, at vi vælger andre løsninger og bruger de oplysninger vi kan få via teknologien på en helt anden måde, nemlig til at forberede os og finde de muligheder, der kan hjælpe den mor/far/familie, der ikke kan klare sig selv.

Det kræver også villighed til at støtte den mor/far/familie, som ikke ønsker/kan tage ansvaret for at modtage barnet, gennem svangerskabet, indtil forældreskabet for det barn kan overtages fuldstændigt af andre efter fødslen.

Det kræver medmenneskelighed.

I bund og grund er abortspørgsmålet et spørgsmål om at vælge en dødskultur eller en livskultur.

Vi har undersøgelser nok om, hvad dødskulturens valg gør ved os. Vi hjælper ikke mødre/fædre/familier eller samfundet ved at sige ja til dødsvalget. Tværtimod skaber vi et mere og mere dødt samfund bestående af flere og flere mennesker, der har tabt deres sjæl.

swl.

"Den største fredsødelægger er abort, for hvis moderen må dræbe sit eget barn, hvad skulle så forhindre mig i at dræbe dig og dig i at dræbe mig?"
Moder Teresa.

Jeg er desværre helt enig.
Problemet er, at mødrene jo ofte ikke selv ser det "væv de har kvitteret" som det så klinisk hedder. Der er der jo ingen andre end lægen, der udfører aborten, der gør. De ser ikke, at det her var et menneske - et lillebitte menneske.

Vi må gå en helt anden vej - nemlig ved at kvinder ikke længere lades så groft i stikken i samfundet når de bliver mødre.

Selv om det er blevet nemmere at være enlig mor, så er det stadig alt for hårdt og slidsomt - socialt, karrieremæssigt og økonomisk.
Vi må som samfund støtte enlige mødre langt bedre på disse områder. Først da kan vi med god samvittighed sige til en gravid kvinde, at hun er nødt til at gennemføre graviditeten

Hvis vi som samfund ikke støtter de enlig mødre fuldt ud på ovennævnte områder, er vi alle selv medskyldige i mordet på de mange ufødte børn - for hvis vi alle bare er ligeglade med mødres vilkår og forringede muligheder i tilværelsen, så presser vi mødrene til at abortere ved at vende det blinde øje til de trængsler som især mødre oplever i vores og mange andre samfund.

Så derfor alle i abortmodstandere - kæmp for et moderskab med lige rettigheder og muligheder i samfundet. Kæmp for at det skal give en kvinde status og øgede muligheder og rettigheder at blive mor, så ingen kvinder skal blive angste og kede af at bære livets mirakel i deres mave.

Mange kristne bærer i virkeligheden den største skyld for aborterne - fordi de fordømmer den seksuelle aktivitet som har medført gravditeten, de fordømmer den kvinde der ikke lever med barnets far og de er med til at undertrykke kvinderne så det at føde et barn medfører dårligere økonomi og muligheder i samfundet end mænd har.

Ret op på dette - og så kan vi virkelig tale om fri fødsel - i modsætning til fri abort.

Selvfølgelig skal hverken socialrådgivere, psykologer eller andre fagpersoner kunne bestemme over andre menneskers liv!
Alle mennesker er ligeværdige og ikke ophøjede mennesker, fordi de har en uddannelse. Gud gav hvert menneske deres egen vilje og den skal de have lov til at bruge hver især! Men først og fremmest har vi guds vejledning, vi skal følge og den kan fagpersoner så vejlede om, men bestemme over andre nej tak! Mennesker er ikke guder og bliver det aldrig!
Hver person må selv vurdere om de vil slå ihjel, eller følge gud og lade være med at slå ihjel, som Herren har sagt!

FRI (os for) ABORT.

Kristeligt Dagblad vil sætte fokus på, hvor sent i graviditeten, det skal kunne lade sig gøre at få abort.

Det forudsætter, at man allerede har svaret på spørgsmålet, om provokeret abort overhovedet skal være tilladt. Den tilladelse løb den borgerlige VKR-regerring 1968-71 igang, og dens socialdemokratiske efterfølger lovgav om fri abort til og med den tolvte svangerskabsuge.

Men jeg finder kun en provokeret abort på sin plads i to tilfælde:

1. Hvis barsel er livstruende for moderen.
og
2. Hvis graviditeten er en følge af voldtægt.

Det var dé abortregler, der var gældende, da jeg blev undfanget i 1949. Derfor blev jeg ikke myrdet i min biologiske mors liv, men født i 1950 og bortadopteret straks efter fødselen. Bortaborteret 10 dage gammel til et kærligt og omsorgsfuldt forældrepar, der ikke selv kunne få børn.

Jeg er taknemmelig over, at min biologiske mor gennemførte svangerskabet i stedet for at få en dengang illegal abort. Og jeg er evig taknemmelig for den pragtfulde opvækst gennem barndom og ungdom, mine FORÆLDRE (adoptivforældre har jeg aldrig kaldt dem eller forstået dem som) gav mig.

Med den tilblivelseshistorie kan jeg selvfølgelig ikke være tilhænger af abort, hverken i 12. eller 18. uge.

Livet er den kosteligste gave, Gud nogensinde har givet mig.
Og jeg takker Ham dagligt for den.

Carsten Snedsted.
pens. socialrådgiver, cand. phil., Odense.