Præst på kant med tavshedspligt

Sager om præsters brud på tavshedspligten er yderst sjældne. Kresten Drejergaard kan kun huske en sag tilbage i 1980’erne, da han var medlem af præsteforeningens bestyrelse, hvor en præst gik for langt i forhold til at udtale sig til offentligheden.

Sognepræst Per Bucholdt Andreasen, Viborg, der er formand for Den danske Præsteforening, har ikke kendskab til andre sager om tavshedspligt.

– Når præsters tavshedspligt er så vigtig, er det jo for, at man skal kunne have tryghed og tillid til præsten, og at man kan tale med ham i et rum af fortrolighed, siger Per Bucholdt Andreasen.

Reglen for præsters tavshedspligt er stadfæstet i Danske Lov fra 1683. Her hedder det blandt andet, at ”en præst må ikke åbenbare, hvad nogen for hannem i lønlig skriftemål bekient haver, med mindre det kunde undgå noget forrædderi, eller ulykke, som ved præstens åbenbarelse kunde forekommis; Og dog bør dens navn, som det bekient haver, så vidt muligt er forties”.

– Præsters tavshedspligt nærmer sig det absolutte, men der er dog en afværgepligt i den, siger Lisbet Christoffersen, der er ekspert i kirke- og religionsret.

Hun peger på, at mediernes dækning af Kamilla Bech Holtens sygdom, død og skilsmisse fra Kasper Bech Holten afdækker et modsætningsforhold mellem loven og tidens tendens til, at folk gerne vil være på.

– Her har vi en situation, hvor hele konceptet er skiftet fra at sikre, at alting kan være så privat som muligt, og til at alle og enhver udtaler sig offentligt om skyld og ansvarsfordeling. Den ene part i sagen er død, mens den anden er meget levende og bliver stegt over sagte ild i offentligheden. Har præsten i denne situation prøvet at forhindre en ulykke eller forræderi vedrørende sandheden?

Til Fyens Stiftstidende har Egon Lausen medgivet, at han er gået til stregen, men at han følte sig nødsaget til at stå frem.

– Der opstod en hetz mod Kasper Bech Holten, og jeg mente, at det var kirkens job at mane til forsoning og tilgivelse, siger han til avisen.

remar@kristeligt-dagblad.dk